Yogafaith

1308_654354807926193_373276105_n

Yogafaith! (yoga-a hvaffornoget?!) – noget enhver moderne kristen bør prøve.

Idag fik jeg endelig muligheden for at deltage i en yogafaith-time for første gang. Jeg hørte om konceptet fra min veninde, som uddannede sig til yogafaith-instruktør før sommerferien. I begyndelsen var jeg nok meget skeptisk over for konceptet. For det første er det garanteret endnu en ting, som stammer fra USA (and it is), for det andet betvivlede jeg det kristne indhold i det.

Yoga har altid været noget åndeligt for mig. Når jeg taler om yoga, mener jeg den kropslige del, som indeholder “asanas” (øvelser), for yoga er et ord, der oprindeligt dækker over mange forskellige ting. I virkeligheden er det jo en helt livsfilosofi, og en tilgang til livet, kroppen og verden. Jeg skal ikke gøre mig klog på yoga generelt, jeg kan kun tale om mine egne erfaringer.

Jeg startede for en del år siden med at gå til yoga i fitnessworld. Haserne var ekstremt stramme, jeg var temmeligt usmidig, og en elitegymnast blev jeg aldrig (ej heller specielt disciplineret). Men jeg nød yogatimerne, det var dejligt at komme mere i kontakt med sin krop. Dog savnede jeg virkelig den åndelige dimension, og jeg synes det er synd, at fitnesscentre har kogt yoga ned til bare endnu en slags gymnastik. På den måde bliver ældgammel visdom til et led i “jagten på den perfekte krop”.

Derfor følte jeg mig tiltrukket af tanken om at prøve en yogaform, som er åbenlyst åndelig. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at prøve det, selvom jeg tit har været i nabolaget, når jeg har taget en vagt i Københavns Fødevarefællesskab i Vanløse. Fordi jeg ikke kan have Valde med, og min mand (Lasse) er først hjemme kl 18.30 hver dag, og undervisningen starter kl. 18.
Men nu skulle det være! Lasse har ferie hele ugen, så vi kan flytte, og jeg greb chancen for at få lidt tid for mig selv. Selvfølgelig fik jeg lige sagt ja til en vagt i Fødevarefællesskabet, som først slutter kl. 18, men jeg regnede med at kunne nå det, da yogafaith er på Kulturstationen i Vanløse, som ligger lige ved siden af. Der var jeg nok lidt for optimistisk! Typisk mig. Klokken passerede 18, og jeg havde lidt lyst til at give op. I gamle dage ville jeg nok bare være taget hjem og grædt. Men jeg tænkte: “nej, f***me nej! Nu skal mor til yoga!”

Selvom jeg kom et kvarter for sent, var det en god oplevelse. Det var på mange måder “almindelig yoga”, som jeg kender det, selvom det vist ikke rigtigt er et begreb. Vi var kun 5 i alt, så det var ret intimt i forhold til i et fitnesscenter. Nu ved jeg ikke hvilken type det var den aften, da jeg ikke var der fra starten. Der er så vidt jeg ved fire forskellige typer yogafaith-undervisning, den her var meget flow-agtig. Det var udfordrende, men ikke for hårdt. Undervejs var der et par korte bibelvers, og vi blev bedt om at forestille os at åbne op for Helligånden, når vi åbnede vores krop op (fx åbne arme). Alt i alt var det en dejlig oplevelse, og jeg er glad for at jeg tog mig sammen og kom afsted. Det er bare guld værd, at få lov til at fokusere på at komme ned i kroppen og slappe af, midt i en hektisk tid. Det var kombineret “mig-tid” og “Gud-tid” – genialt! Og far kunne sagtens putte Valde. Så hvis jeg får muligheden en anden gang, vil jeg helt klart afsted. Efterfølgende fik jeg mig også en lille hyggelig snak med en af de andre fra holdet, som også er 3K’er, og har en sej blog På Herrens Mark om at være “skaberværksforkæmper” (sagt på dansk, glad for miljøet/økofreak).

Jeg er dog stadig lidt skeptisk over for konceptet. Ja, det er yoga, men kan yoga være kristent? Lad os tage den refleksion en anden gang.

Læse mere om Yoga Faith Danmark her

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *