Det der med at blogge

Måske er det bare urealistisk for mig. Jeg har svært ved at se hvornår jeg skulle finde tid til det. Og ja, man kan jo tage sig tid! Jeg er meget rig på tid. Sådan er det. Man kan vælge mellem tid eller penge. Jeg valgte tid.

Alligevel er det svært at finde det rette tidspunkt. Nogle gange har jeg lidt tid hjemme før jeg skal hente barn i dagplejen, som i dag. Men det giver bare ikke mening for mig at sidde og skrive i stedet for at være sammen med mit barn.

Om aftenen vil jeg hellere sove. Ja, jeg er typen der går i seng mellem kl. 20 og 21. Og hvis jeg en sjælden gang (to gange om året) skulle stå op igen efter putning, så tror jeg min mand ville blive ked af at jeg bare sad bag en skærm, når vi nu aldrig snakker sammen..

Mommy-bloggers, hvordan gør I det?!

Konklusionen bliver, at jeg må skrive på mine læsedage, mandag og onsdag. Så må vi se om det bliver til noget. Om jeg kan være i den her virkelighed. Blog-verdenen er nemlig en form for meta-virkelighed, meget konstrueret. Men der er altså også en anden virkelighed, som kalder derude. Og det er den, jeg gerne vil øve mig i at leve i. For det er jeg ikke specielt god til.

Wish me luck!

 

En rigtig jyde

Eftersom jeg netop har betalt det årlige gebyr for domænet her, er jeg nødt til at genoplive bloggen.  Man skal jo have noget for pengene!

Jeg ved ikke om det er en særlig jydeting,  men jeg hader virkelig at smide penge ud af vinduet. Eller efter en københavnsk cafébrunch,  som efterlader min mave rungende af sult. Sulten fylder en del, det må være et livstegn.

Glæd jer, det bliver vildt.

 

Taletid

Jeg vil ikke skrive mere. Jeg vil hellere leve. Hvorfor kan jeg ikke leve? Bare leve. Tage en dag ad gangen. Ikke reflektere så meget. Bare gøre. Handling frem for snak. Og en blog er også en slags snak. Jeg er mættet af blogmediet. Hvorfor skal alt genfortælles, vendes og drejes, og sættes ind i en mere eller mindre identitetsskabende fortælling? Det gør mig kun mere ufri. Selvom jeg i dag har badet nøgen til skue for hele Louisiana, føler jeg mig ikke særligt fri.

Jeg vil helst ikke abonnere på noget, ligesom jeg også helst labeler mig selv non-labeler. Men jeg abonnerer på mange ting. Ægteskabet. 8-16-tilværelsen. Identitetsjagten. Selvrealiseringens klamhed. Villa, volvo og vovhund. Næsten. Historier, fortællinger, løgne. Kapitalismen. Selvhadet. Vreden. Jeg har kvalme over mit forstadsliv. Hvorfor skal mennesker være spærret inde i små kasser? Selv altanerne er der hønsetråd for, så man ikke engang har et ordentligt udsyn. Og folk gør det helt frivilligt.

Måske var det ikke intentionen til at begynde med. Vi ville ikke være som vores forældre, men det blev vi. Hvor mange har ikke haft disse ord som overskrift for deres liv? Jeg ville noget, en ting. Men så begyndte jeg at abonnere på noget, på livets opskrift. At abonnere vil sige, at binde sig til en pakkeløsning, og pakkeløsninger stinker, tro mig. “Når man har sagt A, må man også sige B” – nok et af de dummeste ordsprog. Problemet er bare, at det er sandt. Eller det er ikke sandt, men det er en realitet. Jo, man kan godt udfordre de eksisterende strukturer og plukke og shoppe og patchworke lidt, forsøge at bygge korthuset efter en ny formel. Men ofte tager det ene det andet. Når først man har sagt mand og kone, følger mor og far, huslån og bil, tørke på alle punkter, så man ikke kan se skoven for bare trivialiteter. Undskyldninger, rationaliseringer, beslutninger der træffes uden at trække vejret. Hvor var vi og hvor skal vi hen? Findes vi overhovedet?

Trin 1 i dit nye liv: smid din smartphone ad H til! Den ødelægger din tommelfinger, din selvtillid, din søvn, dit sexliv, dine samtaler, dit måltid, dine relationer, dine børn, din zen og din evne til at fokusere. Den fu*kr med din hjerne. De sociale medier er bare endnu et redskab for kapitalisterne, så de kan tjene penge. De ønsker at du skal være utilfreds med dit liv, så du kan købe dig til en løsning. Hele den her tankegang, som skabes, når man konstant sammenligner sig med andre, er hvad de ønsker. Det er klamt. De får dig til at tro, at du er noget, at du kan skabe dig selv, men du er ikke andet end en forbruger. En forbruger som håndfodrer industrien med dig selv, hakket på dåse. Hausfrau i flødesauce.

Det eneste jeg ønsker er at komme i kontakt med noget. Gud, et menneske, en sjæl, mit sande jeg, universet, flow, nuets kraft, kærlighed, kunst. Jeg ønsker at blive et med Gud. Måske var det derfor, det engang syntes nærliggende for mig at tilslutte mig Hare Krishna – fordi kontakten til Gud er i fokus. Det er det eneste, jeg ønsker mig. Der er ikke andet jeg vil, for alle andre kampe er tabt på forhånd. Jeg kan ikke kæmpe for verden. I hvert fald ikke før jeg er kommet i kontakt med det, som skal give mig styrke. Men måske er denne kamp også tabt på forhånd. Jeg bliver aldrig et med Gud, for jeg er kun et menneske.

Ferieuge #4

4 ugers ferie! Begynder misundelsen at indfinde sig? Jo, jeg er privilegeret. Fattig, men privilegeret. Som studerende har man ofte ikke ret mange penge, men meget tid. Og tid er penge, ikke? I den forstand bliver jeg aldrig rigere end nu.

I dag har været en helt fin post-ferie dag. Vi kom hjem fra Bornholm igår aftes efter fem dages ferie med svigermor. I dag har jeg set Krummerne, fået en to timers middagslur, spist jordbærtærte til aftensmad, og nu sidder jeg og spiser chilipeanuts, drikker rødvin og hører italienske sange med Bartoli (nok er jeg proletar, men en med god smag!), mens Lassefar og Valde er på legepladsen. Jeg har været så tæt på at opgive alt for at overgive mig til livet på landet, men med min hjemkomst til Kokkedal, har jeg genopdaget fordelene ved at have en legeplads lige uden for døren.

Forresten egner jeg mig egentligt ikke særligt godt til de her mere eller mindre overfladiske opremsnings-indlæg, men jeg har besluttet mig for, at jeg simpelthen ikke gider dykke ned i alle de dybe tanker her i ferien. Så værsågod.

I løbet af min fjerede uges sommerferie har jeg:

  • været på Bornholm!!! (for første gang nogensinde)
  • spist mange is – og Valdemar ligeså
  • badet i havet sølle en gang. Der var mange alger, så jeg mistede lidt lysten.
  • været velsignet med godt vejr hele ugen
  • besøgt Tahini og Asger (=Mysger) og deres dejlige Birka i Østermarie
  • ladet Valde begynde på amning igen – han blev virkelig trængende, da han så en lille baby få en tår hos sin mor
  • oplevet Valde sove igennem 10 timer for første gang
  • formået at putte Valde uden pat en gang
  • smilet hver gang Valde siger sit nyeste ord “Jordbær-is”
  • været hele Bornholm rundt (næsten)
  • været i Rønne, Gudhjem og ved Hammershus
  • spist pommes mindst tre gange
  • drukket Svaneke-øl og rosévin
  • besøgt en café i Svaneke, som et par fra vores gamle kollektiv ejer
  • spist jordbær med sukker
  • formået at være på ferie uden breakdowns (sådan da)
  • savnet Lassefar
  • fået blomster på vores bryllupsdag
  • Set en rundkirke
  • tabt mit hjerte til Bornholm og meget seriøst overvejet at flytte derover…..

men som Lassefar siger skal jeg ikke tage så spontane beslutninger på boligfronten, for sidste gang endte vi med at blive boligløse. Men fortæl mig så lige, hvorfor universet giver en disse spontane idéer?!?! (her forventer jeg især svar fra Tahini og Gaya)

tmp_23819-IMG_20160729_100625160592973
Pizza på Café Bonalâs i Svanneke
Østerlars Kirke
Østerlars Kirke

 

Ferieuge #3

I skrivende stund sidder jeg på en gynge i en have på Bornholm blandt ænder og en gammel mølle (Ja, de har lige en mølle i baghaven).Jeg har allerede lavet yoga og drukket to kopper kaffe. Valde sover endnu og har sovet hele natten i egen seng uden opbygninger, 10 timer, amen halleluja! Det er første gang nogensinde at han har sovet så længe. Jeg burde være frisk nu. Om jeg er det, vil tiden vise. Her kommer en lille ferie-update. Ugen strækker sig fra torsdag til torsdag, da jeg fik ferie en torsdag.

I løbet af min tredje uges sommerferie har jeg:

– været til 25-års surpriseparty på Amager Strand i tvivlsomt vejr 

– givet min opskrift på vegansk kage ud ved samme lejlighed. Det er noget af det bedste, når folk sætter pris på ens bagværk! (Sagde husmoderen)

– været i legestue i Hørsholm

– været til mødregruppe i Gentofte

– spist is ved Holte sø (rismælksvaffelis-mums!)

– været på Nivå Strand med Valde (han har været med mig overalt)

– besøgt OM i Virum

– været i Helsingør (meget hyggelig by) 

-spist nye kartofler fra Lassefars have

– fejret Besses fødselsdag (Valdes bedstemor på den ene side)

– renset vaskemaskinen og vasket en masse tøj som forberedelse til ferie

– formået at købe og prøve nyt tøj med en vågen Valde, ikke nemt!

– spist pommes på havnen i perfekt vejr med sovende barn ved siden af (i Helsingør)

– opnået Robert-tilstanden (næsten da)

Små og store synder

Måske bør man ikke skrive blogindlæg kl. L om aftenen, men det gør jeg altså. I dag har jeg både købt Coca-Cola, tøj produceret i Indien, jeg har bestukket mit barn med chokolade, sendt ham på amme-afvænning og glemt at bede bordbøn. Og spist friture!! (men det er nu ikke noget nyt). PUHA!

Nu tænker du nok, at jeg har været en slem pige. Jeg har syndet. Både ifølge den ene og den anden religion (herunder også diverse politisk korrekte livsstils-religioner.) Ja ja, det er rigtigt, men jeg synes vores samfund er for optaget af  de overfladiske synder. Dem man kan se og høre, måle og veje. Ligesom den kloge mand taler om i denne video.

Det er en af de ting, der virkelig går mig på til hverdag. Ikke at det burde undre mig, da vi jo lever i et voldsomt overfladisk kultur på mange punkter. Man kan nemt komme til at dømme hinanden på ydre faktorer. Også inden for de såkaldte alternativer til mainstream-kulturen. Og med de bedste intentioner. For eksempel blandt kristne kan der være en tendens til at fokusere på de ydre eller kropslige synder (bandeord, sex før ægteskabet osv.). Men det er vel en kulturting.

