At skrive er (ikke) at leve

Jeg er træt af ord. Der er alt for mange ord i mit hoved og i verden omkring mig. Jeg har brug for at gøre noget mere af de ting, hvor ord er overflødige: stilhed, musik, bevægelse, meditation. Ord skaber virkelighed. Og samtidigt skaber de en uvirkelighed, når de bliver til tanker. Jeg har så mange tanker der kører rundt til ingen verdens nytte. For det første er det meget de samme tanker, jeg tænker, hvilket Lassefar dagligt minder mig om. Og dermed også de samme ting, jeg siger (eftersom jeg ikke kan lade være med at tale om stort set alle mine tanker), hvilket igen må være rimeligt anstrengende for mine omgivelser. Jeg har engang hørt, at den menneskelige hjerne ikke har udviklet sig siden stenalderen. Det giver mening. Jeg er virkelig ikke særligt klog. Det er meget sjældent at jeg tænker en ny tanke, og det tror jeg gælder for det fleste. Stort set alt har været tænkt før. Ofte føler jeg også, at meget af det, der skrives her på blog-mediet, er klichéer eller udpenslinger af meget uintelligente selvfølgeligheder. Men måske har folk brug for at læse det, fordi vi har brug for noget at spejle os i. Jeg kan kun fortælle om, hvordan jeg oplever livet, men er det interessant? Ja, måske, men meget af det jeg oplever, kan ikke beskrives med ord. Jeg elsker at læse, og for mig ville livet eksistere mindre, hvis ikke der blev skrevet om det (gav den sætning mening?!). Men jeg er nok lidt træt af selv at skrive. Jeg vil hellere udtrykke mig på andre måder. Men udtrykke mig, det skal jeg. For eksempel har jeg indset, at jeg visner som menneske, hvis ikke jeg tager mig tid til at spille musik. Jeg tror endnu ikke at jeg har fundet mit “rette medie” eller min rette kunstneriske hylde, og det er min største drøm, at finde den. Måske sker det aldrig. Men når jeg spiller orgel, føler jeg at jeg mærker historiens vingesus, og bliver forbundet til en frekvens, som mange andre før mig, også har været på. Jeg føler at jeg bliver en del af noget større, og det er jo egentligt det jeg længes efter, ligesom mange andre moderne mennesker. Jeg filosoferer meget, men det er ikke værd at skrive om, for konklusionen på alle mine overvejelser, er stort set altid den samme: jeg er et moderne menneske, som er et produkt af min kultur (hjernevasket), og det er svært (umuligt) at frigøre sig fra. Det er hverken godt eller ondt, det er bare, hvad det er. Det eneste jeg kan gøre er at acceptere det, for det hjælper ikke at romantisere fortiden og “de gode gamle dage”, for de findes ikke. Vi får det ikke bedre end vi har det nu. Faktisk kunne jeg spare en masse tid ved at tænke mindre, for alle mine eksistentielle overvejelser er spildt, hvis ikke de får konsekvenser. Og det gør de ikke. Uanset hvad jeg konkluderer, om det så er, at denne virkelighed er en drøm, og at det rigtige liv først starter efter “døden”, så fortsætter jeg bare med at vaske tøj og fodre børn. For mit sind kan ikke begribe det. Det menneskelige sind er komplekst, og vi er så hjernevaskede, at det er nærmest umuligt at tænke “ud af boksen”. Jeg kan prøve, men ordene har magten, ordene former virkeligheden. Og jeg kender ikke et andet sprog. Men jeg vil gerne lære det.

3 thoughts on “At skrive er (ikke) at leve”

  1. This message is posted here using XRumer + XEvil 4.0

    XEvil 4.0 is a revolutionary application that can solve almost any antibot protection.
    Captcha Solution Google (ReCaptcha-1, ReCaptcha-2), Facebook, BING, Hotmail, Yahoo,
    Yandex, VKontakte, Captcha Com – and over 8.4 million other types!

    You read this – it means it works! 😉
    Details on the official website of XEvil.Net, there is a free demo version.

    Check YouTube video “XEvil ReCaptcha2”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *