Er du så ikke lykkelig nu? Jo, og meget andet…

I dag er det 8 dage siden lillesøster blev født. Det er nu jeg skal være lykkelig. Og det er jeg også. Men de første dage (og uger, måneder, år) efter en fødsel er også fulde af mange andre følelser. Vi har haft en meget rolig første uge indrettet efter vores behov og med minimalt besøg. På forhånd havde vi meldt ud til familie og venner, at vi ikke ønskede besøg på første eller andendagen. Og de tre første dage endte med at blive de bedste, selvom jeg her anden gang hurtigere følte mig klar til at tage imod besøg, fordi jeg ikke var så “rystet” over den nye rolle, så er jeg glad for vi ventede. Hvis der er noget jeg har lært af mine tidligere erfaringer, så er det, at det ikke kan betale sig at føre krig mod sine følelser. Der skal være plads til alle, det gør det kun nemmere.

Den allerførste aften og nat sov Valdemar hos sin farmor, og vi havde en nogenlunde rolig nat, hvor baby lå halvvejs ovenpå mig meget af tiden. Jeg havde dog heller ingen forventning om at hun ville sove for sig selv, som jeg havde med Valde, hvilket resulterede i at han græd hele natten de første to nætter, fordi jeg hele tiden forsøgte at lægge ham fra mig. Mandag morgen kom farmor forbi med Valdemar, og han var meget positivt indstillet over for babyen, havde gaver til hende, og blev ved med at kigge på hende og sige “det er min lillesøster”. Så cute!! Og jeg forklarede ham, at der havde været to damer, som havde hjulpet mor med at føde babyen, som vi også havde snakket før fødslen, hvor han havde sagt: “damerne skal presse babyen ud!” – ja, gid det var så vel, i stedet måtte jeg ofre mit underliv. Men skidt, det bliver godt igen.. De første tre dage synes Valde at lillesøster var meget spændende, derefter var hun mere uinteressant.

Første møde – Valdemar 2,5 år (præcis) og Lillesøster 1 dag gammel

De første tre dage gik med hygge og så meget afslapning som muligt, og hver dag tog jeg mig en middagslur på 1,5-2 timer og Valdemar på 3 timer, den ene dag sov han 4 timer, det må være hårdt at blive storebror. Mandag var jeg i lejligheden hele dagen, og baby var vågen stort set hele dagen, hvilket jeg undrede mig meget over – så her googlede jeg for første gang! – (uundgåeligt) – og snakkede også med jordemoderen om det (man får et opkald dagen efter en hjemmefødsel), men det skulle vist være meget normalt. Baby var også lidt ked af det, men det måtte være på grund af manglende mælk.Vi havde frygtet hvordan aftenen og natten ville forløbe med to børn, men heldigvis faldt Valde nemt i søvn og vågnede ikke en eneste gang om natten, trods en del babygråd. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, når hun ikke ville have brystet, men heldigvis var Lasse god til at berolige hende. Den anden nat var nok meget klassisk, kl.3 om natten sad vi og kiggede på hinanden, og jeg tænkte i hvert fald “åh nej, hvad har vi rodet os ud i?!” – præcis ligesom første gang.

Allerede tirsdag løb mælken til, og siden da har hun været meget tilfreds. Præcis ligesom Valdemar, som græd en del de første to nætter, og på tredjedagen faldt fuldstændigt til ro. De første par dage var jeg ikke meget online, og forsøgte at øve mig i at sidde og kigge ud i luften under amningerne, og lige mærke, hvor jeg var. Noget jeg var meget dårlig til første gang, hvor jeg konstant havde min smartphone i hånden, stort set. Tirsdag sad jeg og græd lidt under en amning, ikke på grund af den berømte tudedag, men ganske enkelt af taknemmelighed og lettelse. Jeg tror jeg havde en lille samtale med Gud, og han sagde, at jeg har fået alt dette, fordi jeg gerne må nyde det. Der gik det op for mig at det er ok at være lykkelig, også for mig. Og alt andet er også ok. Da jeg blev mor første gang havde jeg nærmest dårlig samvittighed over, at alt var gået så nemt for mig, og jeg turde næsten ikke tillade mig selv at nyde det. Jeg ville hellere fokusere på andres ulykke eller på alt det, jeg ikke synes jeg kunne finde ud af. Men nu er jeg nået til et punkt i mit liv, hvor jeg er klar til at nyde alt det, jeg har fået. Og det er det jeg skal fokusere på nu, for det skal jeg simpelthen bare lære, hvis livet skal være til at holde ud.

Tirsdag aften forsøgte jeg at gå en tur ned til åen, første tur med barnevognen, men måtte hurtigt give op, da mit bækken opførte sig underligt, især ved det ene ben. Onsdag aften var jeg på legepladsen med Valde, og jeg kan huske, at jeg var stolt over at have sat mig ned i sandkassen (kanten er meget lav), men derefter havde jeg ingen idé om hvordan jeg skulle komme op igen, haha. Men det gik. Onsdag havde vi også besøg af både sundhedsplejersken og en jordemoder, som skulle lave høreprøve og hælblodprøve.

Valde, Far og Lillesøster

Torsdag havde vi det første besøg af Valdes oldeforældre, og det var faktisk meget hyggeligt at få lov til at vise baby frem. Om aftenen havde jeg mit første lille sammenbrud, fordi Valde var meget svær at putte. Vi havde aftalt at Lasse skulle prøve at putte ham, men efter halvanden times forsøg var det endnu ikke lykkes, men så snart jeg lagde mig ned hos ham, sov han hurtigt. Her ramte en velkendt følelse af frustration mig. Frustrationen over at være den eneste, ungerne vil have. Det er jo både en velsignelse og en forbandelse at være så eftertragtet, som man er som mor, for jo, jeg nyder det, men nogle gange har jeg også bare brug for, at en anden kan tage over. Og i det øjeblik følte jeg, at ingen kunne hjælpe mig med noget, især ikke min mand. Jeg må også indrømme at jeg i et øjeblik følte noget der lignede had til ham, hvilket jeg også genkender fra tidligere, og jeg skylder skylden på hormoner, i det jeg ved, det hurtigt går over igen. Jeg var sur over naturens orden og utilfreds med at være kvinde. Det er nok den der følelse af at miste min frihed, som ramte mig meget hårdt. Men det er jo en del af gamet, uanset hvordan man vender og drejer det, og det at miste frihed, kan i sidste ende vise sig at være befriende. Men mere om det en anden gang. Denne aften var jeg tæt på at falde ind i en gammel offerrolle, hvor alle skal sige “Nårh hvor er det synd for dig”. Men jeg har lært at tage ansvar for mit liv, og jeg ved, at det er mit ansvar for det første at finde ud af hvad jeg har behov for, og dernæst enten selv sørge for at jeg får de behov opfyldt, eller spørge andre om hjælp. Jeg kan simpelthen ikke forvente, at folk kan læse mine tanker, og at ting kommer flyvende. Hvis du vil have noget, så må du tage det. Den der “mor-har-ofret-alt”-attitude kommer man ikke langt med, og til sidst bliver parforholdet bare en kamp om, hvem der har det hårdest. Hvis jeg eksempelvis har brug for alenetid, så må jeg bede om det. Og det gør jeg. At lære at mærke sine egne behov er så super vigtigt, og noget jeg har måttet øve mig meget i, og heldigvis (med hjælp fra 12-trins-kurser) er blevet meget bedre til.

Fredag var vi på vores første lille udflugt til Nivå for at besøge olderne på campingpladsen. Det var meget hyggeligt, og gik nemt og smertefrit. Ved middagstid blev baby og jeg kørt hjem og sov hele eftermiddagen, mens Lasse og de andre legede og tog på stranden. Om aftenen var jeg virkelig træt i kroppen, men på den der gode måde, ligesom når man har leget en hel dag i solen, og så er det helt ok. Lørdag fik vi besøg af min mor og hendes mand, som lånte Valdemar og tog ham med på stranden. Jeg gad virkelig godt jeg kunne komme ud i havet og bade, men må vente lidt endnu.

Søndag aften havde Valdemar sit første sammenbrud – nok forårsaget af manglende middagslur. Om aftenen puttede vi ham begge og jeg lå og ammede lillesøster, og han sagde “flyt hende, baby skal over til far, jeg vil ligge der, jeg vil også have pat”, og han var meget ked af det. Jeg sagde “ok, så smag patten”, og så var det pludselig ikke så spændende mere. Han prøvede lige hurtigt at sutte, men kunne jo slet ikke huske hvordan man gjorde. Der var et kort øjeblik, hvor begge børn græd samtidigt, og jeg begyndte at tvivle på, om vi magtede opgaven.. Heldigvis var det meget nemmere i går aftes. Han har nok bare brug for ekstra tryghed, og derfor lader vi ham falde i søvn i vores seng og flytter ham så over i vores egen bagefter. Det er en ret naturlig reaktion, ifølge mange, og helt ærligt, jeg var heller ikke særligt glad for min lillesøster som barn, hun var da utroligt irriterende. Men i dag ville jeg selvfølgelig ikke undvære hende, og vi havde mange glæder af hinanden, men det er da et chok at få rystet hele sin verden på den måde.

Jeg har endnu ikke rigtigt oplevet den der berømte tudedag, men måske bare en anelse baby blues. Efter min første fødsel havde jeg sådan en underlig følelse indeni de første par dage. Især når jeg ammede, så følte jeg mig bare trist og sådan lidt opgivende, og kombineret med efterveer er det bare nederen. Første gang var jeg bange for at det betød, at jeg aldrig kom til at elske mit barn, men denne gang var jeg mere rolig, fordi jeg vidste, at tilknytning tager lidt tid for mig. Allerede nu efter en uge føler jeg mig stort set normal igen, både i kroppen og i hovedet (men ammehjernen skal nok komme). Det er kun hvis jeg sidder for meget ned, at jeg får ond i bækkenet, og den første lange gåtur har jeg endnu til gode. Valdemar er tilbage i dagplejen efter en uges ferie (dejligt efter to dage med middagslur-strejke), og vi skal så småt til at vænne os til vores nye hverdag, som først for alvor starter næste tirsdag, hvor Lassefar skal starte på arbejde (hurra for pinsen). Og jeg skal aflevere Valde hver dag! Oh, gru. Wish me luck!

Jeg glemte at nævne den obligatoriske identitetskrise, og den momentane panik over “hvad skal der blive af mig, og hvad med mine drømme”, men den tager vi en anden dag. Det her er min drøm. Alt andet må vente.

P.S. Jeg har ikke googlet siden sidste mandag!

Offline er det nye sort?

Jeg havde en idé. Dem har jeg så mange af. En idé om, at jeg skulle være offline den første uge efter fødslen. Modsat sidste gang hvor jeg sad med den forbandede smartphone i hånden fra første øjeblik. Hvilket nok er noget af det eneste jeg fortryder i mit forældreskab. Men da jeg nu ikke længere har en smartphone regulerer mit for(mis)brug af internettet sig selv. På den ene side ville jeg gerne være hende der kunne sige: “jeg var 100% offline den første uge, og sad bare og stirrede på min baby 24/7 mens jeg mediterede og kom nærmere zen”, men det er bare urealistisk i denne moderne verden. For ligeså meget som jeg gerne vil gå i babyboble, ligeså ivrig er jeg da efter at dele nyheden med familie, venner og bekendte. Og når først det er gjort, er det ikke så spændende mere.

En anden ting er, at den her sort-hvid-tænkning med “det store onde internet” ikke er særlig brugbar, for idet de sociale medier bliver fjenden, bliver det for min hjerne kun mere spændende. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det her behov for at skabe en fjende, jeg kan afholde mig fra, for derefter at rose mig selv for min egen afholdenhed og føle mig som et bedre menneske. Allerhelst vil jeg finde en form for balance, og det er heldigvis ved at ske helt naturligt. Selvfølgelig er det godt at tage sig en offline uge (eller en halv) en gang imellem, men samtidigt skal man også forberede sig selv på at blive lettere sindssyg af det – og det er ikke det jeg har brug for lige nu, jeg er skør nok af hormon-trip i forvejen.

MEN – smartphonen er faktisk vores fjende, fordi den gør at vi fravælger tilvalget (uuh, hvor eksistentialistisk) – fordi den altid er lige ved hånden, og en-hånds-betjent, kan man nemt logge på uden at hjernen overhovedet registrerer det. En computer eller en (kæmpe)iPad derimod, tager man ikke bare lige frem på toilettet eller i en ammestund eller i toget eller på gaden. Og dermed er jeg virkelig glad for, at jeg skrottede min smartphone for længe siden!

Desuden er det ret umuligt at gå i babyboble når man har en 2,5-årig med ild i nummi. Men vi nyder det så godt vi kan.

Vores stofblerejse

Velkommen på denne sindsoprivende rejse! (sarkasme kan forekomme)

Jeg havde jo lovet at der ville blive plads til trivialiteter her på bloggen, så nu lægger jeg ud med noget så ophidsende som hvilke bleer, man vælger at bruge til sit barn.

Begyndelsen

Allerede da jeg var gravid med Valdemar tilbage i 2014, begyndte Lassefar at snakke om stofbleer. Han ville gerne prøve det, men vi nåede aldrig rigtigt at snakke om det, for jeg havde bare en idé om at det ville være fuldstændigt uoverskueligt. Jeg forventede nemlig det værste af forældreskabet. Jeg var sikker på at alt der kunne gå galt, ville gå galt, og at man efter fødslen ville være en zombie, som ikke engang kunne komme ud ad døren. Sådan er det også for nogle, og så lød stofbleer bare ikke lige som det, man havde brug for. Nå, men alt forløb godt, og jeg blev positivt overrasket. Så er der da lidt godt ved at være pessimist. Da Valde var 7 uger begyndte jeg i en vegansk mødregruppe, hvor der var flere der brugte moderne stofbleer, og på den måde kunne jeg få mulighed for at se det an. Da han blev et halvt år besluttede vi os for at prøve det, efter at have læst et indlæg hos NeoHippie, som fik det til at lyde meget nemt. Men først da han var 9 måneder fik vi købt nogle bleer. Jeg gad helt ærligt ikke prøve en masse forskellige, så jeg satsede og endte med at købe 20 stk. af samme mærke. Jeg fandt en sælger på DBA, som boede i nærheden af os, og jeg synes det var ret godt at kunne få lov til at se og mærke bleerne først. Jeg startede med at købe 20 lommebleer af mærket BumGenius inkl. 2 indlæg til hver og 2 pul-covers til natten. Faktisk startede vi med en prøvepakke, men jeg fik ikke så meget ud af det, andet end jeg syntes bleerne var hundrede år om at tørre.

Vores første stofbleer – BumGenius lommebleer

Hvorfor?

Der findes mange forskellige årsager til at bruge stofbleer, men de mest udbredte er miljø og kemi.

Miljø

Miljøet er en åbenlys faktor, idet man ganske enkelt reducerer sit affaldsforbrug ved at undlade at smide bleer ud. Enhver forælder ved, hvor mange poser med brugte bleer det kan blive til i løbet af sådan 2-3 års bleforbrug. Det er en smuk tanke at man kan redde miljøet en ble af gangen, og det var da også vores primære motivation for at bruge stofbleer, da vi er meget optagede af at gøre vores til at jorden kan blive grønnere. Men med tiden er jeg blevet mere skeptisk, idet “det store miljøregnskab over Tabis liv” er en meget kompleks størrelse med mange forskellige parametre, som man ikke bare lige kan kortlægge i tal. Så man må også forholde sig til hvilke typer af bleer man bruger, om man køber nyt eller brugt osv. Undersøgelser viser at der bruges 2,3 dl råolie til at producere én engangsble, og et barn bruger ca. 6000-7000 bleer i løbet af sit liv, og uden at være videnskabsmand, kan man godt konkludere, at vi hellere ville have været det olieforbrug foruden.