Vor tids nyeste religion er kampen om at blive den perfekte forbruger. Man skal købe de helt rigtige og etisk korrekte ting, og derigennem sikrer man sin frelse. Jeg forstår det godt. Jeg er selv en politisk og bevidst forbruger, i meget høj grad. Dette skal ikke opfattes som en tale for, at man bare giver den gas med alle de ting, som er produceret på en etisk forkastelig måde. Det er bare ikke det, der er afgørende. Om du køber det ene eller det andet bunder i det samme: kontrol og et forsøg på selv at skabe den du gerne vil være, og opretholde den identitet. Det er flot, hvis man formår at gøre alt det rigtige. Det er bare ikke det, det handler om. Det handler om overgivelse frem for kontrol. Rigtig overgivelse.

Elsk dine fjender.

Alle disse forskellige livsstilsidealer har alle deres egne regler for hvad man “må” og ikke må. Desværre handler det bare ofte om at forsage fjenden, og fjenden kan være mange ting. Det kan være din dovenskab, dit begær, din lyst til friture. Man kan træne sig op til at modstå “fjenden”, og øve sig i at gå ad den rette, smalle sti. Men det skaber unødvendige kampe, og det lærer os jo netop ikke at elske det, vi betragter som vores fjende. Ofte ligger fjenden ikke udenfor os selv, men indeni os selv i form af vore skyggesider. Det er bare meget nemmere at forsøge at bekæmpe de ydre fjender.

Vi kan træne os op til at gøre alt det rigtige. Kontrol er beundringsværdigt i vores samfund. Og det er da også fantastisk, hvis man formår at tæmme sit indre dyr og modstå alle de fristelser, vores reptilhjerner byder os. Det er bare ikke det, der frelser dig. Det gør kun overgivelse.

Zen

Lad mig fortælle dig lidt om “Robert-tilstanden”. Det er noget med, at man accepterer alt, og derigennem opdager, at alt er godt. Eller bare er. Og man er til stede i det, sådan rigtigt, med hele kroppen også, det er ikke bare en sindstilstand. Måske er man hinsides alle imaginære problemer og alverdens scenarier skabt af sindet. Men hvad ved jeg om det virkelige liv, ikke meget. Jeg ved kun, hvad jeg selv oplever.

Idag oplevede jeg noget nær den famøse tilstand. Jeg sad under et træ i stilhed, og min krop tænkte “Det her er awesome, det er den perfekte temperatur og den perfekte brise i mit ansigt!” Jo, vejret hjælper på det. Mit sind tænkte hold nu op, hvor er langt de fleste af mine tanker egentligt absurde. Alle disse lange rækker af spekulationer omkring fortiden og fremtiden. Fortiden eksisterer ikke. Det er klart at den kan spille ind på vores liv nu, men det der er sket, kan ikke ændres. Sådan er det. Alligevel elsker jeg at grave i alt det, man tror man kunne have gjort anderledes. Fremtiden er nært forestående, og vores valg i dag kan have betydning for den, men den er her ikke endnu. Det er den altså ikke. “Der er kun nu”, tænkte jeg. Hold da op, en original tanke, hva! Næh, overhovedet ikke, faktisk. Men ved du hvad, jeg er ligeglad. For i et øjeblik var mit sind stille, og jeg behøvede ikke dømme noget. Selv ikke nu behøver jeg dømme det. For en sjælden gangs skyld formåede jeg at give mig hen til det. Hvad det så er, kan vi tænke over og tale om fra nu af og til evig tid, men giver det mening? Det er bare. Der er så megen snak, så mange labels og intentioner. Måske kunne man droppe det. Være det. Man kan kalde det Gud eller whatever. Og man kan sige tak. Så TAK for denne oplevelse. Dem der har brug for at høre det, hører det.

En fredfyldt have i Taizé
En fredfyldt have i Taizé

Ferieuge #2

I løbet af den anden uges sommerferie har jeg:

– haft en syg baby (heldigvis kun en enkelt dag)

– haft besøg af svigermor, som havde squash-kage med, mums

– set Lassefars have for første gang (han har en nyttehave hos Årstiderne i Humlebæk)

– fået udvidet vores seng, så jeg kan spoone min mand igen (Tak, Lassefar)

20160710_175940-2
Vores “nye” seng

– holdt 4 dages pause fra Facebook

– haft besøg af min farmor og farfar, som Valde kalder Du-da og Olde

-modtaget en godtepose fra farmor (indeholdende to poser chips, to poser Katjes-fisk, er marcipanbrød, en plade chokolade, brændte mandler, er par nylonstrømper og hårkur)

– kæmpet mig til Nivå for at besøge førnævnte bedsteforældre på campingpladsen, hvor de lå i deres hyggelige mini-campingvogn

– cyklet i et mindre skybrud (på vej til Nivå)

– fået en nedsmeltning over en autostol, der skulle samles (efter tur i regnvejr)

– råbt af mit barn og min mand (efter autostols-eventyret)

– spillet 500 i en campingvogn i regnvejr (da vi ENDELIG nåede frem. Med bus. Opgav autostolen)

– hoppet på hoppepude med Valde

– set Kronborg for første gang

– vasket alle køkkenskabene (starten på et rengøringsprojekt, der nu er gået i stå)

– været så træt, at det at gå 100 m virkede uoverkommeligt. Det samme med tanken om 5 ugers ferie med barn forude

– undret mig over, hvorfor jeg egentligt har så travlt i min ferie?!

– spist falafel to gange

– lavet en mini-jordbærtærte

20160710_151850-2

– været i kirke to gange

– sagt op på mit job som kirkesanger (vemodigt efter 5 års trofast tjeneste)

– spist pizza med ost (igen)

– været på Louisiana med Valde og Lassefar

– spist en pose lakrids og tre plader chokolade

– været til mødregruppe i Tårnby

– lavet sushi!!!!!

IMG_5370

-været lettere emo og tænkt “mit liv er lort”

– spist alt for få is (ingen)

– badet i Øresund (16,5 grader)

Nivå strand
Nivå strand

– været MEGET irriteret på regnen

– sagt undskyld til Lassefar. Mange gange.

– sendt Valde på nat-pat-afvænning, og, hold nu godt fast:

– sovet 7 timer i træk, to dage i streg! Det er et mirakel. Mit overskud er tilbage, og nu kan ferien bare komme an!

IMG_5365
Kaffe er sjovt

Bare en dag

Nu sidder jeg her igen med Elvis. Barnet sover stadig, selvom kl. Er 9.07. Det er da utroligt.Han er virkelig B-menneske, modsat sine forældre. Så nu er jeg igang med min yndlingsbeskæftigelse: at drikke kaffe i sengen. Jo, det er det bedste jeg ved. Ja, jeg er kedelig. Jeg elsker at være alene uden at være det. Det vil sige, jeg synes det er hyggeligt at være sammen med andre mennesker, hvis bare de ligger og sover ved siden af. Lige præcis Valdemar må gerne vågne snart, jeg bliver utålmodig.

Hvorfor kan jeg ikke lide mennesker? Det kan jeg måske også godt, jeg har bare ikke overskud til dem. Og det har jeg altid været irriteret på mig selv over, at jeg ikke har. Jeg har aldrig syntes det var i orden, at jeg ikke er den, der bare Elsker at være social. Men det er det. Jeg ved ikke hvad der sker for mig lige nu. Jeg tror jeg har nået et punkt, hvor jeg må gøre op med nogle ting. Igår var jeg så træt, at jeg ikke orkede at gå i bad, selvom jeg havde fri. Da vi så fik besøg burde jeg måske have gjort det, men jeg var ligeglad. Ligeglad med hvor meget jeg lugtede eller hvor filtret håret var,eller det at jeg gik rundt i natbukser, for det er jo egentligt ligegyldigt. Det betyder ingenting.

