Slut med forbudt

I går var dagen hvor jeg valgte at gå på kaffe- og sukkerafvænning på samme tid, fordi jeg gerne ville være sundere. Har tit haft vilde fantasier om at gå på “Raw-til-4-bølgen”, men det er lidt urealistisk når man ammer. Så jeg besluttede mig for at være NeoHippie til 12 og Leif resten af dagen. Det gik også meget godt med en kæmpe smoothie og masser af bananer. Men så kom jeg i tanke om, at det er forbudt at gå på afvænning. Det er simpelthen strengt forbudt at nægte sig selv kaffe og chokolade når man er på barsel. For man skal jo overleve. Og det ender ikke godt, det ved jeg. Sidste gang jeg forsøgte det, da Valde var lille, græd han selvfølgelig hele dagen. I går havde vi en lortemorgen, om det var på grund af manglen på drugs eller om den bare virkede mere lortet af den grund, ved jeg ikke. I hvert fald kan jeg ikke anbefale at have to skrigende børn med i en bus, og for at det ikke skulle være nok, stod der en stor lastbil og spærrede vejen, så vi måtte vente i en stillestående bus med skrigende barn. Jeg var så smadret kl. 9, men trøstespiste ikke andet end bananer. Da jeg kom hjem var der både chokolade, chips, cocopops og småkager i huset – fejl nr. 1! Jeg tømte chipsposen og spiste noget falafel. Men ingen kaffe! Lassefar kom tidligt hjem, og jeg var virkelig sur og negativ. Vi skulle sende invitationer til navngivningsfest, og jeg kunne ikke se meningen med det, var ved at fortryde at vi overhovedet havde planlagt det, og syntes bare vi skulle aflyse. Herefter tog jeg mig en lur på to timer sammen med baby, og derefter var verden lidt bedre. Men kun lidt. Der blev jeg mindet om, at det simpelthen ikke er det værd. Det skal være slut med forbudt, som titlen lyder på en bog skrevet af en klog mand. Min hjerne kan simpelthen ikke håndtere det. Jeg har prøvet det så mange gange, og har hele mit liv haft regler for hvad jeg måtte spise, på grænsen til det sygelige, indtil jeg i 2013 besluttede mig for ikke at have regler længere, og siden da har jeg aldrig haft det bedre. Jeg tænker stort set aldrig over hvad jeg spiser, og jeg spiser præcis hvad jeg har lyst til. Og det har hverken gjort mig tykkere eller mere utilfreds. Det minder mig om en ny strategi, jeg kom på allerede under mit ophold i Taizé: det der med at fokusere på, hvad man gerne vil, i stedet for hvad man ikke vil. Når man fokuserer på det man ikke vil eller må, bliver drivkraften mod det kun stærkere, i hvert fald for mig, og jeg fyldes af negative følelser og tanker, og skælder mig selv ud, hvis jeg “falder i”. I stedet vil jeg fokusere på det jeg gerne vil have mere af. Det gælder både i forhold til sundhed, tro, idealer, hverdagen osv. For eksempel vil jeg gerne spise mere grønt og flere vitaminer. Så må jeg fokusere på det, frem for forbud. På den måde får jeg mere nydelse i hverdagen, og det er mit mål nu. At fokusere på det, jeg gerne vil have mere af.

Faktisk har jeg skrevet lidt om det her, da jeg efter mange år som en sur wannabe-autonom-militant-veganer-venstreorienteret-queer, blev træt af at være vred. Efterfølgende har jeg arbejdet meget med min vrede, bla. på 12-trins-kursus, og jeg gider helt ærligt ikke bruge så meget energi på det mere. Betyder det jeg er mindre revolutionær? Nej, for revolutionen må starte indefra, og går man og er vred og bitter, er man ikke modtagelig overfor det nye.

Ikke så indviklet

Jeg sidder endnu engang med en sovende baby ovenpå mig. Det er hyggeligt. Vi havde en vild Sankt Hans aften i går nede ved åen med fri bar og pølsevogn sammen med madklubben. Vi var ude til kl. 23, crazy shit, og føler virkelig jeg har tømmermænd i dag (nej, jeg drak kun en appelsinvand). Vild ungdom. Apropos ungdom, det er jo studentertid, og i dag var der en studentervogn på besøg her hos en af naboerne. Valde er meget fascineret af det, så vi stod og kiggede på dem lidt tid. Er jeg misundelig på deres ungdommelige spændstighed og euforiske humør? Nej, kun lidt. For 8 år siden var jeg der selv. 8 år!! Og hvad har jeg lavet siden da? Ikke meget fornuftigt. Det mest fornuftige var at poppe to børn. Om det er fornuftigt eller ej, kan man så diskutere. Men altså, det er jo det staten vil have! Har jeg lyst til at opleve det igen? Naarh. Jeg vil gerne give lidt for at få lov til at opleve en enkelt aften som ung student, men at skulle gennemleve hele min ungdom igen, det magter jeg godt nok ikke. Så når jeg ser på dem er jeg ret glad for at det ikke er mig, der skal igennem alt det der identitetskrise-uddannelsesvalg-halløj. Men det skal jeg jo så nok igen, efter som jeg har identitetskrise ret ofte. Dog ikke på samme måde, for nu er jeg jo moren.. det er den jeg er. I hvert fald i dag. Nå, i dag har vi lavet ingenting. Eva sov meget skønt og herligt i nat, hun faldt i søvn i barnevognen før vi gik hjem, vågnede kl. 00 og igen kl. 5. Kl. 6 ville hun op, så det gjorde vi. Gik i seng igen kl. 7 og sov til kl. 9. Men alligevel var jeg træt. Efter Valdes middagslur gik jeg og børnene en tur ned til åen. Det er egentligt utroligt hvor kort en distance man kan tilbagelægge på en time. Totalt svampetrip. Hver eneste lille snegl skulle kigges på, damer og hunde skulle snakkes med, han var sågar ude at køre minicrosser på skødet af en dame. Og der skal samles en masse sten, som skal kastes i vandet. På vej hjem opgav han pludselig at gå, og lagde sig ned på jorden, og da jeg ikke magtede at bære ham, lod jeg ham ligge og gik et godt stykke væk. Folk kiggede ret så underligt på mig. En spurgte endda: er det din der ligger der? Jep, det er det. Det endte med jeg måtte bære ham et stykke af vejen hjem, selvom min krop straffer mig for at have gjort rent i går. Så kan den lære det. Hjem kom vi, og fik spist mad og børn i bad, trods skrig og skrål, og nu kl. 22 er der endelig ro. Jeg sidder og ser en serie der hedder “Kampen for tilværelsen” på HBO, jeg elsker norske serier! Det jeg ville fortælle var, at jeg trækker alt mit brokkeri tilbage med hensyn til barnevognsbrug eller mangel på samme, for jeg er faktisk blevet ret glad for det vikleri der! Det er ikke så indviklet alligevel. Det giver en fantastisk følelse af frihed, og baby er så glad for det. Jeg skulle nok bare lige vænne mig til det. Det hjælper også lidt på glæden, at min krop nu endelig ikke gør ondt mere når jeg går rundt. Men det der med at slyngebørn aldrig græder, den holder ikke. Indtil nu er Eva nærmest blevet båret mere end Valde nogensinde er gennem hele sit liv, og hun har også grædt mere, tror jeg. Valde sov altid i sin barnevogn og i egen vugge, og han græd nærmest ikke. Så drop statistikkerne og accepter nuet. Eller noget. Hun græder en del, synes jeg, men for det meste er det fordi hun er overtræt. Det kan ikke rigtigt ryste mig, for jeg tænker det er meget naturligt, og forsøger ikke at finde alle mulige årsager til det. Nogle gange græder babyer altså bare. Heldigvis er det til at holde ud. Nå ja, i dag har vi fået en ny vikle, en didytai, som er en slags hybrid mellem en bæresele og en vikle. Den skulle være nemmere at tage på, men er til gengæld heller ikke ligeså komfortabel. Dog alligevel bedre end en bæresele. I morgen er dagens projekt at komme i kirke. Held og lykke.

Kunne ikke finde et studenterbillede, men her er jeg til vores gallafest, ung og autonom og hader verden!

Endnu en stille dag

Endnu en stille dag går på hæld. Jeg ved ikke om jeg gider skrive det her indlæg, for det er ikke særligt interessant. Men sådan er mit liv altså nu. Det har været en dejlig dag. Mens jeg var ude at gå tur, gik det op for mig at jeg har det godt. Virkeligt godt. En af grundene er måske, at jeg sov til kl. 7.45 i morges. Og nej, ikke uafbrudt! Men det føles alligevel som længe. En anden grund er at jeg endelig har “fået min krop tilbage” (hvilket jeg så ikke har, da jeg ammer – men kind of). Efter 4 uger har jeg ikke længere ondt nogle steder, heller ikke når jeg går. Jeg føler mig overraskende frisk og synes selv jeg ser godt ud, takket være min nye skjorte. Så kan det godt være maven hænger lidt, men det skal nok blive bedre. Det er en befrielse i forhold til at være gravid og bære rundt på 20 ekstra kilo. I morgen fylder Eva Luna en måned. Nu kunne man gøre status, og få stress og tænke “Hvad har jeg brugt tiden på?” – men det gider jeg ikke. Jeg vil hellere fokusere på nuet, på det der er, totalt tao. Nå, men i dag synes jeg selv jeg har nået en hel del. Har afleveret og hentet Valde, været i bad (med baby), ryddet op i køkkenet, sorteret vasketøj, lagt vasketøj sammen, vasket to vaske, fået oprettet børneopsparing, spist frokost, drukket to kopper varm kaffe, hørt Kirsten Birgit, skrevet blog, sat nogle stofbleer til salg. Flot! Jeg skulle egentligt have været i København i dag, men det blev aflyst, og det passer mig også fint. Det er dejligt at der ikke sker så meget. I morgen bliver vi også bare hjemme, får besøg af en ny bekendt, torsdag får vi besøg af Bastian, fredag skal vi til legestue og sige farvel til en sød hjemmegående far, som flytter til Fyn, om aftenen skal vi fejre Sankt Hans med madklubben, lørdag stene, søndag i kirke og mødes med Anne og Soffy, mandag til 5-ugers undersøgelse. Ok, men derefter sker der ikke noget! Det her bliver det sidste hverdags-indlæg for denne uge, for det er sgu lidt kedeligt.. i fornemmer nok mønstret: aflevere barn, drikke kaffe, stene, spise, sove og skide (de to sidstnævnte gælder mest Eva). Og huske at hente barnet igen, hvis ikke Lassefar gør det. Nå ja, forresten, jeg kunne aldrig drømme om at gå på kur, men nu vil jeg forsøge at leve uden mayo og se om det har nogen effekt. Tro på det!