Kemi

Mange blemærker i Danmark producerer engangsbleer som er både parfumefri og Astma- og Allergimærkede, men alligevel er der nogle nasty kemikaler i for at de kan suge så meget, som de kan. Læs mere her og her

Man kan også væge at købe økologiske engangsbleer, men så skal man godt nok være rig. Og de er jo heller ikke komposterbare (endnu).

Økonomi

Min indre jyde elsker jo de økonomiske fordele ved stofbleer! Det vil sige de besparelser alle snakker om, men som jeg ikke selv har oplevet. Blandt andet fordi jeg blev stofble-shopaholic, og jeg er desværre ikke den første der er faldet i den fælde. Don’t do this at home! Vores manglende besparelser kan selvfølgelig også begrundes med at vi allerede havde brugt penge på engangsbleer i de første 9 måneder af barnets liv, så nu skal nummer to altså på stof fra starten af, hvis vi skal spare noget! Men potentielt set kan man spare en del, især hvis man kun køber brugt, og hvis man alligevel ville have brugt de dyre bleer. Vi brugte engangsbleer fra Rema til max 1 krone pr. stk. så på den måde skulle der meget til, før vi kunne spare noget. Der findes en del udregninger på hvor meget man kan spare, men de er ofte baseret på at man bruger de dyre engangsbleer som fx Libero. Men tag et kig og vurdér selv:

NatureBaby’s stofbleregnskab

At investere i stofbleer kan være en stor engangsudgift, men så skal man huske på, at man det næste lange stykke tid kun skal bruge penge på at vaske. Jeg mener en 60 graders vask er vurderet til at koste 6-8 kr. alt efter hvilken type vaskemaskine man har.

Jeg startede med at bruge 1700 kr. på 20 bleer og 2 covers. Herefter købte jeg en kæmpe pakke af brugte blandede ting til 1200 kr, alt sammen på DBA. Bum, en startomkostning på ca. 3000 kr. er meget normal. Men så skulle jeg lige have et par natbleer, rispapir, pletfjerner og nogle wetbags. Da Valde startede i dagpleje ville hun have en wetbag til hver ble, og det var en ret stor udgift. På newborn-bleer har jeg brugt ca. 1000 kr. og har i mellemtiden også solgt videre for ca. 1000 kr. Men inklusive vaskeudgifter løber det op til sidst. Indlægspapir og pletfjerner kan dog spares væk, og man kan godt nøjes med 20 bleer, men jeg ved mange synes det er rart med 30, så man ikke skal stresse over at glemme en vask.

Hvorfor ikke?

Den bedste grund til ikke at bruge stofbleer er, at man ikke gider. Man skal virkelig have mod på det og lade sig forføre af de søde bleer og konceptet, ellers bliver det ikke sjovt. Hvis man hader at vaske tøj, vil jeg heller ikke anbefale det. Jeg kan personligt godt lide at ordne vasketøj, sortere, vaske og hænge op – men hele processen med at pille ned og lægge på plads er jeg ikke vild med, men heldigvis er det Lassefar der står for at samle de tørre bleer og lægge dem på plads – hvilket bringer mig til næste punkt: det er altså sjovest, hvis din partner er med på idéen! Hvis han/hun er totalt modstander, og ikke gider hjælpe til, kan det godt blive lidt hårdt, men al respekt til dem, der prøver alligevel. Når jeg bliver træt af vasketøj kan jeg altid sige til Lasse at det var hans idé, og så må han tage over, haha. Man skal heller ikke bruge stofbleer hvis man har angst for at håndtere afføring, men så skal man også bare lade være med at få børn.

Velkommen til junglen!

Når først man har taget beslutningen om at “konvertere” til stofbleer, står man over for en jungle af forskellige typer, mærker og systemer. Jeg har altid været glad for lommebleer, fordi de tørrer hurtigt og er nemme at booste efter behov. En all-in-one-ble (AIO) er nemmere at bruge, fordi der ikke er nogle dele der skal samles, det er alt-i-en, som navnet antyder, men de AIO’er vi har prøvet (BumGenius Elemental og Blücmhen) har ikke holdt ligeså tæt som lommebleer, og så tørrer de meget langsommere. Læs mere om de forskellige typer her

Indkøb

Vi har købt alle vores bleer gennem DBA og Facebook. Wetbags har vi købt hos Storchebarn og indlægspapir og pletfjerner køber vi hos KoogKo

Prøvepakke

Før du beslutter dig, kan du mod depositum låne en prøvepakke her:

Trykknapper eller velcro?

Personligt foretrækker jeg helt klart bleer med trykknapper frem for velcro. Jeg har kun et par bleer med velcro, men det bliver hurtigt slidt og fnulret i vask. Være dog opmærksom på, at hvis du ønsker at dit barn skal bruge stofbleerne i institution, vil nogle steder foretrække velcro, som fx i Københavns Kommune, hvor man gerne vil undgå alt med trykknapper af hensyn til slid på personalets fingre. I Fredensborg kommune, hvor vi bor, ville vores dagplejer gerne bruge trykknapper. Det er op til den enkelte institution om de vil bruge stofbleer, men det er altid værd at spørge.

Hvor mange?

