Offline er det nye sort?

Jeg havde en idé. Dem har jeg så mange af. En idé om, at jeg skulle være offline den første uge efter fødslen. Modsat sidste gang hvor jeg sad med den forbandede smartphone i hånden fra første øjeblik. Hvilket nok er noget af det eneste jeg fortryder i mit forældreskab. Men da jeg nu ikke længere har en smartphone regulerer mit for(mis)brug af internettet sig selv. På den ene side ville jeg gerne være hende der kunne sige: “jeg var 100% offline den første uge, og sad bare og stirrede på min baby 24/7 mens jeg mediterede og kom nærmere zen”, men det er bare urealistisk i denne moderne verden. For ligeså meget som jeg gerne vil gå i babyboble, ligeså ivrig er jeg da efter at dele nyheden med familie, venner og bekendte. Og når først det er gjort, er det ikke så spændende mere.

En anden ting er, at den her sort-hvid-tænkning med “det store onde internet” ikke er særlig brugbar, for idet de sociale medier bliver fjenden, bliver det for min hjerne kun mere spændende. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det her behov for at skabe en fjende, jeg kan afholde mig fra, for derefter at rose mig selv for min egen afholdenhed og føle mig som et bedre menneske. Allerhelst vil jeg finde en form for balance, og det er heldigvis ved at ske helt naturligt. Selvfølgelig er det godt at tage sig en offline uge (eller en halv) en gang imellem, men samtidigt skal man også forberede sig selv på at blive lettere sindssyg af det – og det er ikke det jeg har brug for lige nu, jeg er skør nok af hormon-trip i forvejen.

MEN – smartphonen er faktisk vores fjende, fordi den gør at vi fravælger tilvalget (uuh, hvor eksistentialistisk) – fordi den altid er lige ved hånden, og en-hånds-betjent, kan man nemt logge på uden at hjernen overhovedet registrerer det. En computer eller en (kæmpe)iPad derimod, tager man ikke bare lige frem på toilettet eller i en ammestund eller i toget eller på gaden. Og dermed er jeg virkelig glad for, at jeg skrottede min smartphone for længe siden!

Desuden er det ret umuligt at gå i babyboble når man har en 2,5-årig med ild i nummi. Men vi nyder det så godt vi kan.

Vores stofblerejse

Velkommen på denne sindsoprivende rejse! (sarkasme kan forekomme)

Jeg havde jo lovet at der ville blive plads til trivialiteter her på bloggen, så nu lægger jeg ud med noget så ophidsende som hvilke bleer, man vælger at bruge til sit barn.

Begyndelsen

Allerede da jeg var gravid med Valdemar tilbage i 2014, begyndte Lassefar at snakke om stofbleer. Han ville gerne prøve det, men vi nåede aldrig rigtigt at snakke om det, for jeg havde bare en idé om at det ville være fuldstændigt uoverskueligt. Jeg forventede nemlig det værste af forældreskabet. Jeg var sikker på at alt der kunne gå galt, ville gå galt, og at man efter fødslen ville være en zombie, som ikke engang kunne komme ud ad døren. Sådan er det også for nogle, og så lød stofbleer bare ikke lige som det, man havde brug for. Nå, men alt forløb godt, og jeg blev positivt overrasket. Så er der da lidt godt ved at være pessimist. Da Valde var 7 uger begyndte jeg i en vegansk mødregruppe, hvor der var flere der brugte moderne stofbleer, og på den måde kunne jeg få mulighed for at se det an. Da han blev et halvt år besluttede vi os for at prøve det, efter at have læst et indlæg hos NeoHippie, som fik det til at lyde meget nemt. Men først da han var 9 måneder fik vi købt nogle bleer. Jeg gad helt ærligt ikke prøve en masse forskellige, så jeg satsede og endte med at købe 20 stk. af samme mærke. Jeg fandt en sælger på DBA, som boede i nærheden af os, og jeg synes det var ret godt at kunne få lov til at se og mærke bleerne først. Jeg startede med at købe 20 lommebleer af mærket BumGenius inkl. 2 indlæg til hver og 2 pul-covers til natten. Faktisk startede vi med en prøvepakke, men jeg fik ikke så meget ud af det, andet end jeg syntes bleerne var hundrede år om at tørre.

Vores første stofbleer – BumGenius lommebleer

Hvorfor?

Der findes mange forskellige årsager til at bruge stofbleer, men de mest udbredte er miljø og kemi.

Miljø

Miljøet er en åbenlys faktor, idet man ganske enkelt reducerer sit affaldsforbrug ved at undlade at smide bleer ud. Enhver forælder ved, hvor mange poser med brugte bleer det kan blive til i løbet af sådan 2-3 års bleforbrug. Det er en smuk tanke at man kan redde miljøet en ble af gangen, og det var da også vores primære motivation for at bruge stofbleer, da vi er meget optagede af at gøre vores til at jorden kan blive grønnere. Men med tiden er jeg blevet mere skeptisk, idet “det store miljøregnskab over Tabis liv” er en meget kompleks størrelse med mange forskellige parametre, som man ikke bare lige kan kortlægge i tal. Så man må også forholde sig til hvilke typer af bleer man bruger, om man køber nyt eller brugt osv. Undersøgelser viser at der bruges 2,3 dl råolie til at producere én engangsble, og et barn bruger ca. 6000-7000 bleer i løbet af sit liv, og uden at være videnskabsmand, kan man godt konkludere, at vi hellere ville have været det olieforbrug foruden.

Kemi

Mange blemærker i Danmark producerer engangsbleer som er både parfumefri og Astma- og Allergimærkede, men alligevel er der nogle nasty kemikaler i for at de kan suge så meget, som de kan. Læs mere her og her

Man kan også væge at købe økologiske engangsbleer, men så skal man godt nok være rig. Og de er jo heller ikke komposterbare (endnu).

Økonomi

Min indre jyde elsker jo de økonomiske fordele ved stofbleer! Det vil sige de besparelser alle snakker om, men som jeg ikke selv har oplevet. Blandt andet fordi jeg blev stofble-shopaholic, og jeg er desværre ikke den første der er faldet i den fælde. Don’t do this at home! Vores manglende besparelser kan selvfølgelig også begrundes med at vi allerede havde brugt penge på engangsbleer i de første 9 måneder af barnets liv, så nu skal nummer to altså på stof fra starten af, hvis vi skal spare noget! Men potentielt set kan man spare en del, især hvis man kun køber brugt, og hvis man alligevel ville have brugt de dyre bleer. Vi brugte engangsbleer fra Rema til max 1 krone pr. stk. så på den måde skulle der meget til, før vi kunne spare noget. Der findes en del udregninger på hvor meget man kan spare, men de er ofte baseret på at man bruger de dyre engangsbleer som fx Libero. Men tag et kig og vurdér selv:

NatureBaby’s stofbleregnskab

At investere i stofbleer kan være en stor engangsudgift, men så skal man huske på, at man det næste lange stykke tid kun skal bruge penge på at vaske. Jeg mener en 60 graders vask er vurderet til at koste 6-8 kr. alt efter hvilken type vaskemaskine man har.

Jeg startede med at bruge 1700 kr. på 20 bleer og 2 covers. Herefter købte jeg en kæmpe pakke af brugte blandede ting til 1200 kr, alt sammen på DBA. Bum, en startomkostning på ca. 3000 kr. er meget normal. Men så skulle jeg lige have et par natbleer, rispapir, pletfjerner og nogle wetbags. Da Valde startede i dagpleje ville hun have en wetbag til hver ble, og det var en ret stor udgift. På newborn-bleer har jeg brugt ca. 1000 kr. og har i mellemtiden også solgt videre for ca. 1000 kr. Men inklusive vaskeudgifter løber det op til sidst. Indlægspapir og pletfjerner kan dog spares væk, og man kan godt nøjes med 20 bleer, men jeg ved mange synes det er rart med 30, så man ikke skal stresse over at glemme en vask.

Hvorfor ikke?

Den bedste grund til ikke at bruge stofbleer er, at man ikke gider. Man skal virkelig have mod på det og lade sig forføre af de søde bleer og konceptet, ellers bliver det ikke sjovt. Hvis man hader at vaske tøj, vil jeg heller ikke anbefale det. Jeg kan personligt godt lide at ordne vasketøj, sortere, vaske og hænge op – men hele processen med at pille ned og lægge på plads er jeg ikke vild med, men heldigvis er det Lassefar der står for at samle de tørre bleer og lægge dem på plads – hvilket bringer mig til næste punkt: det er altså sjovest, hvis din partner er med på idéen! Hvis han/hun er totalt modstander, og ikke gider hjælpe til, kan det godt blive lidt hårdt, men al respekt til dem, der prøver alligevel. Når jeg bliver træt af vasketøj kan jeg altid sige til Lasse at det var hans idé, og så må han tage over, haha. Man skal heller ikke bruge stofbleer hvis man har angst for at håndtere afføring, men så skal man også bare lade være med at få børn.

Velkommen til junglen!

Når først man har taget beslutningen om at “konvertere” til stofbleer, står man over for en jungle af forskellige typer, mærker og systemer. Jeg har altid været glad for lommebleer, fordi de tørrer hurtigt og er nemme at booste efter behov. En all-in-one-ble (AIO) er nemmere at bruge, fordi der ikke er nogle dele der skal samles, det er alt-i-en, som navnet antyder, men de AIO’er vi har prøvet (BumGenius Elemental og Blücmhen) har ikke holdt ligeså tæt som lommebleer, og så tørrer de meget langsommere. Læs mere om de forskellige typer her

Indkøb

Vi har købt alle vores bleer gennem DBA og Facebook. Wetbags har vi købt hos Storchebarn og indlægspapir og pletfjerner køber vi hos KoogKo

Prøvepakke

Før du beslutter dig, kan du mod depositum låne en prøvepakke her:

Trykknapper eller velcro?

Personligt foretrækker jeg helt klart bleer med trykknapper frem for velcro. Jeg har kun et par bleer med velcro, men det bliver hurtigt slidt og fnulret i vask. Være dog opmærksom på, at hvis du ønsker at dit barn skal bruge stofbleerne i institution, vil nogle steder foretrække velcro, som fx i Københavns Kommune, hvor man gerne vil undgå alt med trykknapper af hensyn til slid på personalets fingre. I Fredensborg kommune, hvor vi bor, ville vores dagplejer gerne bruge trykknapper. Det er op til den enkelte institution om de vil bruge stofbleer, men det er altid værd at spørge.

Hvor mange?

Et af de første spørgsmål man står over for som kommende stofble-forælder er hvor mange man skal bruge. Alle siger at man skal bruge mindst 20, hvis man vasker hver anden dag, alt efter barnets alder. Da Valde var 9 måneder tror jeg vi brugte 6-7 bleer om dagen, og så skal der også være nogle at bruge mens de andre tørrer. Vi skiftede meget ofte i starten, for det var lidt svært at finde den korrekte sugeevne i bleerne. Men med lidt øvelse fandt vi en kombi, som sagtens kunne holde 3-4 timer. En nyfødt bruger flere bleer end et større barn, så der skal man nok have nærmere 30. Med mindre man vil vaske hver dag i hånden, som Gaya gjorde. Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at prøve at bruge stofbleer til en nyfødt, men får det snart, og det skriver jeg om i et seperat indlæg.

Natbleer

Ud over de 20 dagsbleer er det godt at have 3-5 natbleer. Hende jeg købte bleerne af mente, at man sagtens kunne bruge en almindelig lommeble med ekstra cover over som natble, men det fungerede altså ikke her, så vi måtte supplere lidt op. Jeg købte en kæmpe kasse på DBA med alverdens indlæg, covers, uldbukser og hjemmesyede bleer. For det første indeholdt den indlæg i forskellige materialer. Dem vi fik med bleerne var af microfiber, som skulle suge godt, men min erfaring er, at indlæg i hamp og bambus suger bedre i forhold til hvor meget de fylder. Derudover fik vi nogle hjemmesyede natbleer (formsyede), som vi brugte med uldblebukser ud over. Uld er ikke vegansk, ved jeg, men vi har det fint med at bruge uld fra genbrug, og vi har aldrig oplevet lækager. Uldbukserne skal have en lanolin-behandling engang imellem for at holde tæt, og lanolin er lavet af fåreuld, og er dermed ikke vegansk. Men eftersom jeg ikke er rendyrket veganer, går det nok. Uldblebukserne skal kun vaskes når de lugter meget dårligt eller der kommer afføring på, normalvis en gang om måneden eller hver anden. Efter lidt tid syntes jeg at Valdemars lille natble-numse var alt for stor og klodset på grund af alle de indlæg, så jeg gik på jagt efter nogle natbleer, som fyldte mindre. Her fandt jeg frem til nogle bleer, hvor selve bleen er i bambus og suger godt, så man kun behøver to små indlæg i.

Vask

I begyndelsen vaskede vi kun med vaskenødder, men eftersom jeg har erfaret at normalt tøj ikke blev rent af det, havde jeg ikke længere lyst til at vaske lortebleer med dem. Derefter så min vaskerutine sådan ud:

  • Skylleprogram i koldt vand for at forebygge dårlig lugt
  • 60 graders vask med forvask og Remas parfumefri vaskepulver og en kalk væk-tablet
  • 3 spsk FleckenSalz (en slags øko-vanish) i tromlen for at fjerne pletter og bakterier
Dem famøse fleckensalz

Opbevaring

Husmoder-porno: nyvaskede bleer

Rene bleer

Der findes mange forskellige måder at opbevare stofbleer på. De fylder jo en del mere en engangsbleer, så det kræver lidt plads eller snilde. I en periode opbevarede jeg dem i en cd-reol, som jeg fandt i genbrug, og da vi flyttede kom de op på væggen i bogkasser over vaskemaskinen på badeværelset. Da vi har puslebord i soveværelse, kræver det at man lige husker at hente en ble før man skifter, men det betød ikke så meget, da vi i en lang periode bare skiftede barnet stående eller andre steder. For at få plads til alle vores newborn-bleer har vi sat nogle hylder op over puslebordet, og jeg tror også det er nemmere med en nyfødt, at have stofbleerne tæt på puslebordet.

Ble-reolen

Beskidte bleer

Man kan sagtens opbevare sine beskidte stofbleer i en skraldespand uden pose (og så vaske den) eller i et dynebetræk, men mange bruger en wetbag for at mindske lugtgener. En wetbag er så vandtæt, at der ikke løber tis ud i blespanden, men ikke 100% tæt, hvilket er godt, da der kan trænge lidt luft ind, så lugten ikke bliver så slem. Til at begynde med opbevarede vi de brugte bleer i et dynebetræk, senere fik vi en stor wetbag med lynlås, som vi opbevarede i en 17L blespand fra Jysk. Den blev fyldt op inden vi skulle vaske, men når en pose var fuld, satte vi den bare ud på altanen, indtil det blev vasketid. Et stort irritationsmoment ved dette system var, at posen ikke rigtigt passer ned i spanden, så man derfor skulle fumle en del med at få bleerne derned. Nu har jeg investeret i en Filurspand fra IKEA, som jeg ved mange bruger, for her kan man sætte en åben wetbag med elastik ud over, så låget er den eneste lukning, men det skulle være godt, fordi det er nemt, og fordi der kommer lidt ventilation til bleerne.

Filur-spand 28L med wetbag

Tro og videnskab

Som så meget andet er det her med stofbleer, for mig, også et spørgsmål om religion – eller tro. For jo, det er da åbenlyst at man producerer mindre skrald ved at undlade at smide en plastikble og plastikpose i skraldespanden, men i det store hele, når vandforbrug, produktion og økonomi bliver lagt sammen, så er der ikke kun én sandhed om stofbleer. For det første er mange af de artikler, jeg har læst om stofbleer, baseret på amerikanske tilstande. Og i USA lander meget affald i såkaldte “landfills”, som så bare ligger og rådner og sender Co2 og metan og jeg ved ikke hvad ud i atmosfæren. Og her vil man ikke have sine olie- og plastfyldte engangsbleer liggende. Men i Danmark er vi langt bedre til at håndtere vores affald. Alle beregninger af energiforbruget ved stofbleer er også baseret på, at man hængetørrer frem for at bruge tørretumbler. Vælger man at bruge tørretumbler hver gang, formindskes miljøgevinsten kraftigt.

Desuden handler det meget om, hvilket stofble-system man vælger, og om man køber nyt eller brugt. Hvis man udelukkende køber brugt, som vi har gjort, er miljøpåvirkningen jo minimal. Hvis man derimod køber nyt, skal man tænke sig om. Der findes kinableer, som er produceret under forhold, hvor der ikke er strenge regler for, hvad de må indeholde. Derfor kan man risikere at skylle en masse kemikalier ud i vandet, når de vaskes. Nyere undersøgelser tyder også på at produktionen af stofbleer med microfiber langt fra er bæredygtig. Desuden er produktionen af bomuld noget svineri, hvis ikke det er øko. Produktionen af hamp og bambus er mere kompleks, og jeg har ikke gennemskuet den. Hvis man ønsker at købe nyt, kan man dog også vælge den økologiske udgave, som typisk vil være hamp- eller bomuldsbleer med et (brugt) uldcover over. Eksempelvis bindebleer. Så konklusionen må være, at man skal tro på det (og købe brugt) !

Hvad så nu?

Vi begyndte at bruge stofbleer i august 2014, og siden da har mit kærlighedsforhold til dem været on/off. Nogle gange har jeg været helt forelsket og besat, andre gange træt af store vasketøjsbunker. Man skal kunne lide at bruge stofbleer og føle en glæde ved det for at man orker det, og den glæde har jeg haft det meste af tiden, for det er altså bare mere lækkert at give sit barn noget dejligt blødt stof på frem for et stykke plastik. Desuden er der lugten! I starten var jeg meget ivrig og havde også stofbleer med på vores ture til Jylland, men efter lidt tid kapitulerede jeg (mest fordi de fylder så utroligt meget i bagagen), og brugte engangsbleer på weekendture og ferier, og hold nu op, hvor de stinker! Noget jeg aldrig havde tænkt over før. Mange mennesker tror at stofbleer lugter dårligt, men det gør de ikke før efter mange dage. En engangsble derimod, kan jeg lugte på lang afstand, så snart der er tisset i den, og lortebleerne vil jeg slet ikke komme ind på, de skal bare ud af mit hus så hurtigt som muligt, jeg kan ikke engang have dem stående i blespanden. Hvilket bringer mig til en anden ting, at man sparer mange plastikposer! Nå, men en sjov lille anekdote: da vi var på sommerferie med svigermor, spurgte hun nærmest hele tiden, om barnet havde lavet prut, fordi engangsbleerne lige pludselig lugtede. Og hun er altså ikke ligeså hjernevasket af stofble-miljøet som mig!

For et par måneder siden valgte vi helt at lægge stofbleerne på hylden, da Valde var overgået til engangsbleer i dagplejen, fordi stof simpelthen ikke kunne holde tæt længere. Så han bruge kun natbleer og en enkelt ble herhjemme, og da det tog mange dage at samle til en hel vask, kom de til at lugte, og desuden slider det også på bleerne at ligge i tis i mere end 2-3 dage. Så nu er vi efter en pause forhåbentligt friske på at prøve det igen med lillesøster. I hvert fald så længe Lassefar står for vasketøjet.

Netværk

Der findes mange forskellige grupper, hvor man kan stille spørgsmål og hyggesnakke om stofbleer, samt køb og salgsgrupper, men pas på, det er vanedannende!

Stofble/slynge-gruppen – ordet er frit

Køb og salg af stofbleer, slynger, vikler, bæreseler

Køb og salg af wetbags, stofbind og stofbleer

God fornøjelse!

 

Uge 41

Tillykke, du har nu været gravid i 41 uger!

Mens jeg venter på mine pommes bliver færdige, kan jeg ligeså godt blogge. Jeg har masser af idéer til indlæg, men det er bare som om de bliver mere og mere uinteressante som dagene går. Måske er mit liv bare lidt uinteressant lige nu. Jeg er nu gået en uge over tid, som man siger, selvom man jo slet ikke kan regne med terminsdatoen, og jeg vil fortælle hvad jeg har fordrevet tiden med den forgange uge.

Torsdag – terminsdagen blev fejret med at ligge i sengen til kl.11 og stene, da jeg havde den luksus ikke at skulle aflevere barn, fordi han sov hos farmor. Herefter vovede jeg mig ud på en tur i Netto, som blev meget spændende, da jeg valgte at smide min pung væk (igen!) inde i butikken. Jep, så stod man der og kunne ikke betale for varerne og forsøgte at ringe til svigermor, og gik hele butikken rundt mange gange for at finde pungen. Det er typisk mig. Nå, men svigermor kom med en meget sur Valde, og det endte med hun betalte for mine varer. Derefter måtte jeg kæmpe lidt med en meget overtræt Valde, og da han endelig faldt i søvn fik jeg en NADA-behandling af svigermor. Det er sådan noget nåle-halløj, som skulle være godt for alt muligt.

NADA

Fredag – Lasse havde fri, da det var helligdag. Vi cyklede ned på stranden, og det var virkelig skønt. Vi fik taget nogle billeder og spiste filuris. Da vi kom hjem lå min pung i min postkasse med alt indhold, inkl. en flaskebon på 65 kr. Det er anden gang det sker. Der er seriøst god karma her i Kokkedal!

På stranden 40+1

Lørdag – I anledningen af Lassefars fødselsdag fik vi gæster til brunch, vores madklub. Det var hyggeligt, og slet ikke så uoverskueligt, som jeg havde troet. Det var faktisk meget dejligt at der skete lidt. Senere kom svigermor med den vildeste kage, chokoladekage med chokolademousse. Gæsterne smuttede omkring kl.18. Til aftensmad fik vi kartoffelmadder.

Vegansk brunch

Søndag – Her begyndte jeg at være lidt opgivende, men det blev en fin dag alligevel. Kan ikke huske hvad vi lavede, sikkert ikke rigtigt noget. Jeg havde håbet på at få en baby i morsdagsgave, men fik nogle fine blomster i stedet. Hvis baby var blevet født denne dag, skulle hun have heddet Ingrid, fordi det var Frederik og Marys bryllupsdag (ja, jeg er skabsroyal).

Mandag – Afleverede Valde i dagplejen. Derefter tog jeg en lur på to timer, og brugte resten af dagen på at græde til P4 og spise kagerester. Fordi jeg pludselig slet ikke havde lyst til at føde, hverken hjemme eller på hospitalet. Super. Til aftensmad fik vi sikkert noget vegansk posemad, som vi har spist ret meget af på det sidste. Det skulle egentligt gemmes til hårde tider, men allerede nu orker jeg ikke at lave mad. I øvrigt har vi også snart spist al den mad og kage, vi havde indkøbt til jordemoderen og barselsgæsterne.

KAGEN – som vi spiste både lørdag, søndag og mandag

Tirsdag – aner ikke hvad jeg lavede. Jo, jeg fik prøveabonnement på HBO! Det vildeste der er sket længe. Så jeg begyndte at se Handmaid’s Tale, og jeg er ret hooked. Så også et indslag om det i Deadline, man er vel wannabe-intellektuel. Min plan var at få rengøringsflip, tage en lur og så føde. I stedet fik jeg et rent hus og en meget træt krop. Heldigvis ville Lassefar gerne hente barn, mens jeg tog en eftermiddagslur.

Onsdag – Jeg forsøger at holde humøret højt. Så en masse serie, tog en lur og fik svigermor til at hente Valde. Og jeg fik ryddet op i krydderiskabet! Vilde sager. Kl. 11 skulle jeg ringe til Hillerød og få en tid til overtidsvurdering. Hvis baby var blevet født denne dag, skulle hun hedde Bjørk, fordi det var Norges nationaldag. Men eftersom dagen gik på hæld, har vi nu kun følgende navne tilbage: Miriam, Freja, Frida, Ida. Måske kan Bjørk få en chance til!

Nyeste mavebillede 40+6

Torsdag – idag! Jeg håbede SÅ meget på at have født før i dag kl. 13, hvor jeg skal ud på Hillerød til tjek og infomøde om igangsættelse. Klokken er nu 10.47, tvivler på jeg når det. Jeg synes virkelig jeg har været god til at holde humøret højt hidtil, men i dag kan jeg godt mærke at jeg så småt er ved at blive bimmelims. Jeg frygter alt muligt og frygten vokser for hver dag der går. Lige nu er det bare tanken om at skulle ind på et hospital og tanken om nogensinde at skulle sættes igang medicinsk, der skræmmer mig. Og jeg tænker: måske kan min krop slet ikke finde ud af at lave veer?! Sidste gang blev jeg jo også sat igang med akupunktur. Desuden har jeg sovet ad H til i nat, lå bare og tænkte, og har indset, at det her med at have to børn nok ikke bliver en skovtur, men nærmere mit livs udfordring. Især fordi Valde for tiden ikke vil puttes af Lasse, vil sove ved siden af mig i vores seng og nulre mit bryst hele natten. Så bliver det da bare super med en baby oveni. Misforstå mig ikke, jeg glæder mig, men lige nu virker det hele så surrealistisk, jeg kan slet ikke forholde mig til det og frygter bare… ja, alt. Jeg havde min zen, men nu har jeg mistet den! Nå, i det mindste! tager svigermor med mig til Hillerød som støtte. Nu vil jeg spise pommes og lægge mit liv i herrens hænder (eller sundhedsvæsenets – uha) !

En fridag til mor

I dag har jeg fri. Helt og aldeles fri. Det vil sige at jeg ikke engang skal aflevere eller hente barn, hvilket de sidste par dage kun er blevet hårdere. Vi startede dagen med at ligge i ske i hundrede år (Valde og jeg, ikke manden), og så lavede vi en spændende juice af rødbede, æble, gulerod, ingefær og grønkål. Det må være meget sundt! I anledningen af Dagplejens Dag var farmor og jeg med henne i dagplejen, hvor de afholdte børne-OL udendørs. Desværre var vejret ikke med os, så det blev en kort og kold fornøjelse. Derefter ville Valde gerne hjem til farmor, hvor han nu befinder sig indtil i morgen. Jeg var lidt betænkelig ved at lade ham overnatte, for han har været helt ekstremt morsyg her på det sidste, og kravler op i min seng stort set hver nat, og skal også falde i søvn der, hvorefter jeg ofte lægger ham over i hans egen seng. Og de sidste to uger har han været meget ked af det hver gang han er blevet afleveret. Men i dag sagde han selv at han gerne ville, så det skal nok gå.

Farmor og Valde til Dagplejens Dag

 

Dermed fik jeg en total afslapningsdag, og nu er den næsten allerede gået. De sidste to uger er dagene virkelig gået hurtigt. Sådan en dag kan hurtigt forsvinde, når man afleverer barnet til direktørtid og først selv er hjemme mellem kl. 9 og 10. Så skal man lige rydde lidt op og have en lur og så hente igen. Jeg aner faktisk ikke hvad jeg har brugt tiden på, og ofte er klokken 14-15 før jeg når til middagsluren som i dag. Men det er dejligt, det er næsten helt absurd at der er så stille før stormen, det bliver noget af en kontrast til livet med to børn. Jeg elsker at være hjemmegående uden børn, men glæder mig også meget til at få en baby igen.

Hvordan er det mon gået med min barsel-uden-barn-to-do-liste?

Ret godt. Men jeg har faktisk set overraskende lidt tv. Måske fordi jeg hellere vil høre radio, læse blogs, spille The Sims, være på facebook og andre intelligente ting. I dag har jeg omfordelt vasketøjet (i Ikea-poser), støvsuget køkkenet, tørret borde af, tømt opperen, lavet sushi, konsumeret sushi, hørt to afsnit Kirsten Birgit, set to afsnit af min nye serie “Love”, spillet for meget Sims, spist pommes, og resten kan jeg ikke huske.. jeg forsøger at nyde min fritid. Jeg tager det hele meget roligt, bortset fra i fredags, hvor jeg var ved at gå i panik over snydeveer. Men så gik jeg en tur om natten ned til åen og kiggede på månen og forsøgte at komme i kontakt med naturen og overvinde min frygt for mørke, og dermed var jeg et skridt nærmere at se min frygt i øjnene. Bagefter gik jeg hjem og så serie, hvor de var på svampetrip. En meget mærkelig nat. Men efterfølgende har jeg heldigvis sovet ret godt de fleste nætter.

Vegansk sushi

Resten af dagen skal nydes sammen med Lassefar, det bliver sandsynligvis vores sidste aften alene i lang tid. Jeg havde ellers planer om nogle blogindlæg om noget så ophidsende om fødselsforberedelse og stofbleer, men det må vente til en anden dag. Glædelig gråvejrsdag!

 

Regn og nye erfaringer

Jeg har altid elsket forårsregnen. Duften, lyden og følelsen når den rammer mit hoved. Det er som at blive renset i Guds store brusebad. Og det er jo meget heldigt, eftersom jeg lige har vandret rundt i den i halvanden time for at få barnet til at sove. Den førstefødte, altså. Jeg har haft ham hjemme i dag, for jeg synes han trængte til en fridag. Det var så ikke det jeg trængte til. Jeg er så træt at jeg knap kan holde øjnene åbne. Godt jeg fik gjort rent i går. Nu ligger der en 2-liters Coca-Cola i vores køleskab, og det må Lassefar altså bare finde sig i. Og alle idealer må vige for min trang til dette skønherlige ultrakapitalistiske produkt. Jeg er sikker på det redder min dag. Den har ellers været god indtil videre. Det er jo altid hyggeligt at få lov til at snakke med de hjemmegående fædre om zen og kristendom og svampetrip. Selvom det er meget syret at snakke om. Der findes jo ikke sprog for det, eller hvad? Det er meget absurd at diskutere. Jeg tror jeg ved noget, men i virkeligheden ved jeg ikke en skid om ret meget. Men jeg har erfaringer, det har alle mennesker, og dem kan vi dele. Nogle gange kan man være så heldig at man formår at dele dem uden at bedømme dem, og på den måde er man et skridt nærmere zen. Nå, det var en god erfaring. Hold da op, du ved ingenting, for du er så ung. Nej, erfaringer er noget individuelt, og betydningen og vægten af dem, er det kun den enkelte der kan føle og vurdere. Jeg har måske ikke ligeså mange erfaringer som en der er ældre end mig, og dog, måske har jeg. Måske er mine mere dyrekøbte eller ekstreme, måske er de bare helt almindelig. Én ting ved jeg i hvert fald: at være gravid i uge 39+1, som jeg er i dag, er en ny erfaring for mig, da Valde blev født i uge 39+0. Så hver dag fra nu af er en ny erfaring, og nu træder jeg ind i den famøse “ventetid” (eller er det først efter terminsdatoen?). Man hører så meget om utålmodige gravide der er på sammenbruddets rand og irriteres over velmente forespørgsler fra familie og venner omkring fødslen. Den oplevelse slap jeg for sidste gang, da jeg slet ikke havde regnet med at føde en uge før tid. Indtil videre har jeg taget det meget roligt, bortset fra i går, hvor jeg var tæt på at blive skør i hovedet. Det der irriterer mig er, at jeg ikke føler mig frisk på en fødsel lige nu, fordi jeg ikke rigtigt sover om natten mere. Så jeg tænker hele tiden, at jeg gerne liiiige vil have en lur før det går løs. Det er en meget speciel tid her hvor man bare går og venter på noget, som man på en måde godt ved hvad er, men alligevel ikke, og man aner ikke hvornår det sker, hvordan eller hvor lang tid det tager. Men det er jo en vigtig del af hele den erfaring, jeg er ved at gøre mig nu. Livets lektie så at sige, naturens gang, og en form for et evigt-eksisterende kvindeligt, kollektivt erfaringsgrundlag, som jeg “tuner” mig ind på. Og det er faktisk ret magisk. Så tak for det.

Zen 2.0

Hvad er zen? Zen er den stilhed, der hersker i dag kl. 7.20 her i Skovhuset. Zen er berømt og berygtet. Zen er Gud og Jesus og Buddha og Krishna. Jeg synes selv jeg var nået ret langt i det her zen-game, men det er jeg måske slet ikke. Som jeg altid plejer at sige: hvis du har brug for at fortælle at du har opnået zen, så har du ikke opnået det. For så ville du ikke havde brug for at nævne det. Så ville du bare være. Zen er noget, mange har søgt efter og udforsket i mange årtusinder. Længe før kristendommen og alt det der gøgl. Især af munke. Zen er at sidde i en grotte hele sit liv og meditere, men også at lade være. Jeg læste engang en bog der hed “Bueskydning og Zen” om en hollandsk fyr, som tog i zenkloster i Japan. Den var god, synes jeg. De unge munke, som i øvrigt ofte var blevet tvunget i kloster af deres forældre, havde et stramt skema med meditationer hele dagen, og hvis de faldt sammen i deres ranke holdning eller faldt i søvn, fik de et slag over ryggen med en kæp. De levede i total askese, men en dag om året fik de “udgang” fra klostret, og gik fuldstændigt amok i damer og stoffer ude i byen. Så måske er zen ikke afholdenhed. Eller måske er zen slet ikke godt, fordi det skaber ubalance i tingene. Ja, al den balance ender med at skabe ubalance, for verden eller mennesket kan ikke være konstant harmonisk! Undertrykkelse er ikke zen, men uden fortrængningen af diverse drifter og af begær, kunne zen måske slet ikke opstå? Eller jo, det tror jeg godt, men det må opstå uden for enhver form for religion. Og jagten på zen kan også nemt blive en ny religion. I religion er der krig, kamp mod noget, det såkaldte onde. Om du kalder det satan eller egoet eller begær, er for mig ligegyldigt. Zen er ikke zen for mig, hvis det bare bliver en ny religion. Man kan ikke erklære sig zen, det er bare noget man er. Man kan ikke handle sig frem til zen. Man kan ikke-handle sig frem til det. Men så alligevel, giver det mening at forsøge at præstere sig til noget, som er så anti-præstations-agtigt? Kan man handle sig frem til ikke-gøren, kan man træne sig op i væren? Ja, for man kan altid snyde sindet, og måske er det det, det handler om. De gamle former for buddhisme, herunder zen, handler jo i høj grad om at kontrollere sindet. Og det er sjovt, for det er slet ikke det jeg forbinder med det. For mig handler det mere om at afgive al kontrol. Men hvad sker der så? Går jeg så bare totalt amok i dyriske instinkter og lader min stenalderhjerne overtage? Nej, ikke medmindre jeg er påvirket af diverse rusmidler. Det er faktisk først når jeg stopper med at bekæmpe den såkaldte fjende, det dyriske, det egocentrerede, det umenneskelige, at jeg kan blive fri af det. Det er sjovt, at mange (kristne) mener, at hvis vi stopper med at bekæmpe djævelen, så vil han overtage verden. Men tænk, hvis det eneste der hjælper, er at stoppe al kamp? Hvis ikke din fjende gider kæmpe, så gider du jo heller ikke. Eller også bliver kampen hurtigt standset, i det vi bliver udryddet, og vores fjende er alene tilbage i verden uden fjender, og dermed har han/de/dem/hun mistet deres identitet, og kan dermed ikke længere være ond eller god. Er zen Gud? Det er måske ikke så vigtigt. Det jeg er interesseret i er at komme i kontakt med Gud, I ved hvad jeg mener. Når jeg føler zen, er det så Gud jeg mærker? Findes der én frekvens, som vi alle kan tune ind på, hvor vi møder Gud, og al dogmatik og sproglige begreber er væk? Kan vi mødes et sted? Det jeg ønsker, er at blive forenet med mennesker. Virkelig forenet i en enhed. Og det generer mig hver dag, at vores moderne verden er så fragmenteret, og at alle fællesskaber er på lånt tid og på forskellige betingelser, og at folk er ensomme og alene helt ind i deres sjæl. Men måske er ensomhed også zen. Hvad ved jeg? Nogle gange skal kristne mennesker slappe lidt af. Slooow down. For mig sker det første møde med Gud i væren, ikke i handling. Det første vi skal gøre er at stoppe med at prøve. Overgivelse er allerførste skridt. Ligesom søndag er den første dag på ugen. Det kan være fuldstændigt ligegyldigt, om skabelsen nogensinde har fundet sted på syv dage osv. pointen med det her er, at vi må starte med en hviledag, altid! Og det gjorde Gud også. For hvordan vil du skabe, hvis du ikke kan være? Vi er besatte af at skabe og handle og gøre, og nu skal vi frelse hele verden. Men prøv lige at starte med at gøre ingenting. Du skal nok få masser af opgaver senere hen, så du kan føle dig vigtig. Men først må du opgive alt. Så vi kan blive et.

 

Hverdagsagtigt

Så begynder hverdagen igen i dag! Sådan skrev mange sikkert for en uge siden efter påskeferiens afslutning. Men her vender hverdagen ikke tilbage lige foreløbigt. Hvis den altså nogensinde har eksisteret. Måske er det ok, for jeg har altid haft et meget ambivalent forhold til “hverdagsbegrebet”. Jeg drømte i mange år om, at lære at holde af hverdagen, ligesom den famøse Dan Turell. I stedet har jeg altid hadet hverdagen, i hvert fald i mine ungdomsår. Det hang nok sammen med, at jeg aldrig følte jeg kunne få en hverdag til at fungere for mig selv. Og det skulle man jo. Hvorfor? Det aner jeg ikke. Sådan er det bare, hvis man vil være en rigtig samfundsborger. Nogle mener jo også at det er direkte sundt med faste rutiner, især når man er lidt forstyrret i hovedet. Samtidigt havde jeg også en idé om, at jeg kunne finde en tryghed i hverdagen. Det lykkedes bare aldrig. Med undtagelse af den gang jeg var i kloster, hvor der var faste arbejdsopgaver og tidebønner hver dag, det var virkelig bare dejligt, men selv den hverdag vidste jeg jo var midlertidig.

Min forestilling om hverdagen var i mange år, at det skulle være noget fast og uforanderligt, som aldrig ville forandre sig. Derfor stressede det mig helt vildt når der skete forandringer, hvilket der hele tiden gjorde, især fordi jeg næsten dagligt skulle bryde alt fuldstændigt ned på existentialistisk vis og bygge det op igen. Jeg var ofte på bar bund, måske uden grund under fødderne, og skulle genopfinde mig selv og alt forfra hele tiden. Det var jo naturligt nok meget stressende og belastende.

Hvad så nu? Jeg har aldrig helt sluppet den der følelse af irritation over, at ting hele tiden forandrer sig, herunder min (nu vores) hverdag. Men jeg har virkelig øvet mig i det, og gjort fremskridt. Mere accept, mindre panik – det er nok meget sigende for mit liv lige nu. Før i tiden kunne jeg virkelig gå i panik over alt (og ingenting), og det hænder da stadig engang imellem, at jeg går i selvsving over alt det, jeg ville ønske jeg kunne kontrollere, men som ligger helt uden for min kontrol. Eksempelvis det her med at vi ved at vores nuværende bolig kun er midlertidig, og at vi skal rykke videre på et tidspunkt, måske endda til Jylland. I den forbindelse kan jeg nogle gange godt føle, at alt jeg gør er spild af tid og kræfter, især i forhold til relationer, som i forvejen kan være anstrengende for mig, fordi jeg ved at jeg “smider det hele væk” en dag, om ikke ret lang tid. Så vil jeg hellere lade være med at leve livet indtil jeg kan begynde “mit rigtige liv”. Det er bare så typisk mig: at gå og vente på noget, der kommer (eller ikke kommer), i stedet for at leve nu.

Men det er vel egentligt meget almenmenneskeligt? Det er det der er så fascinerende ved mennesket, at man kan være et helt andet sted end her. Ja, det er syret, men det er rigtigt. Man kan være i så mange forskellige virkeligheder og sindstilstande, og man kan være så utroligt langt væk fra kroppen og jorden. Det har jeg været. Men nu tror jeg at jeg er på vej ned, på den gode måde, og det har jeg i den grad også brug for nu hvor jeg skal bruge det næste år på babypleje. For babyer er jo nærmest 100% instinkt, modsat os voksne, og der ligger altså en interessekonflikt, der vil noget, og som fremkalder alverdens underlige ambivalente følelser og uopfyldte behov. Mere om det en anden gang!

Nå, det jeg egentligt bare ville sige, var, at Valde er startet i dagpleje igen i dag efter to ugers ferie, og det er altså det nærmeste vi kommer hverdagen lige nu. Kalenderen skriver barsel, og det skal nydes! Jeg har allerede brugt de to første uger på at holde ferie sammen med Lassefar og Valde, og selvom vi har forsøgt at have få planer, synes jeg alligevel der er sket lidt for meget. Jeg ved, at der er nogle der keder sig på deres barsel (før fødslen), men det har jeg slet ikke nået endnu, så jeg ser kun frem til det. I dag har jeg bare nydt stilheden (og spillet The Sims i 3 timer). Jeg nyder virkelig den stilhed, der er inde i mit hoved lige nu. Seriøst, der sker intet. Det er et under. Det eneste jeg tænker på er, om jeg tænker på noget. Det må være zen. Sådan da. Så mangler vi bare at få kroppen med. Men det kan nås endnu. Bare vent lidt med at komme ud, baby. Jeg kan sagtens klare to ugers ferie alene. Heldigvis er alt babyrelateret parat, så jeg skal ikke styrte rundt og ordne alt muligt. Min krop er godt nok også øm efter to dage på farten, først til barnedåb og dagen efter til svigermors fødselsdag. I dag skal jeg afslutte 12-trins-kursus, og derefter har jeg så få planer som muligt. Jeg vil nyde min alenetid med god samvittighed. For efter baby går der sandsynligvis meget lang tid før jeg sådan får en hel dag (eller 14) for mig selv igen.

Hvad skal jeg lave?

  • så lidt om muligt
  • sove
  • øve mig i at trække vejret
  • lade som om jeg laver yoga
  • se Spis og Spar, BS & Ægteskabsprøven, Forsidefruer, De Unge Mødre
  • Netflix: Call the midwife, Love, Outlander
  • spise lige hvad jeg har lyst til
  • spille The Sims
  • ligge i ske med min ammepude
  • tage babytøj op af skuffen og sige “nåååååårh”
  • gøre lidt rent før hjemmefødsel – jo, skidt er sundt, men ikke så meget skidt!
  • lave knibeøvelser (husk det nu)
  • udforske boligforeningens svømmehal
  • kigge ud i luften
  • høre Kirsten Birgit
  • spise lidt mere
  • blogge (tro på det)
  • lave skøn og herlig aftensmad til Lassefar
  • lave mad til fryseren – ej, det gider jeg ikke, jeg køber bare noget megadyrt fastfood i Kvickly (seriøst)
  • gå/cykle en tur i solskin
  • lave falsk is-kaffe. nu da jeg ikke drikker kaffe mere, kan jeg altid lave en milkshake
  • spille orgel
  • tage små stofbleer ud af reolen og sige endnu mere “nåååååååårh”

Det bliver godt!!

Hjemmefødsel

God skøn og herlig morgen! Solen skinner, og jeg har nydt roen den sidste halvanden time, mens Lassefar og Valde sover videre.

I dag er en særlig dag, fordi jeg nu er 37 fulde uger henne i min graviditet. Barnet er nu færdigbagt, eller det er det ikke helt, men man siger at et barn født fra nu af vil betragtes som inden for termin. Det betyder også at jeg fra i dag af må føde hjemme (det må man fra uge 37+0 til 41+6, hvis man er sund og rask).

HURRA!

Hvorfor føde hjemme?

Da jeg for et par uger siden var til hjemmefødselscafé på Nordsjællands Hospital, indledte jordemoderen med at spørge: hvorfor vil I gerne føde hjemme?

Og hertil er mit umiddelbare svar: hvorfor ikke?

Jeg kan helt ærligt ikke se nogle gode grunde til ikke at gøre det – i mit tilfælde, altså. Omvendt vil jeg hellere spørge, hvorfor skulle jeg ind på et hospital? Det kan der være mange gode grunde til, men de opstår måske først når fødslen er gået igang, så lad os vente og se til den tid. En anden grund er, at jeg sidste gang planlagde en hjemmefødsel, men endte med at blive overflyttet. Det var selvfølgelig ærgerligt, men på samme tid også en god erfaring, for nu har jeg prøvet at være i fødsel i to forskellige miljøer; hjemme og på hospitalet, og derfor kan jeg bedre vurdere, hvad jeg synes bedst om.

Jeg kunne helt klart bedst lide atmosfæren derhjemme, og jeg synes også der var mere plads til at manden kunne være med. For derhjemme havde vi en stor seng, og han var mere på hjemmebane, men på fødestuen var der kun en lillebitte briks til mig, og manden blev bare smidt over i et hjørne. Dertil kommer at jeg virkelig ikke kan fordrage hospitaler, og nærmest føler mig syg i det øjeblik jeg træder ind ad døren. Oplevelsen med at være “lænket” til diverse ting (CTG og drop) gjorde ikke ligefrem oplevelsen bedre. Og bare tanken om, at der er langt kortere vej til diverse medicinske indgreb, skræmmer mig, for så er jeg bange for, at man hurtigere tyr til dem.

Netop fordi jeg blev overflyttet, og oplevede den ubehagelige køretur, er jeg denne gang endnu mere opsat på, at jeg gerne vil slippe for at skulle ud at køre. For det første ville det være besværligt, da vi ikke har egen bil. For det andet bliver man hurtigt sendt hjem som flergangsfødende, så vi ville skulle ud at køre uanset hvad. Og hvis det sker, så sker det, men jeg vil gerne undgå det, hvis jeg kan.

Forberedelse

Eftersom vi har prøvet at forberede os til en hjemmefødsel før, har vi taget det meget afslappet denne gang. I teorien behøver man ikke noget udstyr, som man ikke allerede har i hjemmet. Det vigtigste er et arbejdsbord til jordemoderen, lidt mad, et håndklæde til at pakke barnet ind i, og nogle gamle tekstiler, der gerne må blive beskidte. Samt et toilet, som jordemoderen kan benytte uforstyrret. Det grinte jeg lidt ad indvendigt, da vi fik det at vide til hjemmefødselscaféen, men det er faktisk sket, at en jordemoder ikke kunne få lov til at tisse (i fred) under en hel vagt, fordi badeværelset var spærret af fødekarret, og det er jo synd. Desuden skal man have mad til jordemoderen, hvilket jeg godt kan synes er lidt mærkeligt, altså de fleste mennesker kan godt finde ud af selv at tage en madpakke med på arbejde, men vi må finde på noget hurtigt og nemt, evt. noget vi kan have i fryseren.

Når det er sagt er der selvfølgelig også ting, som det er “nice to have”. En af dem er afdækning af møbler/seng. Sidste gang købte vi et stort vådliggerlagen i Jysk i metermål, som vi lagde på sengen, og efterfølgende klippede vi det op i mindre stykker, som kunne bruges i barnevogn, vugge og tremmeseng. Denne gang bruger vi bare noget afdækningsplast, vi har i kælderen fra et malerprojekt, til at afdække sofaen og tæppet i stuen. Der er så lidt plads i vores soveværelse, at jeg regner med fødslen skal foregå i stuen. Derudover har vi en hel sæk med gamle håndklæder fra sidste gang.

Andre ting der er nice to have: varmepude, saftevand, snacks, kamera – og en fødselshjælper. Din jordemoder spørger dig om hun må tage en studerende med, og det har vi valgt at takke ja til. Jeg var meget glad for det sidste gang, og faktisk var det den studerende der varetog stort set hele fødslen, mens den garvede jordemoder så til (og strikkede). Sidste gang havde jeg også en veninde med som hjælper, hvilket vi har fravalgt denne gang, da jeg synes det blev lidt for mange mennesker.

Hjemmefødselscafé

For to år siden var det normalt, at man fik besøg af sin jordemoder i hjemmet omkring uge 36, så man sammen kunne snakke om og planlægge hjemmefødslen, men det er (surprise!) sparet væk. I stedet har nogle hospitaler en hjemmefødselscafé (uden kaffe!!), som man skal deltage i for at få lov til at føde hjemme. Her mødes man med andre par, som alle er interesserede i hjemmefødsel (man behøver ikke have taget beslutningen på forhånd), og så er der en jordemoder, som giver nogle informationer. Men jeg oplevede det mere som om, hun opfordrede til debat, så hun fik faktisk ikke sagt ret meget. Det gjorde de angstfyldte førstegangsforældre og de selvsikre tredjegangsforældre derimod. En førstegangsfar ville gerne snakke om alle de skrækscenarier, han havde i sit hoved, og tredjegangsforældrene ville gerne give alle andre gode råd. Så jeg synes egentligt ikke jeg fik noget ud af det eller blev klogere overhovedet. Lidt brugbart fik man dog med hjem: hospitalets liste over ting, der er gode at have til fødslen, og en lækker pakke med forskellige ting til en hjemmefødsel (kan hentes oppe på fødegangen fra man er i uge 37, jeg gjorde det dog før, da jeg ikke sådan lige kommer forbi Hillerød). Med denne lækre pose har du alt, du skal bruge, og meget af det jordemoderen skal bruge, som de åbenbart ikke selv har med. I modsætning til Herlev Hospital, hvor man fik en flot blå stofpose, får man på Hillerød bare en gennemsigtig plastikpose, som man så kan spankulere gennem byen med, mens folk kigger på dine voksenbleer. Jeg er dog meget glad for posen, da jeg sidste gang selv skulle betale for Klyx i dyre domme.

Hjemmefødselspakken: 5 “voksenbleer”, 2 tykke bind, netunderbukser ,plastikhandsker, 5 sterile/sugende underlag, navleklemme, 2x klyx (lavement), 1 pakke skumklude, sort affaldssæk

Tro på det

Man skal være ret optimistisk for at føde hjemme. For mange spørger: hvad nu hvis der går noget galt? Er du ikke bange for at blive overflyttet igen? Nej, jeg er nødt til at tro og håbe det bedste. Selvom det da er lidt nervepirrende at hospitalet denne gang ligger 17 km fra vores hjem i stedet for 3 km sidste gang. Men jordemødrene reagerer på det mindste faresignal, og desuden føder de fleste jordemødre selv hjemme, så mon ikke man trygt kan slappe af. Vi vil i hvert fald gøre forsøget (igen).

37+0 og en tur på stranden

 

Offline påske

Glædelig opstandelse! Og hverdags-tirsdag, og alt det der…

Årets flotteste påskeæg

Jo, jeg har hygget mig i påsken. Har spist ca. 15 tarteletter og drukket en masse cola. Er jeg den eneste der er helt smadret i dag? Det er hårdt at holde påskeferie, det er det altså! Selvom i år var første gang i 10 år jeg ikke havde forpligtelser som kirkesanger i påsken. Det var dejligt at holde fri, men jeg savnede kirken lidt, især langfredag. Påskesøndag slog jeg vejen forbi min mors lokale kirke, og det var ganske dejligt. Der er altid god musik i kirkerne i Esbjerg, seriøst, standarden er så høj i hver og en af dem. Der var kor og violin, og organisten var den afslappede type, som spillede i adidas-træningsbukser. Men min pointe til jer unge mennesker derude er: man skal ikke sætte sig på forreste række, hvis man er typen der græder i kirken! Det er altså pinligt, synes jeg. Og det var sådan en kirke, hvor bænkene vender mod hinanden, så alle kunne se mig. I det mindste havde jeg maven som undskyldning.

Anyways! Jeg har været offline i 5 dage! Så nu har jeg optjent point i den lille røde “dygtigt-moderne-menneske”-bog. For det kan godt være I troede det var umoderne at være offline, men det er lige omvendt. Hvis du gør det, så er du bare endnu mere moderne. Nå, men det var egentligt slet ikke planlagt, og så ville det nok hellere ikke være sket. Onsdag da vi ankom til Jylland forsøgte jeg at gå på wi-fi hos mine bedsteforældre, men da min tablet ikke kunne huske netværket, greb jeg chancen for at være offline lidt. Altså ikke sådan helt afkoblet fra hele internettet, bare de sociale medier: instagram, facebook og blogs. Netflix og google tæller ikke! Da der så var gået to dage tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne fortsætte. Tredjedagen var jeg lettere irriteret. Jeg ved ikke om jeg savnede det, jo, det gjorde jeg nok. Hver gang jeg mødte en ubehagelig følelse havde jeg lyst til at “tjekke ind” for at tænke på noget andet. Eller bare fordi det er en vane, som giver tryghed. Men jeg gjorde det ikke!!!

Og hvad så? Er jeg så dygtig nu? Er jeg blevet mere frelst? Næh, og derfor valgte jeg også at bryde min afholdenhed i går eftermiddags. Til dels også fordi jeg havde ondt af Lassefar, som havde fået en meget sur kone. Faktisk var det en ren næstekærlig handling at jeg loggede på igen! På den sidste dag var jeg så anti-zen som man kan være. Som om det at holde familieferie ikke var opslidende nok i sig selv?! Så skulle man pludselig også forholde sig til virkeligheden hele tiden. Det kan da umuligt være sundt?

Og hvad var der så sket på nettet? Ikke en skid. Ikke noget interessant i hvert fald. Men min hjerne blev alligevel lidt glad af at være online igen, og det er ok. Jeg gider ikke det der enten-eller-pis mere. Men selvfølgelig er det sundt at koble af engang imellem. Så kan der blive tid til at lave nogle andre ting og man kan bruge hjernen anderledes. Som fx lægge puslespil, læse en bog, se netflix, sove middagslur, og spille The Sims!

Jep, jeg har genopdaget glæden ved min barndoms yndlingsspil, og der er kommet en ny sæson af Outlander, så jeg skal absolut ikke være offline det næste stykke tid. Dog er facebook ikke længere så fristende som før, så lidt frelst er jeg altså blevet.

Hvad vi har lavet i ferien? Det er ikke særligt interessant. Men her er et lille udpluk:

Kvalitetstid – popcorn over bål
Valdemar samler påskeæg i oldeforældrenes have
Lassefar leger fotograf
Fraklip – virkeligheden er ikke køn