P.S. Har I overvejet om Lise Nørgaards 100-års fødselsdag er falsk ligesom Fru Møghes, og i virkeligheden bare er et medie-stunt?

P.P.S. Sankt Hans får nogle helt nye dimensioner i år, hvor blasfemi-paragraffen er afskaffet – hvad skal vi finde på at brænde af?!

P.P.P.S. Eva har sovet i sin barnevogn TO gange i dag!

 

10 (gode) grunde til at have en barnevogn

Jeg har lige lagt baby fra mig i barnevognen (som står i stuen) for at gå på toilettet. Det kan man sagtens med en baby, men det er altså nemmere uden. Og nej, hun skriger ikke, og jeg tror ikke hun lider overlast.

Lillesøsters første lur i barnevognen på altanen, en uge gammel – og ja, jeg har chips i min barnevogn! #dårligspeltmor

Som den opmærksomme speltmor har bemærket, har NeoHippie og En Verden Ved Siden Af Blog advokeret for at man ikke behøver alverdens babyudstyr, og at babyjunglen er ren kapitalisme, som kun ønsker at tjene penge, og i øvrigt fremmer adskillelsen mellem forældre og barn frem for at styrke relationen – måske ikke ordret, men det er sådan jeg opfatter det. Jeg er enig langt hen ad vejen – jeg hader Babysam! Men for mig er det ikke enten eller – her vil jeg fortælle lidt om, hvorfor jeg sætter pris på at have en barnevogn. Jeg gik faktisk  igang med dette indlæg før jeg læste listen på EnVerdenVedSidenAf, men blev efterfølgende mere motiveret for at gøre det færdigt.

Jeg har nu været semi-slyngemor i 4 uger. Barnevognen er blevet brugt minimalt, hun har sovet en enkelt udendørs lur i den, og jeg har haft den med på tur én gang, hvor hun stort set ikke gad ligge i den. Noget modsat Valde, som sov udenfor i barnevogn fra første dag vi var hjemme fra hospitalet. Om morgenen tog han altid en lur ovenpå mig eller i ringslyngen, men ellers lå han udenfor. Ligesom han også lå i sin egen vugge fra starten af. Denne gang gør jeg tingene lidt anderledes.

Det var ikke fordi jeg havde besluttet mig aktivt for ikke at bruge den, men for det meste er det Valdemar der sidder i barnevogn/klapvogn når jeg afleverer ham i dagpleje eller vi er på tur, og eftersom vi ikke har en søskendevogn, må lillesøster i vikle/bæresele. Jeg synes det kunne være lækkert med en søskendevogn, men ville lige se, om vi ikke kan klare os uden, for at spare penge, men også fordi den fylder meget, er u-handy, og det er dumt at anskaffe sig, hvis den mindste alligevel ikke gider ligge i den. Jeg ser det også som en god anledning til at vikle lidt mere, for jeg synes det var hyggeligt de gange jeg fik det gjort med Valde. Og så kan man amme i en vikle, mens man går, hvilket gør livet nemmere, da jeg ikke hele tiden behøver stoppe op og sætte mig ned.

Torsdag i sidste uge var lillesøster og jeg på vores første tur til København, og vi havde ikke barnevogn med, kun bæresele og en rygsæk. Det gik jo fint, men det var en kort tur, havde det været en længere tur med mere bagage, ville barnevognen have været rar at have med. På den anden side var det meget nemmere at færdes omkring i den kollektive trafik, når man ikke skulle vente på elevatorer og sådan noget.

I min omgangskreds er der mange småbørnsforældre, som slet ikke bruger barnevogn, og altid bærer deres børn. Det er dejligt for dem, at de har fundet ud af, hvad der er det rigtige for dem, men jeg er ikke enig i, at fuldtids-babywearing nødvendigvis er det bedste for alle forældre og børn. Man skal have en stærk krop, og man skal vænne sig til at have kropskontakt hele tiden. Nogle elsker det, andre gør ikke.

Der er mange forskellige holdninger til at bære sit barn, og især fra mennesker i aldersgruppen 50+ har jeg allerede fået nogle sjove kommentarer med på vejen. Da vi en dag kom gående med barnevognen foran os og lillesøster i viklen, råbte en dame på torvet efter os “Hun skal ligge i barnevognen!”. Min svigermor er meget bekymret for om min krop nu kan holde til det, og vores overbo sagde “det må være hårdt for din ryg og dine knæ, det er jo som om graviditeten fortsætter!” – og ja, det er netop som om graviditeten fortsætter – på godt og ondt. Det er jo meget moderna at tale (og hashtagge) om “det fjerde trimester”, som går ud på at forlænge den symbiose, kvinden og barnet har i graviditetens tre trimestre, og her er det at bære sin baby en stor del af det. Dog er jeg ret ambivalent omkring dette, for samtidigt med at jeg synes det er dejligt at have mit barn tæt, er det altså også en belastning for min krop, som i forvejen var øm efter fødslen. Så de har jo til dels ret.

Gennem mit forældreskab har jeg stiftet bekendtskab med mange forskellige teorier og filosofier, der er “attachment parenting”, “godnat og sov godt”, “den konventionelle metode”, “laissez-faire-80’er-opdragelse” (den var hjemmelavet) osv. Man bliver lidt forvirret nogle gange. Der er flere filosofier, jeg godt kan lide elementer af, fx the continuum-concept og den ifavnske tilgang – det jeg bare ikke forstår er, at det skal have et navn og et label! For mange af de her ting gjorde jeg bare ren instinktivt før jeg vidste hvad det hed. Anyways, i alt det her har jeg for en gangs skyld forsøgt at finde min egen gyldne middelvej – noget jeg var meget dårlig til for bare et par år siden, hvor alt skulle være enten-eller, sort-hvidt og 100%. Jeg må indrømme, at jeg slet ikke tror på at man kan være noget 100% længere, hverken veganer eller ifavnsk eller hvad det nu kunne være, derfor har jeg fundet min egen stil, og tager det bedste fra alle verdener – typisk moderne menneske, jeg ved det! Derfor bruger jeg både vikler og barnevogn, fordi jeg synes der er gode ting ved begge dele, og her vil jeg dele mine 10 grunde til at det kan være rart at have en barnevogn/klapvogn:

1. Oppakning – alle småbørnsforældre ved, at man kan ende med at have en del ting med, når man skal på tur. Ja, man kan godt have det i en rygsæk, men til længere ture, og især med to børn, er det rart ikke at skulle bære rundt på det. Og hvis man ikke har bil, kan man putte sine indkøb under barnevognen.

2. Min krop – Jeg havde lidt problemer med mit bækken allerede før fødslen, men efter fødslen var det som om det var blevet ti gange værre. De første to uger kunne jeg ikke gå eller vende mig i sengen uden det gjorde ondt. Oveni det var jeg bristet meget og blevet syet. Her tvivler jeg altså på, at det er den bedste idé at bære rundt på 5kg+ baby flere timer om dagen. Det er altså ikke alle mødre, der bare er super fitte og stærke.

3. Skygge om sommeren – Her i sommervejret synes jeg ærligt talt det er upraktisk at have en baby hængende på sig konstant. For det første er det utroligt varmt i solen, og for det andet må babyer ikke få sol, så jeg er tvunget til at sidde i skyggen hele tiden. Det er ikke jordens undergang, da jeg aldrig har været den store strandløve, men eftersom de fleste andre gerne vil sidde i solen (fx til en fest vi var til i går), kunne det være rart at kunne stille sit barn i en barnevogn lidt afsides, mens man selv nyder solen. Synes jeg!

4. Jeg sveder!!!! – ja, den taler for sig selv. Jeg sveder utroligt meget når det er varmt, og det gør baby nok også så. Og ja, man kan bare gå hud mod hud i viklen, men på forhånd undskyld for at jeg ikke er hippie nok til at gå og laktere ud over det hele ude i offentligheden.

5. Spille musik – Dem der sværger til at have deres baby konstant på sig, har måske ikke hobbyer, hvor man ikke kan have en baby på sig. Men det har jeg. Jeg spiller cello og orgel. Cello kan man ganske enkelt ikke spille med en baby på maven. Måske med en baby på ryggen, men det ville være belastende for ryggen, og baby skal også have en vis alder. Orgel kunne jeg nok godt spille med en baby på mig, men jeg ville få ondt i ryggen og baby høreskade. Og nej, det er ikke alle der har lyst til at sætte deres hobby eller passion eller endda levevej (hvis man er musiker) på standby i 2 år, fordi man skal bære på sit barn 24/7. Desuden synes jeg det kunne være rart at kunne lave yoga eller tage et bad mens baby sover.

6. Sove udenfor – Ja, måske er det bare en gammel ammestue-skrøne, men jeg tror altså stadig, som mange danskere, på at det er sundt at sove udenfor. Hvis jeg nu ikke gad viklen kunne jeg også bare putte mit barn indenfor i en seng, men så er jeg meget afhængig af at være hjemme på bestemte tidspunkter. Jeg synes det er dejligt at man bare kan trille afsted med barnevognen, hvis man får lyst til en tur, og så behøver man heller ikke “time” sovetiderne så meget, hvilket vi heller aldrig har gjort.

7. Et sted at lægge baby – Jeg har endnu ikke fattet hvordan man binder en vikle uden at have et sted at lægge babyen i mens – hvis jeg nu fx står i et tog, så kan jeg ikke bare lægge babyen et random sted mens jeg binder viklen. Her ville jeg kunne lægge hende i barnevognen. Man kan også bare bruge bæresele eller strækvikle, hvilket jeg også gør, fordi man kan beholde den på, og så tage baby ind og ud af den. Men en fastvikle er altså bare mere behagelig.

8. Stofbleer – Det her er lidt paradoksalt, eftersom dem der ikke bruger barnevogn, ofte er de samme typer, som bruger stofbleer. Og stofbleer er fantastiske, men de fylder altså bare meget mere end engangsbleer = endnu mere oppakning, som du skal bære på ryggen. Ikke nok med at de fylder meget på vej ud, så vejer de endnu mere på vej hjem, i det der er er blevet tisset i dem. Ikke praktisk!

9. Ligge ned og sove om dagen – Måske er jeg krævende og egoistisk nu, men jeg synes faktisk det er rart at kunne tage sig en lur liggende. Ja, jeg er en af dem, der sover når baby sover, for det har jeg brug for. Jeg kan huske at Valde altid vågnede når jeg sad stille med viklen, og nej, jeg gider ikke gå rundt med mit barn i mange timer om dagen, fordi det skal sove. Jo, man kan godt sove med et barn i vikle, men ikke helt liggende, og personligt får jeg ondt i nummi af at sidde for længe ad gangen.

10. Pasning – Når og hvis barnet skal starte i pasning (hvilket mine skal), har det allerede lært at sove i barnevogn. Men det kan de også sagtens lære, selvom man ikke har trænet dem i det (siger nogen), så det er måske bare en skrøne. Hos nogle dagplejere skal man selv have barnevogn med, og jeg kan forestille mig det er rart for barnet at sove et trygt og velkendt sted.

Måske skulle jeg bare få købt den tvillingevogn!

P.S. Lillesøsters barnevogn har vi forresten skraldet i en container, så nej, jeg har ikke støttet kapitalismen! #frelst #dygtighippie #zerowaste #fuckbabysam

4 uger

Godmorgen (eller middag)

Jeg sidder med en sovende baby ovenpå mig og hører Trio Mio. Det er vanvittigt varmt udenfor, og jeg overvejer at gå ud til Lassefar og Valde på legepladsen, men ved ikke om det sker. I går var vi på vores hidtil længste tur med begge børn til Lejre, to timer hver vej med tog. Vi var til fødselsdagsfest hos Røsle med hele kollefamilien, og det var så hyggeligt! Men jeg er helt smadret i dag. Er glad for vi holdt fast i beslutningen om ikke at overnatte. Nok synes jeg selv at jeg har været ret meget mentalt ovenpå, men jeg har altså stadig et behov for at være hjemme i vante rammer. Især fordi baby de fleste aftener har været ret ked af det. Men på magisk vis faldt hun ret nemt i søvn i går aftes i strækviklen på vej hjem.

Et stemningsbillede fra Røsles fest

Jeg er i et mærkeligt humør i dag. Sådan en dag, hvor jeg har svært ved at beslutte mig for, hvad jeg skal gøre. Og ender med at gøre ingenting. Eller noget meget impulsivt (mest i gamle dage). Og har lyst til at græde når jeg hører noget smuk musik. Tror jeg lider af “social overload”. Det kan være rart at være sammen med mennesker, men også overvældende.

I dag ville jeg egentligt gerne have været i kirke, men der er alt for langt ind til vores frikirke i København, og desuden fik vi lov til at sove helt til kl. 8 i dag. Nå, så ville jeg tage i den lokale kirke, men det orkede jeg heller ikke. Valdemar var 8 dage gammel da han var til gudstjeneste for første gang, og lillesøster har endnu ikke været afsted, men det skal hun tids nok nå. Generelt har jeg ikke så travlt her anden gang.

Lillesøster er 4 uger gammel i dag. Det har været nogle dejligt stille og rolige uger. Jeg synes selv jeg har været ret god til at gøre tingene i mit tempo denne gang, og fået sagt fra og til i forhold til besøg og at spørge om hjælp. Vi har ikke haft for mange barselsbesøg, og dem der har været her har været rigtigt gode til at hjælpe med fx oprydning og med at fodre os.

Lillesøster hedder forresten Eva Luna. Efter mange lange overvejelser kom vi frem til dette navn, for vi kunne ikke blive enige om det skulle være Luna eller Eva, så det blev begge. Der er en tradition for at have mellemnavne i min familie, og samtidigt viderefører vi vores egen lille tradition, i det Eva er opkaldt efter min oldemor, ligesom Valdemar er opkaldt efter Lasses farfar. Jeg kan dog ikke helt slippe navnene Vera og Bjørk, men nu er det altså besluttet!

Jeg synes hun er nem indtil videre. Men jeg er nok også en af de mennesker, som virkelig elsker babystadiet. Jeg har intet imod at amme hele dagen og vågne om natten. Tværtimod synes jeg det er langt hårdere at have et større barn, især tiden omkring halvandet år, hvor de sjældent sidder stille. Dog synes jeg hun græder mere end Valde gjorde, men måske husker jeg bare forkert. I sin vågne tid er hun ikke tilfreds ret længe ad gangen, og hver aften har hun været i dårligt humør og ikke villet falde til ro før omkring kl. 22. Det er helt normalt for små babyer, men noget vi kun oplevede få gange med Valdemar. Det er dog ved at blive bedre. Hun har stadig en vane med at være utroligt frisk omkring kl.4-5 om morgenen, men for det meste kan jeg få hende til at sove videre ved selv at falde i søvn. Hun er bare en dejlig lækker baby, og når jeg ser på hende, får jeg lyst til at lave nogle flere. Men nu skal vi lige nyde livet med to børn i en del år før vi tager den beslutning (tro på det). Hendes første smil har vi stadig til gode, men jeg glæder mig så meget til det! Nogle gange er det altså lidt stenet at tale til et menneske med totalt stone-face.

Allerede nu er der mange ting jeg har gjort anderledes i forhold til første gang, men mere om det en anden gang. Den største udfordring lige nu er ikke baby-plejen, det synes jeg faktisk aldrig har været hårdt, men derimod oprydning og parforholdet. Det vil sige, vi er ikke blevet trætte af hinanden endnu, så det går jo meget godt, men det er ikke meget tid vi har sammen. Husets tilstand har mest været rod, rod og mere rod. Som det plejer, bare værre. Nu er det dog begyndt at gå Lassefar på nerverne, så nu skal vi virkelig gøre en indsats for at prøve at holde orden. Indtil for nyligt lå der (rent) vasketøj alle steder, men så kom min veninde forbi og lagde det hele sammen, det hjalp meget! Og hun have også aftensmad og is med til os, vi er meget velsignede med gode venner. For at holde bund i vasketøjet har vi valgt at holde en pause med stofbleerne, for det var ret urealistisk at få dem samlet og lagt på plads. Måske havde Sigrid ret i, at livet er for kort til stofbleer. Men mit jyde-hjerte bløder ved tanken om at de ikke når at tjene sig selv ind. Så må der sælges ud.

Jeg ved ikke hvad jeg skal lave i dag. Burde rydde op. Men måske ender jeg bare med at sidde i min ammestol med sovende baby på mig, hvilket jeg allerede har gjort halvdelen af dagen. I fredags sad jeg op en time og sov i stedet for at rydde op, og vi overlevede. Hvis jeg var en afslappet mor første gang, er jeg endnu mere chill nu. Nogle ting er nemmere anden gang. Jeg har ikke rigtigt nogle forventninger om at der skal ske noget. Allerhelst vil jeg bare nyde min baby. Så det gør jeg!

God søndag derude. Håber I bliver frelst.

Søndags-selfie

P.S. Jeg har besluttet mig for at begynde at se SKAM! Men kun fordi en præst snakkede om det i morges i Croque Monsieur #wannabeintellektuel

Første dag alene på barsel

Min første dag alene på barsel skulle jeg have skrevet om sidste onsdag, da Lasse vendte tilbage til arbejde. Men i dag er faktisk første dag jeg er alene hjemme med baby, eller første rolige dag. I onsdags var jeg i dårligt humør og hidkaldte derfor Onkel Morfar, som er god til at forstå mig. Vi havde en hyggelig dag med tegneri, kakao og regnvejr. Torsdag vovede jeg mig ud på min første tur til København (uden barnevogn!) for at mødes med den veganske mødregruppe, og det gik godt, men jeg var noget træt, da jeg kom hjem. Fredag gav jeg Valde en fridag, og det var min første dag alene med begge børn. Jeg tænkte jeg ligeså godt kunne kaste mig ud i det i stedet for at gå og udskyde det. Det gik faktisk ret godt. Vi var til gymnastik-legestue med de hjemmegående her i Kokkedal, altid hyggeligt. Senere fik vi besøg af medmor for at tage hul på den nye sæson af OITNB. Fredag sov Valde hos farmor, så vi havde en stille morgen lørdag, og lavede absolut ingenting, ud over en kollektiv middagslur. Søndag var vi på første tur til København med begge børn – lidt af en prøvelse – men det gik godt. Så nu har vi ikke længere noget at frygte! Mandag kom min søster på besøg, Valde havde fri. Tirsdag var vi på ren frådertur til København, hvor vi fik burger og kage. Og endelig i dag kunne jeg nyde en dag alene hjemme med baby Eva. Det har været en dejlig barselsdag, og jeg har slet ikke kedet mig, på trods af at vi intet har lavet. Den slags dage har jeg efterhånden lært at nyde. Efter aflevering af Valde og en lille indkøbstur (med skrigende baby – jeg handler på nettet fra nu af!) sov vi stort set hele dagen, indtil hun kl. 14.30 valgte at slå øjnene op. Der blev også set lidt serie. I morgen får vi besøg og jeg ser frem til endnu en stille dag på fredag, inden det går løs med en tur til Lejre og forhåbentligt i kirke søndag. Jeg håber ikke hele min barsel bliver ligeså hektisk, men det vælger man jo selv. Nu ved jeg i hvert fald at det er muligt at tage på tur. Efter 5 ugers steneri (før barn) trængte jeg også til at der skulle ske lidt. Men de næste par uger skal der helst ske så lidt som muligt. Nu er klokken 22.24, jeg har lige afsluttet afsnit 9 af OITNB og hængt vasketøj op – apropos vasketøj, hvordan kan der være så meget?! Tror snart jeg dropper stofbleerne, som ligger spredt over hele stuen. Og så ønsker jeg mig en tørretumbler (og en bil). Så meget for de idealer (Hej voksenliv). Anyways! De andre ligger inde i sengen. Det er et fantastisk syn når de alle tre ligger fredfyldt og sover på stribe. Men nu må jeg hellere gå ind og flytte Valde ned i sin seng, så jeg også kan være der. Første “rigtige” barselsdag veloverstået – over and out.

Vi har stadig flag hængende fra Lassefars fødselsdag. Det er også Evas fødselsdagsflag, og vi måtte ikke pille dem ned før hele familien har været her. Men måske skal de snart ned.

Billeder fra Kokkedal

Jeg elsker Kokkedal. Downtown. Hvis du kan se skønheden her, kan du se skønheden i meget. For eksempel på en dag som i dag, en helt almindelig tirsdag med solskin. Står af toget og hilser på stations-kebabmanden, som kommenterer min baby. På vej hjem møder jeg min udlejer og snakker om baby og fødsler, mens hun undervejs oversætter brudstykker af samtalen til en anden tyrkisk kvinde. På Torvet vinker jeg til cykelhandleren og hilser på den rare blomstermand. Køber en sodavand af falafelmanden, 10 kr. og iskold. Falafelmanden, som altid snakker med folk og kender deres navn. Giver dem kælenavne og kan huske hvad man skal have. En pita med falafel og humus, minus dressing, med chiliketchup. Er det til min mand, putter han ekstra meget af den stærke chili i. Han er altid glad og hilser på alle der går forbi. Ligesom cykelhandleren, der også er imam, kender næsten alle, på trods af at han ikke engang bor her. Alle smiler til mig når de ser min baby. Jeg letter på huen og viser hende sorte hår til alle tyrkerne, som om hun så ville blive mere accepteret. Hun hedder Eva, og er skyld i arvesynden. Det kan de jo være ligeglade med. Men også de føder deres børn i smerte. Måske er det egentligt et meget passende navn, for det gjorde godt nok ondt at føde sådan en matrone. På legepladsen møder vi de rumænske mødre, hvoraf den ene er min navnesøster og ligner kronprinsessen. Assad med det smukke hår og hans far med de skøre idéer. De store drenge med krudt i numsen leger gerne med Valdemar i sandkassen, begraver ham og bygger ting i sand til ham. Man møder nytilkomne hele vejen fra Usbekistan, og gamle garvede bestyrelsesmedlemmer. Overboen gav os en barselsgave, og vi forsøger at hjælpe hinanden her omkring, selvom ikke alle kan hjælpes. På Cafébiblioteket er der hyggeligt og gratis kaffe. Man møder dagplejens mand i Netto. I gymnastik-hallen mødes de hjemmegående til legestue, og der er også et par hippier iblandt, og nogle muslimske mødre, også danske konvertitter. Hver fredag lukker næsten hele torvet ned, fordi alle skal til fredagsbøn. I hvert fald mændene. Hver morgen går jeg forbi præstens hus, og en søndag hver 4. måned kigger jeg forbi folkekirken, når de frikirkelige pligter ikke kalder, eller når kroppen føles for tung og træt. Her kan man få kloge ord og stærk altervin, hvor saftevand er bandlyst. Ofte ser man de samme hver dag på de samme tidspunkter. Hundelufterne, skolebørnene, folk på vej til lægen, som ligger inde ved siden af. Grønthandleren der tømmer vognen med friske varer. Forældre på vej til og fra børnehaven. Man finder hurtigt ud af, hvem der er hjemmegående, når man selv kun har været afsted to dage om ugen siden november. Her er både blomster og beton, og næsten ligeså stille som på landet. For de fleste var det her ikke drømmen, men det er godt nok. I øjeblikke helt godt. Det her er vores gyldne middelvej.

Stofbleer til en nyfødt

Efter et par måneders pause fra stofbleerne, besluttede vi os for at genoptage “projektet” med lillesøster. Da vi først skiftede fra engangsbleer til stofbleer da Valdemar var 9 måneder, er det for os en helt ny erfaring at bruge stof på en nyfødt. Nu har vi brugt stofbleer til lillesøster i to uger, og her vil jeg dele lidt ud af vores erfaringer.

For det første har vi ikke rigtigt fået brugt de newborn-bleer, vi havde. Jeg havde i løbet af graviditeten gået og hygget mig med at indkøbe brugte stofbleer i størrelse mini, men da lillesøster kom ud med en kampvægt på 5 kg kunne hun faktisk ikke passe nogle af dem. Desuden kunne hun lige præcis klemmes ned i en str. 56 i tøj, som var for kort på ærmerne, og på grund af stofblenumsens størrelse gik hun direkte over i en str. 62. Så hvis nogen mangler babytøj, siger I bare til!

Indkøb

Jeg kan godt vise hvad jeg havde købt, men kan ikke rigtigt anmelde de forskellige bleer. Jeg havde købt lidt forskelligt: en del formsyede bleer (som skal have covers over), gammeldags gylpeklude, uldblebukser, pul-covers og et par AIO-bleer (all-in-one) og så havde jeg i forvejen nogle prefolds og AIO-bleer, som jeg købte længe før undfangelsen, dengang Valde var lille, og jeg var skruk.

Formsyede bleer – Øverst fra venstre: P’tit Dessous, Popolini twosize, Blümchen, Totsbots Bamboozle
Formsyede bleer – Øverst fra venstre: Little Lamb bambus, Sandys MotherEase, Hjemmesyet, Swaddlebee
Covers – øverst fra venstre: Little Lamb,  Hans Natur uldbukser, hjemmesyede, hjemmesyede uldbukser

Lillesøsters allerførste ble var en formsyet bomuldsble fra Blümchen, men den havde hun kun på den ene gang, da den ikke kunne knappes ved lårene. Hun har også haft et par af de andre på en enkelt gang, men de kunne heller ikke knappes helt.

Jeg forsøgte mig med at folde en gammeldags ble to gange, og så gad jeg ikke mere. Jeg kunne bare mærke, at det ikke var mig, og jeg synes virkelig ikke de sad godt, selvom jeg har hørt så mange sige, at de syntes det var det bedste. Jeg synes også numsen blev alt for stor med både ble og cover. Måske burde jeg have givet dem en chance til, men vi havde så mange nemme typer af bleer, som jeg hellere ville bruge. Uldbukserne og pul-covers og prefolds var hun for tyk til. Man kan også folde en prefold på langs og lægge ind i et cover, men jeg er ikke så vild med pul direkte mod huden.

Prefolds i to størrelser med snappi. Ikke lige min kop the, men prefolds kan gemmes og bruges som indlæg i lommebleer

Den første uge brugte vi Imse Vimse AIO 3-6 kg og nogle hjemmesyede (ikke af mig) lommebleer. De hjemmesyede bleer var super gode til de første par dage, fordi de sidder lavt, så navlestumpen er fri. Dog er der ikke gode lækagebarrierer, så de er bedst til den første uge, inden afføringen bliver alt for flydende og der kommer store tissetåre. Da navlestumpen var faldet af tog vi AIO’erne i brug, og de er ret gode, og holder alt inde, fordi der er gode barrierer ved lårene, men allerede nu er hun næsten for stor til dem.

Hjemmesyet lommeble – baby 5 dage
ImseVimse AIO 3-6 kg – baby 13 dage og lidt over 5 kg – ikke så god til tykke lår

For et par dage siden tog vi onesize-bleerne i brug, og de passer faktisk fint når de er knappet ned. På trods af at de gaber lidt i lårene, lækker de ikke. Så nu kan vi bruge dem fra nu af og resten af bleperioden.

Om natten har vi mest bare brugt en AIO-ble med et tyndt uldcover over, så den kan holde længere. De sidste par dage har jeg brugt en formsyet bambusble med tykke uldbukser udover, og det holder fint tæt.

Totsbots Bamboozle str. 2 – der skal et cover udover – god pasform

Jeg havde ikke behøvet købe alle de bleer, men det var hyggeligt at lede efter dem, og nu kan de sælges videre uden ammebæ-pletter. Der har været en del vasketøj, men det har ikke været uoverkommeligt. Den første uge vaskede vi hver dag, men det var mest fordi jeg ikke havde stofbind nok til at vente. Nu kan vi godt trække den til hver anden dag. Nu har vi jo også været to voksne hjemme indtil nu, hvilket har gjort det lidt nemmere. Vi må se hvordan det går. Indtil nu er vi glade for at bruge stofbleer, dog er vi enige om at bruge engangs når vi skal til Jylland med tog.

Bumgenius Elemental AlO Onesize
Passer næsten