Dengang mor var ung #1

“Jeg har været på dannelsesrejse. Jeg har ryddet op i mit liv. Nu er der kun Gud og orgel tilbage. Og den tulipanistiske desperation.  Måske er den død, måske har den bare hiberneret.
Jeg har slettet min gamle blog helt, jeg har slette min facebook-profil helt, og jeg sørger over det. En del af mig er væk, udslettet, min fortid er begravet. Som Paulus siger at vi må dø med Kristus, begrave vort gamle liv og genopstå med Kristus.
Nok er alle de gamle ord begravet og Emos krop har suget klosterlivet til sig som et cykelrytterkorpus på EPO. Men for et par dage siden gjorde det spædeste forår og dets følgesvend, den uundgåelige, grønne rastløshed, som gradvist manifesterer sig i livsliderlighedens højtråbende desperation, akkompagneret af den penetrerende angst på dåse, sit indtog i verden.
Jeg har virkelig forsøgt at stoppe. Med at skrive. Med at være ung og desperat. Men min nye tilværelse byder mig at sige JA i stedet for nej.
Så her står vi nu. så spændstige som aldrig før.

LEV, MIN VEN!”

– 2013

Under tagget “en gymnasieelevs tankestrømme” vil jeg engang imellem bringe tekster fra mine gamle blogs og dagbøger. Fordi nogle af dem indeholder noget godt, nogle er sjove, nogle er bare tragiske – men mest af alt, fordi de fortæller ret meget om, hvem jeg er. Jeg håber I vil tage godt imod det, og tag det nu lidt med et gran salt – jeg var meget ung og meget teatralsk!