Et af de første spørgsmål man står over for som kommende stofble-forælder er hvor mange man skal bruge. Alle siger at man skal bruge mindst 20, hvis man vasker hver anden dag, alt efter barnets alder. Da Valde var 9 måneder tror jeg vi brugte 6-7 bleer om dagen, og så skal der også være nogle at bruge mens de andre tørrer. Vi skiftede meget ofte i starten, for det var lidt svært at finde den korrekte sugeevne i bleerne. Men med lidt øvelse fandt vi en kombi, som sagtens kunne holde 3-4 timer. En nyfødt bruger flere bleer end et større barn, så der skal man nok have nærmere 30. Med mindre man vil vaske hver dag i hånden, som Gaya gjorde. Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at prøve at bruge stofbleer til en nyfødt, men får det snart, og det skriver jeg om i et seperat indlæg.

Natbleer

Ud over de 20 dagsbleer er det godt at have 3-5 natbleer. Hende jeg købte bleerne af mente, at man sagtens kunne bruge en almindelig lommeble med ekstra cover over som natble, men det fungerede altså ikke her, så vi måtte supplere lidt op. Jeg købte en kæmpe kasse på DBA med alverdens indlæg, covers, uldbukser og hjemmesyede bleer. For det første indeholdt den indlæg i forskellige materialer. Dem vi fik med bleerne var af microfiber, som skulle suge godt, men min erfaring er, at indlæg i hamp og bambus suger bedre i forhold til hvor meget de fylder. Derudover fik vi nogle hjemmesyede natbleer (formsyede), som vi brugte med uldblebukser ud over. Uld er ikke vegansk, ved jeg, men vi har det fint med at bruge uld fra genbrug, og vi har aldrig oplevet lækager. Uldbukserne skal have en lanolin-behandling engang imellem for at holde tæt, og lanolin er lavet af fåreuld, og er dermed ikke vegansk. Men eftersom jeg ikke er rendyrket veganer, går det nok. Uldblebukserne skal kun vaskes når de lugter meget dårligt eller der kommer afføring på, normalvis en gang om måneden eller hver anden. Efter lidt tid syntes jeg at Valdemars lille natble-numse var alt for stor og klodset på grund af alle de indlæg, så jeg gik på jagt efter nogle natbleer, som fyldte mindre. Her fandt jeg frem til nogle bleer, hvor selve bleen er i bambus og suger godt, så man kun behøver to små indlæg i.

Vask

I begyndelsen vaskede vi kun med vaskenødder, men eftersom jeg har erfaret at normalt tøj ikke blev rent af det, havde jeg ikke længere lyst til at vaske lortebleer med dem. Derefter så min vaskerutine sådan ud:

  • Skylleprogram i koldt vand for at forebygge dårlig lugt
  • 60 graders vask med forvask og Remas parfumefri vaskepulver og en kalk væk-tablet
  • 3 spsk FleckenSalz (en slags øko-vanish) i tromlen for at fjerne pletter og bakterier
Dem famøse fleckensalz

Opbevaring

Husmoder-porno: nyvaskede bleer

Rene bleer

Der findes mange forskellige måder at opbevare stofbleer på. De fylder jo en del mere en engangsbleer, så det kræver lidt plads eller snilde. I en periode opbevarede jeg dem i en cd-reol, som jeg fandt i genbrug, og da vi flyttede kom de op på væggen i bogkasser over vaskemaskinen på badeværelset. Da vi har puslebord i soveværelse, kræver det at man lige husker at hente en ble før man skifter, men det betød ikke så meget, da vi i en lang periode bare skiftede barnet stående eller andre steder. For at få plads til alle vores newborn-bleer har vi sat nogle hylder op over puslebordet, og jeg tror også det er nemmere med en nyfødt, at have stofbleerne tæt på puslebordet.

Ble-reolen

Beskidte bleer

Man kan sagtens opbevare sine beskidte stofbleer i en skraldespand uden pose (og så vaske den) eller i et dynebetræk, men mange bruger en wetbag for at mindske lugtgener. En wetbag er så vandtæt, at der ikke løber tis ud i blespanden, men ikke 100% tæt, hvilket er godt, da der kan trænge lidt luft ind, så lugten ikke bliver så slem. Til at begynde med opbevarede vi de brugte bleer i et dynebetræk, senere fik vi en stor wetbag med lynlås, som vi opbevarede i en 17L blespand fra Jysk. Den blev fyldt op inden vi skulle vaske, men når en pose var fuld, satte vi den bare ud på altanen, indtil det blev vasketid. Et stort irritationsmoment ved dette system var, at posen ikke rigtigt passer ned i spanden, så man derfor skulle fumle en del med at få bleerne derned. Nu har jeg investeret i en Filurspand fra IKEA, som jeg ved mange bruger, for her kan man sætte en åben wetbag med elastik ud over, så låget er den eneste lukning, men det skulle være godt, fordi det er nemt, og fordi der kommer lidt ventilation til bleerne.

Filur-spand 28L med wetbag

Tro og videnskab

Som så meget andet er det her med stofbleer, for mig, også et spørgsmål om religion – eller tro. For jo, det er da åbenlyst at man producerer mindre skrald ved at undlade at smide en plastikble og plastikpose i skraldespanden, men i det store hele, når vandforbrug, produktion og økonomi bliver lagt sammen, så er der ikke kun én sandhed om stofbleer. For det første er mange af de artikler, jeg har læst om stofbleer, baseret på amerikanske tilstande. Og i USA lander meget affald i såkaldte “landfills”, som så bare ligger og rådner og sender Co2 og metan og jeg ved ikke hvad ud i atmosfæren. Og her vil man ikke have sine olie- og plastfyldte engangsbleer liggende. Men i Danmark er vi langt bedre til at håndtere vores affald. Alle beregninger af energiforbruget ved stofbleer er også baseret på, at man hængetørrer frem for at bruge tørretumbler. Vælger man at bruge tørretumbler hver gang, formindskes miljøgevinsten kraftigt.

Desuden handler det meget om, hvilket stofble-system man vælger, og om man køber nyt eller brugt. Hvis man udelukkende køber brugt, som vi har gjort, er miljøpåvirkningen jo minimal. Hvis man derimod køber nyt, skal man tænke sig om. Der findes kinableer, som er produceret under forhold, hvor der ikke er strenge regler for, hvad de må indeholde. Derfor kan man risikere at skylle en masse kemikalier ud i vandet, når de vaskes. Nyere undersøgelser tyder også på at produktionen af stofbleer med microfiber langt fra er bæredygtig. Desuden er produktionen af bomuld noget svineri, hvis ikke det er øko. Produktionen af hamp og bambus er mere kompleks, og jeg har ikke gennemskuet den. Hvis man ønsker at købe nyt, kan man dog også vælge den økologiske udgave, som typisk vil være hamp- eller bomuldsbleer med et (brugt) uldcover over. Eksempelvis bindebleer. Så konklusionen må være, at man skal tro på det (og købe brugt) !

Hvad så nu?

Vi begyndte at bruge stofbleer i august 2014, og siden da har mit kærlighedsforhold til dem været on/off. Nogle gange har jeg været helt forelsket og besat, andre gange træt af store vasketøjsbunker. Man skal kunne lide at bruge stofbleer og føle en glæde ved det for at man orker det, og den glæde har jeg haft det meste af tiden, for det er altså bare mere lækkert at give sit barn noget dejligt blødt stof på frem for et stykke plastik. Desuden er der lugten! I starten var jeg meget ivrig og havde også stofbleer med på vores ture til Jylland, men efter lidt tid kapitulerede jeg (mest fordi de fylder så utroligt meget i bagagen), og brugte engangsbleer på weekendture og ferier, og hold nu op, hvor de stinker! Noget jeg aldrig havde tænkt over før. Mange mennesker tror at stofbleer lugter dårligt, men det gør de ikke før efter mange dage. En engangsble derimod, kan jeg lugte på lang afstand, så snart der er tisset i den, og lortebleerne vil jeg slet ikke komme ind på, de skal bare ud af mit hus så hurtigt som muligt, jeg kan ikke engang have dem stående i blespanden. Hvilket bringer mig til en anden ting, at man sparer mange plastikposer! Nå, men en sjov lille anekdote: da vi var på sommerferie med svigermor, spurgte hun nærmest hele tiden, om barnet havde lavet prut, fordi engangsbleerne lige pludselig lugtede. Og hun er altså ikke ligeså hjernevasket af stofble-miljøet som mig!

For et par måneder siden valgte vi helt at lægge stofbleerne på hylden, da Valde var overgået til engangsbleer i dagplejen, fordi stof simpelthen ikke kunne holde tæt længere. Så han bruge kun natbleer og en enkelt ble herhjemme, og da det tog mange dage at samle til en hel vask, kom de til at lugte, og desuden slider det også på bleerne at ligge i tis i mere end 2-3 dage. Så nu er vi efter en pause forhåbentligt friske på at prøve det igen med lillesøster. I hvert fald så længe Lassefar står for vasketøjet.

Netværk

Der findes mange forskellige grupper, hvor man kan stille spørgsmål og hyggesnakke om stofbleer, samt køb og salgsgrupper, men pas på, det er vanedannende!

Stofble/slynge-gruppen – ordet er frit

Køb og salg af stofbleer, slynger, vikler, bæreseler

Køb og salg af wetbags, stofbind og stofbleer

God fornøjelse!

 

Uge 41

Tillykke, du har nu været gravid i 41 uger!

Mens jeg venter på mine pommes bliver færdige, kan jeg ligeså godt blogge. Jeg har masser af idéer til indlæg, men det er bare som om de bliver mere og mere uinteressante som dagene går. Måske er mit liv bare lidt uinteressant lige nu. Jeg er nu gået en uge over tid, som man siger, selvom man jo slet ikke kan regne med terminsdatoen, og jeg vil fortælle hvad jeg har fordrevet tiden med den forgange uge.

Torsdag – terminsdagen blev fejret med at ligge i sengen til kl.11 og stene, da jeg havde den luksus ikke at skulle aflevere barn, fordi han sov hos farmor. Herefter vovede jeg mig ud på en tur i Netto, som blev meget spændende, da jeg valgte at smide min pung væk (igen!) inde i butikken. Jep, så stod man der og kunne ikke betale for varerne og forsøgte at ringe til svigermor, og gik hele butikken rundt mange gange for at finde pungen. Det er typisk mig. Nå, men svigermor kom med en meget sur Valde, og det endte med hun betalte for mine varer. Derefter måtte jeg kæmpe lidt med en meget overtræt Valde, og da han endelig faldt i søvn fik jeg en NADA-behandling af svigermor. Det er sådan noget nåle-halløj, som skulle være godt for alt muligt.

NADA

Fredag – Lasse havde fri, da det var helligdag. Vi cyklede ned på stranden, og det var virkelig skønt. Vi fik taget nogle billeder og spiste filuris. Da vi kom hjem lå min pung i min postkasse med alt indhold, inkl. en flaskebon på 65 kr. Det er anden gang det sker. Der er seriøst god karma her i Kokkedal!

På stranden 40+1

Lørdag – I anledningen af Lassefars fødselsdag fik vi gæster til brunch, vores madklub. Det var hyggeligt, og slet ikke så uoverskueligt, som jeg havde troet. Det var faktisk meget dejligt at der skete lidt. Senere kom svigermor med den vildeste kage, chokoladekage med chokolademousse. Gæsterne smuttede omkring kl.18. Til aftensmad fik vi kartoffelmadder.

Vegansk brunch

Søndag – Her begyndte jeg at være lidt opgivende, men det blev en fin dag alligevel. Kan ikke huske hvad vi lavede, sikkert ikke rigtigt noget. Jeg havde håbet på at få en baby i morsdagsgave, men fik nogle fine blomster i stedet. Hvis baby var blevet født denne dag, skulle hun have heddet Ingrid, fordi det var Frederik og Marys bryllupsdag (ja, jeg er skabsroyal).

Mandag – Afleverede Valde i dagplejen. Derefter tog jeg en lur på to timer, og brugte resten af dagen på at græde til P4 og spise kagerester. Fordi jeg pludselig slet ikke havde lyst til at føde, hverken hjemme eller på hospitalet. Super. Til aftensmad fik vi sikkert noget vegansk posemad, som vi har spist ret meget af på det sidste. Det skulle egentligt gemmes til hårde tider, men allerede nu orker jeg ikke at lave mad. I øvrigt har vi også snart spist al den mad og kage, vi havde indkøbt til jordemoderen og barselsgæsterne.

KAGEN – som vi spiste både lørdag, søndag og mandag

Tirsdag – aner ikke hvad jeg lavede. Jo, jeg fik prøveabonnement på HBO! Det vildeste der er sket længe. Så jeg begyndte at se Handmaid’s Tale, og jeg er ret hooked. Så også et indslag om det i Deadline, man er vel wannabe-intellektuel. Min plan var at få rengøringsflip, tage en lur og så føde. I stedet fik jeg et rent hus og en meget træt krop. Heldigvis ville Lassefar gerne hente barn, mens jeg tog en eftermiddagslur.

Onsdag – Jeg forsøger at holde humøret højt. Så en masse serie, tog en lur og fik svigermor til at hente Valde. Og jeg fik ryddet op i krydderiskabet! Vilde sager. Kl. 11 skulle jeg ringe til Hillerød og få en tid til overtidsvurdering. Hvis baby var blevet født denne dag, skulle hun hedde Bjørk, fordi det var Norges nationaldag. Men eftersom dagen gik på hæld, har vi nu kun følgende navne tilbage: Miriam, Freja, Frida, Ida. Måske kan Bjørk få en chance til!

Nyeste mavebillede 40+6

Torsdag – idag! Jeg håbede SÅ meget på at have født før i dag kl. 13, hvor jeg skal ud på Hillerød til tjek og infomøde om igangsættelse. Klokken er nu 10.47, tvivler på jeg når det. Jeg synes virkelig jeg har været god til at holde humøret højt hidtil, men i dag kan jeg godt mærke at jeg så småt er ved at blive bimmelims. Jeg frygter alt muligt og frygten vokser for hver dag der går. Lige nu er det bare tanken om at skulle ind på et hospital og tanken om nogensinde at skulle sættes igang medicinsk, der skræmmer mig. Og jeg tænker: måske kan min krop slet ikke finde ud af at lave veer?! Sidste gang blev jeg jo også sat igang med akupunktur. Desuden har jeg sovet ad H til i nat, lå bare og tænkte, og har indset, at det her med at have to børn nok ikke bliver en skovtur, men nærmere mit livs udfordring. Især fordi Valde for tiden ikke vil puttes af Lasse, vil sove ved siden af mig i vores seng og nulre mit bryst hele natten. Så bliver det da bare super med en baby oveni. Misforstå mig ikke, jeg glæder mig, men lige nu virker det hele så surrealistisk, jeg kan slet ikke forholde mig til det og frygter bare… ja, alt. Jeg havde min zen, men nu har jeg mistet den! Nå, i det mindste! tager svigermor med mig til Hillerød som støtte. Nu vil jeg spise pommes og lægge mit liv i herrens hænder (eller sundhedsvæsenets – uha) !

En fridag til mor

I dag har jeg fri. Helt og aldeles fri. Det vil sige at jeg ikke engang skal aflevere eller hente barn, hvilket de sidste par dage kun er blevet hårdere. Vi startede dagen med at ligge i ske i hundrede år (Valde og jeg, ikke manden), og så lavede vi en spændende juice af rødbede, æble, gulerod, ingefær og grønkål. Det må være meget sundt! I anledningen af Dagplejens Dag var farmor og jeg med henne i dagplejen, hvor de afholdte børne-OL udendørs. Desværre var vejret ikke med os, så det blev en kort og kold fornøjelse. Derefter ville Valde gerne hjem til farmor, hvor han nu befinder sig indtil i morgen. Jeg var lidt betænkelig ved at lade ham overnatte, for han har været helt ekstremt morsyg her på det sidste, og kravler op i min seng stort set hver nat, og skal også falde i søvn der, hvorefter jeg ofte lægger ham over i hans egen seng. Og de sidste to uger har han været meget ked af det hver gang han er blevet afleveret. Men i dag sagde han selv at han gerne ville, så det skal nok gå.

Farmor og Valde til Dagplejens Dag

 

Dermed fik jeg en total afslapningsdag, og nu er den næsten allerede gået. De sidste to uger er dagene virkelig gået hurtigt. Sådan en dag kan hurtigt forsvinde, når man afleverer barnet til direktørtid og først selv er hjemme mellem kl. 9 og 10. Så skal man lige rydde lidt op og have en lur og så hente igen. Jeg aner faktisk ikke hvad jeg har brugt tiden på, og ofte er klokken 14-15 før jeg når til middagsluren som i dag. Men det er dejligt, det er næsten helt absurd at der er så stille før stormen, det bliver noget af en kontrast til livet med to børn. Jeg elsker at være hjemmegående uden børn, men glæder mig også meget til at få en baby igen.

Hvordan er det mon gået med min barsel-uden-barn-to-do-liste?

Ret godt. Men jeg har faktisk set overraskende lidt tv. Måske fordi jeg hellere vil høre radio, læse blogs, spille The Sims, være på facebook og andre intelligente ting. I dag har jeg omfordelt vasketøjet (i Ikea-poser), støvsuget køkkenet, tørret borde af, tømt opperen, lavet sushi, konsumeret sushi, hørt to afsnit Kirsten Birgit, set to afsnit af min nye serie “Love”, spillet for meget Sims, spist pommes, og resten kan jeg ikke huske.. jeg forsøger at nyde min fritid. Jeg tager det hele meget roligt, bortset fra i fredags, hvor jeg var ved at gå i panik over snydeveer. Men så gik jeg en tur om natten ned til åen og kiggede på månen og forsøgte at komme i kontakt med naturen og overvinde min frygt for mørke, og dermed var jeg et skridt nærmere at se min frygt i øjnene. Bagefter gik jeg hjem og så serie, hvor de var på svampetrip. En meget mærkelig nat. Men efterfølgende har jeg heldigvis sovet ret godt de fleste nætter.

Vegansk sushi

Resten af dagen skal nydes sammen med Lassefar, det bliver sandsynligvis vores sidste aften alene i lang tid. Jeg havde ellers planer om nogle blogindlæg om noget så ophidsende om fødselsforberedelse og stofbleer, men det må vente til en anden dag. Glædelig gråvejrsdag!

 

Regn og nye erfaringer

Jeg har altid elsket forårsregnen. Duften, lyden og følelsen når den rammer mit hoved. Det er som at blive renset i Guds store brusebad. Og det er jo meget heldigt, eftersom jeg lige har vandret rundt i den i halvanden time for at få barnet til at sove. Den førstefødte, altså. Jeg har haft ham hjemme i dag, for jeg synes han trængte til en fridag. Det var så ikke det jeg trængte til. Jeg er så træt at jeg knap kan holde øjnene åbne. Godt jeg fik gjort rent i går. Nu ligger der en 2-liters Coca-Cola i vores køleskab, og det må Lassefar altså bare finde sig i. Og alle idealer må vige for min trang til dette skønherlige ultrakapitalistiske produkt. Jeg er sikker på det redder min dag. Den har ellers været god indtil videre. Det er jo altid hyggeligt at få lov til at snakke med de hjemmegående fædre om zen og kristendom og svampetrip. Selvom det er meget syret at snakke om. Der findes jo ikke sprog for det, eller hvad? Det er meget absurd at diskutere. Jeg tror jeg ved noget, men i virkeligheden ved jeg ikke en skid om ret meget. Men jeg har erfaringer, det har alle mennesker, og dem kan vi dele. Nogle gange kan man være så heldig at man formår at dele dem uden at bedømme dem, og på den måde er man et skridt nærmere zen. Nå, det var en god erfaring. Hold da op, du ved ingenting, for du er så ung. Nej, erfaringer er noget individuelt, og betydningen og vægten af dem, er det kun den enkelte der kan føle og vurdere. Jeg har måske ikke ligeså mange erfaringer som en der er ældre end mig, og dog, måske har jeg. Måske er mine mere dyrekøbte eller ekstreme, måske er de bare helt almindelig. Én ting ved jeg i hvert fald: at være gravid i uge 39+1, som jeg er i dag, er en ny erfaring for mig, da Valde blev født i uge 39+0. Så hver dag fra nu af er en ny erfaring, og nu træder jeg ind i den famøse “ventetid” (eller er det først efter terminsdatoen?). Man hører så meget om utålmodige gravide der er på sammenbruddets rand og irriteres over velmente forespørgsler fra familie og venner omkring fødslen. Den oplevelse slap jeg for sidste gang, da jeg slet ikke havde regnet med at føde en uge før tid. Indtil videre har jeg taget det meget roligt, bortset fra i går, hvor jeg var tæt på at blive skør i hovedet. Det der irriterer mig er, at jeg ikke føler mig frisk på en fødsel lige nu, fordi jeg ikke rigtigt sover om natten mere. Så jeg tænker hele tiden, at jeg gerne liiiige vil have en lur før det går løs. Det er en meget speciel tid her hvor man bare går og venter på noget, som man på en måde godt ved hvad er, men alligevel ikke, og man aner ikke hvornår det sker, hvordan eller hvor lang tid det tager. Men det er jo en vigtig del af hele den erfaring, jeg er ved at gøre mig nu. Livets lektie så at sige, naturens gang, og en form for et evigt-eksisterende kvindeligt, kollektivt erfaringsgrundlag, som jeg “tuner” mig ind på. Og det er faktisk ret magisk. Så tak for det.