Action i hverdagen

I dag gjorde jeg noget nyt. I stedet for at se serier, udnyttede jeg det faktum, at Eva endelig gider sove i barnevogn, og gik mig en lang tur i septembersolskinnet, selvom jeg egentligt ikke gad. Det skulle jo være så sundt. Nu prøver jeg noget andet nyt: at skrive her på bloggen. I dag sov begge børnene allerede kl. 18.48. Det er sjovt som jeg får lyst til at skrive, når de for en sjælden gangs skyld sover tidligt. Bloggen her blev faktisk til for to år siden en dag hvor Valdemar var gået til ro kl. 18.30. Grunden til mit fravær på bloggen er min nyfundne kærlighed til fake-snapchat (instastory). De sidste to måneder har jeg dagligt lavet en masse videoer om alt og intet, og jeg har fået fans! Og nu er min hjerne blevet så doven, at jeg ikke længere gider skrive. Jeg tror heller ikke der er ret mange der gider læse det (undskyld, Tahini!). Jeg startede med at prædike om “Smartphonen – Vor Tids Satan” (jeg har lovet Nynne at skrive et seperat indlæg om det), og jo mere jeg har tænkt over det emne, jo nærmere er jeg kommet en konklusion, der lyder: de fleste mennesker er for dovne til at aktivere deres hjerne til mere end at scrolle gennem deres insta-feed. Instastory, det var noget jeg først begyndte at se, da jeg lå kæmpe gravid og havde slappet af i 4 uger, havde spillet alt for meget The Sims og ikke kunne finde på flere serier at se – SÅ prøvede jeg for første gang at se andre menneskers instastories. Jeg fatter ikke at folk har tid til det?! Det er jo nemt nok at kritisere det, når jeg gør det med en ironisk distance, men jeg er faktisk oprigtigt bange for, hvordan vores hjerner muligvis tager skade af medier som Instagram. Vi træner hjernen op til at forvente nye inputs ekstremt hurtigt efter hinanden. En instastory varer max. 15 sekunder – det er så længe ungdommen kan koncentrere sig om noget! Jeg har faktisk leget lidt med tanken om, at lave insta-prædikener, men er ikke kommet så langt med det. Kære kristne, spørg ikke længer jer selv “What would Jesus do?”, men derimod: “Hvis Jesus var på instastory, hvad ville han så bruge de 15 sekunder på at sige?!”

Se, dét er livets store spørgsmål!

5 thoughts on “Action i hverdagen”

  1. This message is posted here using XRumer + XEvil 4.0

    XEvil 4.0 is a revolutionary application that can bypass any antibot protection.
    Captcha Solution Google (ReCaptcha-1, ReCaptcha-2), Facebook, BING, Hotmail, Yahoo,
    Yandex, VKontakte, Captcha Com – and over 8.4 million other types!

    You read this – it means it works! 😉
    Details on the official website of XEvil.Net, there is a free demo version.

    Check YouTube video “XEvil ReCaptcha2”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *