Fridage og forventninger

Jeg har ofte mange gode idéer. En af dem er, at Valde skal have en fridag fra dagplejen. Det besluttede jeg i morges. Der er bare lige det ved det, at det engang imellem er på dage, hvor jeg egentligt havde andre planer, at jeg får sådan en god idé. Fx hvis jeg skulle have brugt dagen på at læse noget til skolen eller som idag, hvor vores gruppe skulle besøge den organisation, vi arbejder med i vores eksamensopgave. Så tænker jeg: jeg tager da bare lige mit barn med under armen, intet problem! Jeg har sågar taget ham med til undervisning i skolen, fordi jeg ikke synes han skulle i dagpleje, når han var pylret, men jeg ville heller ikke gå glip af noget. Et stykke tid efter synes jeg ikke det hele er så fedt alligevel. Det kan være meget distraherende at have ham med til noget skolerelateret. Men jeg vil jo gerne være sammen med ham, og jeg har det ikke godt med, at han skal afsted hver dag nu, for jeg er jo vant til at have ham hjemme 1-2 hverdage om ugen. Dagen efter er jeg bare endnu mere stresset, fordi jeg ikke fik læs.

Intentionen er god nok. Det er godt at være optimistisk omkring tingene. Men jeg har bare for høje forventninger. Og så bliver jeg skuffet. Og så går det desværre ud over barnet, som jeg bliver irriteret på. Men han kan altså ikke gøre for, at han har brug for at gøre tingene i et langsomt tempo eller at han lige blev meget træt eller sulten. Han kan heller ikke gøre for, at hans mor har sit hoved alle mulige andre steder og i øvrigt har en masse andre dagsordener med denne “fridag”.

Hvor lang tid kan du være sammen med dit barn, før du bliver irriteret? Jeg tog tid på det i lørdags – 6 timer. Det er endda ret godt, da jeg vil tro der er nogle, som (i perioder) ville svare “2 minutter”. Men altså, jeg skammer mig alligevel lidt over, at jeg sandsynligvis ville have meget svært ved at holde humøret oppe, hvis ikke der var en middagslur, et “break” at se frem til. De fleste stopper jo med at sove middagslur i 3-års-alderen, og derefter skal man forvente at have dem boende mindst 15 år endnu! Det her “projekt barn” (hader det udtryk) var altså ikke bare et nu-skal-jeg-have-mig-en-sød-lille-baby-jeg-kan-pusse-nusse-om. Det handler om at give et menneske en god opvækst, nogle gode sociale evner og et godt selvværd. Som om ansvaret for bare at holde barnet i live ikke var nok i sig selv..

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket, da Valde gik fra at være baby til tumling. Mange ting var altså bare nemmere, da han var helt lille. I dag tog jeg mig selv i at sidde ved søen på Østerbro og næsten misunde dem, som gik rundt med barnevogne, med meget små babyer i (er også lidt skruk). Han er stadig utroligt nem, det er ikke fordi vi har de store problemer, slet ikke! Vi er meget heldige og velsignede. Min tålmodighed kommer bare på prøve lidt flere gange dagligt. Nogle gange er det fordi han har humørsvingninger eller er meget utilfreds med noget, hvilket jo er helt naturligt, men for det meste tror jeg faktisk det bunder i, at jeg har for høje forventninger til noget. For eksempel en fridag. Jeg tænker at det hele bare glider og nu skal vi hygge. Men så er det jeg har glemt hvordan det egentligt er at have et barn hjemme. Hvor luksus det er at kunne få ham passet af andre. Hatten af for dem der er hjemmegående. Det er altså en meget krævende beskæftigelse. Men jeg tror på den anden side også, at jeg ville have nogle andre forventninger til en dag, hvis jeg havde ham hjemme hver dag. Så ville jeg nok ikke have så mange ambitioner for en dag. For så skulle jeg ikke absolut presse alle sociale aftaler ind på en dag samtidigt med at jeg også burde læse. Når man ikke har ret mange hele dage sammen med sit barn, så er der lagt mere op til “kvalitetstid” (hader også det udtryk), og så er forventningerne til det hele måske så høje, at vi i virkeligheden bliver mindre nærværende? Jeg ved det ikke. Men jeg tror, at jeg skal prøve at sænke mit ambitionsniveau lidt. Også for mine fridage.

Idag har vi leget med vand i Nørrebroparken
Idag har vi leget med vand i Nørrebroparken

 

Livet til søs

I dag tog jeg Valde med på en spontan cykeltur. Vi tog stien mod Klampenborg og endte ved Rungsted Havn. I går hang vi ud med en af de lokale imamer i Kokkedal downtown, og spiste falafel fra Halal-slagteren i aftensolen. I dag spiste vi is side om side med overklassen i Rungsted. Bare kald mig multikulturel!

havnen

Valde var vild med at kigge på sejlbåde, og det er jeg også. Faktisk har jeg altid drømt om at få en båd engang. Jeg var på min første sejltur som ca. 2-årig i min farmor og farfars Spækhugger, “Søline”. De havde havneplads i Kolding, så turene gik ofte til Middelfart eller Skærbæk (den Skærbæk lige ved siden af Kolding). Min allerførste sejltur har nok været rimelig kort. Men min fætter og jeg var ikke ret gamle, før vi fik lov til at drage på 3 ugers sommerferie med Søline. Senere kom vores yngre søskende til, og en lang årrække havde vores farmor og farfar 4 unger og en hund med på en lillebitte båd hver eneste sommer. At de havde overskuddet til det, beundrer jeg nu, efter jeg selv er blevet mor. De tog os da også bare lige med under armen på en uges skiferie i Norge hvert år.

Dette er et lånt billede. Jeg mener Søline var samme model som den her.
Dette er et lånt billede. Jeg mener Søline var samme størrelse som den her.

Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg nok har haft nogle af mit livs bedste oplevelser på de ferier, og hvis det ikke var for Søline, havde jeg nok ikke fået set så stor en del af det danske øhav, som jeg har. Bare hele stemningen; duften af hav, “det hemmelige rum” med øl bag roret,  farmors uudtømmelige slikdåse, krabbefiskeri, havnefestivaler, cykelture, softice, ture i gummibåden, galleribesøg, at sove oppe i “spidsen”, omrejsende tivolier, nye legekammerater, petroleumslugten i næsen om morgenen, farfars koncentrerede blik når han læste søkort, duften af våd hund, farmors evigt gode humør, og hofretten: dåsebøf med pulverkartoffelmos og ristede løg!

hakkebøf

Hold. nu. op. hvor vil jeg gerne give mine børn bare en brøkdel af alle de (natur)oplevelser, vores farmor og farfar har givet os. Med eller uden båd! Nogle gange kan jeg sidde og blive lidt bitter over, at jeg føler mig destineret til at være en fattigrøv for evigt, og aldrig komme til at eje hverken hus, bil eller båd. Ikke at det er vigtigt at eje det i sig selv. Det er de muligheder, der følger med, jeg gerne vil have. Jeg har altid selv været den, der har sagt, at man ikke bliver lykkelig af at have penge, og at det kun gør en mere ufri. Jo, man kan sagtens være ligeså lykkelig med få penge, det kommer ikke an på det – men du skal ikke prøve at bilde mig ind, at “rig” og “fattig” har lige mange muligheder, for det har de altså ikke. Ikke engang i Danmark.

Men alligevel er det ved at gå op for mig, at bare fordi man ikke har midlerne, kan man måske stadig godt få (nogle af) mulighederne. Se mig, jeg ser mulighederne frem for begrænsningerne, for en gangs skyld! Man kan jo sagtens komme på sejltur uden at have en båd selv, man skal bare finde nogen der har, så det vil jeg gøre! Det har været en drøm for mig i mange år, og jeg fatter ikke hvorfor jeg ikke har gjort noget aktivt for at det skulle ske endnu. Men sådan er jeg åbenbart bare. Jeg har jo så mange drømme, og de kan ikke alle gå i opfyldelse, så jeg må hellere droppe dem. Sådan tænker jeg seriøst for det meste. Men det samme gælder på det mentale plan: man kan godt hægte sig på nogen, der bare har en tand mere overskud. Nogle der er et skridt foran. Nej, jeg gider ikke tænke på, at jeg måske trækker dem ned. Det gør jeg ikke, for de er stærke nok til at stå fast på sig selv. Engang hadede jeg nærmest “glade” mennesker. Men ikke mere. Nu er det tid til at tage imod alt det, livet vil give mig.

Party, pinse og melodunte

Velkommen til mit perfekte liv. Ej, det’ gas!

I lørdags havde vi inviteret til grillfest for at fejre Lassefars fødselsdag og vores indflytning her i Kokkedal. Man kan sagtens holde indflytterfest tre måneder efter man flyttede. Bedre sent end aldrig!

Vi var hele 15 mennesker, da festen var på sit højeste – dvs. da vi spiste kage (Onkel Morfars gulerodskage, mums). Lasses chef kom sågar forbi. Han er, udover cykelmekaniker, en af de lokale imamer, og kender derfor ret mange her i Kokkedal. Og så er han altid frisk på en diskussion om religiøse emner. Altså et godt match til vores kristne venner.

Vi havde planlagt den helt store grillfest. Desværre så vejret noget trist ud, hvilket kunne mærkes på Hr. og Fru Skovs humør. Vi var diskret irriterede på hinanden. Heldigvis kom alle vores venner med god stemning. Tak for det. Vi endte med at grille og sidde udenfor at spise alligevel. Trods små regnbyger og kolde tæer, var alle glade. Selv de inkarnerede kødspisere, som havde tigget om at få lov til at tage kød med, nød den veganske grillfest (tror jeg da).

Jeg har desværre ikke nogle nærbilleder af maden, for jeg valgte at være totalt nærværende i stedet. Det bliver sikkert det nye sort! At poste et blankt instagram-billede og skrive “wauw en fab fest igår!” #ingenbilleder #nophone #nærvær #reallife #zen #offline #kvalitetstid #alledemdertagerbillederafderesmadertotaltnedern #mommyoffthegrid

grillfest

Meget moderne – eller bare som en helt almindelig lørdag aften i gamle dage (90’erne) før smartphonen og sociale medier. Trends går virkelig bare i ring. Mennesker er mere uopfindsomme og fantasiløse end de selv tror. Mere om det en anden gang.

Der var altså dømt fest, og selv den mest hardcore kristen fik et glas vin. Godt nok gik størstedelen af gæsterne kl. 21, men da havde vi altså også haft det sjovt. Og man skal jo op og i kirke! (Note to self: inviter altid kristne en fredag i stedet for lørdag).

Vi havde egentligt besluttet os for ikke at skænke aftenens Eurovision en tanke. Men da der kom lyserøde bobler på bordet, begyndte pallietkjolen at trække ude i skabet, og hokus pokus, havde vi lavet vores egen MGP-konkurrence med to guldklædte værter. Hver gruppe fik en halv time til at forberede en performance af en art (behøver ikke være en sang). Det var sjovt! Kort efter gik de fleste. Så her er selskabsråd: aktivèr dine gæster! (Apropos fantasiløshed). Man kan selvfølgelig også bare drikke sig fra sans og samling, men det gør vores venner altså ikke (når vi er i nærheden).

paty

Alt i alt en dejlig aften, og vi er meget taknemmelige for at kende så mange skønne mennesker.

Forresten sov Valdemar hos sin farmor for første gang. Jeg havde aldrig undværet ham en nat før. Det var lidt hårdt (for mor og hendes bryster), men gik over al forventning. En god opvarmning til den stille-retræte jeg skal på i juni, hvor jeg skal undvære ham i to nætter. Men det bliver godt.

Nå ja, og så var det pinse. Men den der Helligånd fortjener et helt indlæg for sig selv.

 

 

En (typisk) dag i mit liv

Det obligatoriske indlæg for en ægte blogger!

Tirsdag

6.00 vågner. Lasse er stået op. Mandag og tirsdag møder han kl. 7. Valde rører på sig. Ligger i sengen og ammer.

6.23 jeg får sneget mig ud af soveværelset. Lasse har bagt boller og lavet kaffe. God mand!!

6.23-7.20 sidder og nyder en stille stund. Som indehaver af en kristen blog, synes jeg at jeg burde have en form for organiseret bøn hver dag. Men i stedet går jeg efter at få lidt stilhed i løbet af dagen, hvor jeg laver ingenting. Det kan nogke gange være bøn og meditation, men jeg har ingen slavisk bibellæsning eller lignende. Bruger også lidt tid på at drikke kaffe, pakke tasker og tjekke diverse sociale medier. Måske hører jeg radio, men tjekker aldrig nyheder på nettet. Lytter altid til radio24syv om morgenen.

7.20 vækker barnet. Han er B-menneske! Mit mål var at være ude af døren 7.30, men kunne ikke nænne at vække ham.

7.30 Valde får mad (havregrød med æble og kanel) og tøj på.

7.55 vi er klar til at hoppe på cyklen. Men jeg kommer i tanke om, at barnevognen står herhjemme efter mini-ferien og fridag mandag, og den skal han jo have med. Så vi går hen til dagplejen. Med barnevogn i den ene hånd og cyklen i den anden.

8.24 Valde er afleveret og jeg cykler mod stationen

8.33 i toget. Sidder med min telefon. En ven skriver og inviterer til folkekøkken om aftenen. Noget jeg godt kunne finde på at tage til, da vi boede i byen, men nu bor vi lidt for langt væk. I en lang periode tog jeg bare Valde under armen og slæbte ham med til ting, også en hverdagsaften. Men lige for tiden har jeg ikke rigtigt lysten til det, og jeg tror også han har brug for ro. Det var meget nemmere, da han var mindre.

9.15 på skolen, kun 5 min. for sent. Dagens undervisning handler om innovation

11.45 frokostpause. Vi spiser frokost udenfor på de dejlige grønne arealer, der er på vores skole. Spiser en karryret fra aftenen før. Snakken falder på dette program, som en fra klassen medvirker i. Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor hun ønsker at ændre på sig selv, og stiller lidt for mange spørgsmål (typisk). Jeg fortæller også, at jeg jo en kort overgang selv har været en del af “Det lesbiske miljø”, og på meget kort tid får jeg fortalt mine klassekammerater lidt for mange detaljer om min fortid. Typisk, jeg kan bare ikke holde min mund! Hele klassen ved efterhånden alt om mit underliv, sexliv og alverdens underlige ting. Det er blandt andet på grund af dette, at jeg gerne vil øve mig i at være personlig (ikke privat!) her på bloggen.

12.35 tilbage fra pausen lidt for sent pga. snak. Dette emne har virkelig provokeret mig. Bruger resten af timen på at forbande kristendommen langt væk, samtidigt med jeg er forvirret over en masse ting, da jeg jo elsker Gud, så jeg hører ikke rigtigt efter.

14.00 vi har fri

15.00 er hjemme. Spiser en sunlolly mens jeg venter på Valde vågner. Sætter måske en vask over.

15.50 henter Valde på cykel. Han har haft en god dag. Er meget glad for at være tilbage hos sin dagplejer efter en uge i gæstedagpleje.

16.00 hjemme. Far er kommet hjem i mellemtiden. Kan egentligt ikke huske hvad vi fordrev tiden med. Vi så det sidste kvarter vi manglede af et afsnit Krøniken. Det er sjældent vi når at se et afsnit af noget som helst i et stræk. De voksne drikker danskvand, Valde spiser en (øko!) sodavandsis.

17.20 jeg går i Aldi for at købe ind. Målet er deres nye veganske burgerbøffer. Der er desværre udsolgt, så det må blive til tofuburger. Shopper lidt amok. Egentligt har vi aftalt, at det er Lasse der skal stå for indkøb, men det sker ikke. Det er utroligt hvor meget man får for 400 kr i Aldi. Vi plejer ikke at handle ind der, men det kan nok godt betale sig, og de har efterhånden fået en del øko-varer.

18.00 Hithouse med Jørgen de Mylius på P5! Hver dag, næsten.

18.20 vi spiser burger og pommes, mums!

"Aldi-burgeren"
“Aldi-burgeren”

19.00 oprydning og fri leg, evt. lidt tv (vi har ikke tv, men streamer)

Ca. Kl 20 Valde puttes. Det tager tid og kræver tålmodighed. Tror jeg som et eksperimemt placerede ham i tremmesengen og forsøgte at forklare ham, at han skulle sove der, så far og mor kan lave en baby. Det holdt 5 minutter. Over i vores seng.
Han kravler rundt, vi læser lidt bog, synger sange, ser nogle videoer på Youtube på telefonen (Blops godnatsang er det nye hit). Valde gider generelt ikke se tegnefilm, men elsker Min søsters børn, Far til fire og Kender du typen! Han må være mit barn.

21.30 Valde finder endelig ro efter at jeg har svoret det obligatoriske “Jeg stopper med at amme, fra i morgen skal han altså sove i din egen seng!” Fordi han seriøst bruger mit bryst som legetøj. Men når han endelig falder i søvn i vores seng, er det så hyggeligt, at jeg ikke kan nænne at vænne ham fra det (Ja, jeg er blød!) Nogle gange lægger vi ham over i tremmesengen når han er faldet o søvn. Efter et par timer vågner han og vil ammes.

Hvis jeg ikke falder i søvn samtidigt med barnet, ligger jeg gerne med min telefon, mens Lasse rydder op eller ordner noget i stuen.

22.00 godnat. Vi lægger hver vores smartphone fra os, kysser godnat og sover. Meget romantisk.

Valde vågner 1-2 gange om natten og ammes.

Lassefar proklamerede, at jeg kunne få fri hver tirsdag eftermiddag/aften, hvis han fik mandag. Deal! Så får jeg mulighed for at tage til folkekøkken uden barn.

Er mit liv ikke bare interessant?!

Noter:

  1. Vi skiftes til at aflevere Valde
  2. Jeg spiste slet ikke noget chokolade den dag. Normalt spiser jeg mellem 2 stykker og en plade.
  3. Jeg går kun i skole 3 dage om ugen.

Kristent baby shower

Vi har haft en skøn, herlig og dejlig weekend! (Som Lassefar ville have udtrykt det).

Først nuppede jeg lige en konfirmation mere i min kirke. Der er mange glæder ved at være kirkesanger. Forårets konfirmationer er ikke en af dem. Ikke fordi det ikke er dejligt at se nogle unge mennesker på kirkebænken for en gangs skyld. Der er bare for mange af dem. Konfirmationerne, altså. Og man synger de samme halvkedelige salmer igen og igen. Generelt har jeg det også lidt svært med hele den der nu-skal-det-hele-være-moderne-og-popsmart-så-vi-kan-tiltrække-de-unge-tendens, som nogle folkekirker er ramt af. Næh, de unge kan få noget god gammeldags, dansk, konservativ kultur, kan de! Og så må deres forældre gerne lære dem nogle flere salmer. Jeg kan hilse og sige, at vi sang et Lukas Graham-nummer til den pågældende konfirmation.. Nå, mere om det en anden god gang.

Resten af weekenden brugte jeg på at æde, spise, smovse, frådse. Først til svigermors fødselsdag, som bød på boller og varm kakao med flødeskum, kanelsnegle, kiksekage, lagkage (alt vegansk, naturligvis). Er par timer senere sætte jeg tænderne i en (to) kæmpe bagekartofler med masser af lækkert fyld. Herefter en  lille portion is som afslutning. TAK for kaffe!

Jeg kalder dette værk "Den Overdådige Kartoffel"
Jeg kalder dette værk “Den Overdådige Kartoffel”

Søndag tog jeg Valde under armen, mens far gik i haven, og drog mod Karlslunde, for at besøge min venindes søde svigermor. Hun havde nemlig arrangeret et (hedder det ikke et?!) babyshower for sin svigerdatter og alle hendes veninder. Babydrengen er spået til at komme ud om præcis to uger, og den vordende mor så fantastisk ud med mave på.

En lille advarsel: den omtalte veninde plejede at være min sidemakker i min gamle klasse, før vi desværre måtte skilles, da jeg skulle på barsel. Efter at have siddet ved siden af mig i et år, blev hun veganer. Og efter jeg fik Valde (selvfølgelig ikke kun derfor), fik hun blod på tanden til også at lave en baby.
Så man skal passe på med at omgås mig for meget!!

Hvor om alting er, var det ikke bare et almindeligt babyshower. Hvis det overhovedet er almindeligt i Danmark endnu. Det var en kristen udgave af slagsen!
Personligt havde jeg aldrig været til baby shower før, og jeg må indrømme, at jeg har været lettere skeptisk over for konceptet. Det er jo amerikansk, og dermed ofte lettere præget af en eller anden kommerciel overforbrugs-materialisme. “Baby shower” henviser til at moderen (og barnet) bliver badet i gaver,  hvilket ofte er tilfældet. Dog har ordet også en dobbelt betydning, idet man kan forstå det som om, at gæsterne bader moderen i kærlighed, velsignelse og omsorg.

Det viste sig at konceptet har rødder længere tilbage i det danske, end jeg først troede. Svigermoderen havde nemlig oplevet, at der blev holdt baby shower for hende (og det er altså ca. 25 år siden).

Hvordan foregår det så?
Man inviterer en gruppe kvinder (girls only) og informerer dem om rammerne for “festen”. Nogle går meget op i at vælge tema, pynt og gaver, men den slags var der ikke her.