 Hvis der er noget, som altid har interesseret mig, så er det det, der betyder noget. Det vigtige. At jeg så ikke har vidst, hvad det var, er kun naturligt for et ungt menneske. Nu ved jeg det, tror jeg. Problemet er bare, at min hverdag fyldes op af alt muligt, der ikke betyder noget. Den famøse uendelige informationsstrøm, som invaderer det moderne menneskes hjerne, før man når at tænke sig om. Herunder de sociale medier, som jeg altid har været storforbruger af. Jeg har altid elsket Facebook, instagram osv. på trods af, at det ikke giver mig noget godt. Tværtimod. Men jeg har jo også altid elsket at hade mig selv. 

Nu vil jeg gå en ny vej. Hvor al larmen skæres væk, eller i hvert fald en del af det. Jo, jeg har da en naturlig nysgerrighed, som gør at min hjerne bliver glad, når jeg får lov til at følge med i (fremmede) menneskers liv. Men det er jo ikke deres liv. Og det ved vi alle godt. Det er et stort skuespil med iscenesatte personaer, hollywoodfiltre og halve sandheder. Det er jo også sjovt nok i sig selv. Problemet er bare, at vores hjerner begynder at opfatte det som en ny virkelighed. Dem er der flere af, bevares. Men jeg foretrækker at være i den virkelighed, som min krop er i. Eller det gør jeg ikke, jeg foretrækker netop at flygte fra den, og det er problemet. Ifølge mig. Den “fysiske” virkelighed fylder mig så meget op, at der ikke er plads til mere. Rigtige møder med rigtige mennesker er opslidende nok i sig selv. Jeg har ikke brug for at følge med i andres liv ved siden af det. For jeg kan ikke rumme det. Og det er ok. Det er ikke vigtigt, hvad de andre laver. Det er ikke mit liv.

Jeg må begynde at fokusere på mit liv. Men hvad er mit liv? Det er Valdemar, Lassefar og JC. 

Mit liv er slet ikke så dårligt endda, selvom det ikke ser perfekt ud. Jeg svømmer i velsignelser, kærlighed og nåde. Jeg er heldig. Jeg kan bare ikke tage imod det. Jeg er bitter, men det skal ikke gå ud over min familie. Det skal ikke få lov til at skabe en mur mellem mig og dem,  hvor kærlighed ikke kan trænge igennem. Ærligt talt, har jeg meget svært ved at føle kærlighed. Fordi vreden blokerer. Og frygten, måske (der har vi frygten igen, Gaya!!). Det må jeg arbejde på. Sammen med min zen. Så fuck fuck da.

Ferieuge #1

I løbet af den første uges sommerferie har jeg:

– været i torsdags bar (og drukket en øl – Vilde sager!)

– holdt madklub (med rødvin)

– været i Lejre for at besøge Rødli og Rotte

Rødli og Rotte
Rødli og Rotte

– været i kirke 1 gang

– spist 4 poser chips (mindst)

– besøgt min veninde og hendes søde baby på 4 uger

– set udstillingen “Hjemme hos Hammershøi” på Ordrupgaard med anden god veninde

– cyklet i massivt regnvejr

– været i legestue med Valde i Gl. Holte

– hentet min søster i lufthavnen

– taget en spontan tur til Sverige for at besøge Prutterne

Valde hygger med Gaya og Far Bashar
Valde hygger med Gaya og Far Bashar

– set sæson 4 af OITNB færdig

– fået nye gummistøvler

– sovet længe (tak Valdemar!)

– spist hjemmelavet pizza med vegansk ost!!!!

– spist mange toasts

-spist jordbær med fløde og is

– og meget chokolade

– snakket med de andre forældre på legepladsen

– modtaget et brev med vaskeægte sneglepost (så hyggeligt)

– drukket 10 liter kaffe (næsten)

Vigo, Valde og Ragna leger med vand i Sverige
Vigo, Valde og Ragna leger med vand i Sverige
Der ligger et barn her et sted. Altid dejligt med en lur i det fri
Der ligger et barn her et sted. Altid dejligt med en lur i det fri