Vi gæster var på forhånd blevet bedt om at søge Gud for ord eller billeder til hovedpersonen og hendes lille dreng. På selve dagen tog vi så en runde, hvor hver især bød ind med det, de havde på sinde, eller noget, Gud havde lagt dem på hjerte. Det kunne fx være et bibelvers.

Nu er der måske nogle, der fik kaffen i den gale hals! Høre fra Gud??
Ja ja, den er god nok. Det foregår sådan, at man sætter sig ned alene, helst i stilhed, og forsøger at være åben for inputs. Man kan evt. nævne navnet på en person, og spørge Gud, om han har et særligt ord til denne. Og det kan sagtens opstå helt spontant, på en cykeltur, mens du lytter til musik, hvor som helst.

For mange kristne er det en helt naturlig ting at høre fra Gud, men det er altså også helt normalt, hvis man aldrig oplevet det. Nogle oplever at få ord og billeder, enten i vågen tilstand eller i drømme. For andre er det mere en fornemmelse. En fornemmelse der måske minder om den intuition, vi alle har. Nogle gange kan man føle, at der er noget, kan bare skal sige til en person.

Når vi i denne sammenhæng søger efter ord til den gravide, søger vi ikke bare efter hvad som helst. Det skal helst være ord, som kan være til velsignelse. Det er det, der ligger i den kristne betydning af baby shower – “badet i velsignelse”.

Jeg tror ikke man behøver være kristen for at deltage i et kristent baby shower. Men hvis I synes det hele bliver lidt mærkeligt, så fortvivl ikke. Selv jeg synes det var meget specielt at være med til, da det er længe siden, jeg sidst har været i en sammenhæng, hvor troen er så naturlig, at folk udbryder ting som “hvor er det bare dejligt, at have sådan en kærlig Far!” (I Himlen).

Hvis jeg havde været en rigtig blogger, ville jeg selvfølgelig have taget en masse gode billeder af hele seancen. I stedet gik jeg forsøge at beskrive scenariet, så må I bruge jeres fantasi (øøh, Hvad er det?)

Efter runden, samledes vi i fælles bøn for den gravide. Hun sad på en stol i midten, og alle os andre rundt om. Så kom man bare med sine spontane bønner og velsignelser. Det var så smukt!!! Mor her måtte fælde en lille smukheds-tåre. Jeg græder ofte i sådanne situationer, fordi Gud virkelig bare viser sig fra sin smukkeste side!

Hele rummet var fyldt af kærlighed. Det er nærmest magisk. Jeg har tid tænkt på, når man oplever den slags, om det virkelig er Guds kraft, man oplever, eller om det “bare” er summen af en masse menneskers kærlighed. Det ville nogle (min far) måske bruge som argument for, at det ikke er Gud kan oplever, men nærmere en form for massehysteri. Men ved I Hvad, jeg tror slet ikke man kan skelne på den måde. Guds kærlighed oplever man jo netop gennem mennesker. Uanset hvor man mener kærligheden har sin kilde, så er det en uendeligt stærk kraft, som faktisk styrer verden (lige efter penge og magt)!! Så I stedet for at bruge min tid på spekulationer, vil jeg tillade mig selv at nyde det.

Glædelig forårsdag!!

 

Hvad mor laver når hun er alene #1

Her er ting jeg godt kan finde på at lave, når jeg en sjælden gang imellem er alene hjemme:

  • Spise mange chips med dip
  • Se De Unge Mødre
  • Bruge to timer på at rydde op (selvom jeg havde aftalt med mig selv at lade være)
  • Drikke Coca-Cola (oh skræk, oh ve! Totalt kapitalist-agtigt)
  • Se på billeder af Valde, fordi jeg savner han
  • Bruge en halv time på instagram
  • Finde en ny blog og begynde at læse alle gamle indlæg fra en ende af
  • Se Spise med Price (smør, fløde, not vegan!) – men det er jo hyggeligt
  • Træne til en youtube-video (meget sjældent)
  • Pille næse en hel del
  • Se noget tv med folk der lider eller meget seriøse dokumentarer, derefter sige til mig selv: ej, nu bliver det for trist. Sæt noget munter musik på!
  • Ende med at sidde og høre melankolsk fransk barok.
  • Klæde mig ud og lave sjove billeder og videoer. Mere om det en anden gang.

price