Nytår med en 1-årig

Kl. 18  Vi ser Dronningens Nytårstale

18.15 vi ser DR3s nytårstale med Kirsten Birgit. Vi Elsker Kirsten Birgit!!

18.30 vi ser tv-avisen, skal lige høre hvad de siger om Prins Henrik, selvom vi nu mener man ikke kan gå på pension, hvis man aldrig har haft et arbejde. Onkel Morfar forsøger at fortælle mig hvor hårdt de kongelige har det – jeg siger at jeg glædeligt bytter, hvis jeg må få 4 børn med kronprins Frederik

18.45 den sidste gæst ankommer

19 mor (mig) stresser med forretten i køkkenet, friske forårsruller. Hvorfor er de så grimme? De så da ikke sådan ud på billederne på den der fine madblog? Måske skulle jeg bare droppe at friturestegte den. Nej, jeg VIL have friture!

20 vi spiser/tværer avocado ud over dugen. Jeg drikker et halvt glas rødvin. Det er vilde sager.

20.30 jeg spiller et lille nummer på celloen. Valde græder og klamrer sig til far. Lyder det virkeligt så dårligt, eller er det bare den pelshue jeg har på?

20.45 Valde er meget træt. Han bliver puttet i vores seng. Det er fristende at blive liggende, men jeg må ikke give op nu! Tjekker instagram,  Er en dårlig mor, vil ikke bruge telefonen så meget i det nye år

21.15
Valde vågner. Han falder hurtigt i søvn igen, men jeg har svært ved at slippe væk. Da jeg forsøger, kravler han hen over mig, og lægger sig oven på mig med et fast greb om brystet. Jo, det er faktisk meget hyggeligt, men jeg skal jo feste

21.30 de andre spiller kort. jeg spørger om vi ikke skal spise dessert, men de synes det er for tidligt.

22 Valde vågner igen. Jeg ligger med og ammer. Må gøre noget for ikke at falde i søvn. Det sker intet på instagram. Begynder at se den nye sæson Dowton Abbey. Hold op, hvor er det kedeligt. Øv!

22.30 jeg opgiver at deltage i kortspillet. Kransekagen pyntes. Vi spiser resten af den smeltede chokolade fra gryden. Jeg forsøger at sodastreame den alkoholfrie hvidvin, Lasse havde købt i stedet for champagne. Lille eksplosion af brus og vin.

Valde vågner en gang mere, kan ikke huske hvornår

23.20 vi spiser dessert, drikker kaffe og holder nytårstaler, så hyggeligt! Bastian konkluderer: kaffe, piller og alkohol – det er bare godt!

23.45  Vi ser 90 års-fødselsdagen efter at have bøvlet med at få tv’et til at virke

00.00 vi hopper ind i det nye år med kransekage og Asti. Hurra! De andre går ud for at fyre krudt af. Jeg kigger ud ad vinduet. Savner Valde. Ville ønske han var med os ved midnat, ligesom sidste år. Men man kan jo ikke forvente, at han kan holde sig vågen.
Jeg føler mig lidt ensom. Skriver godt nytår til min familie. Spiser kransekage. Keder mig. Men det er nok meget sundt.

00.30 Valde vågner. Tager ham med ind i stuen for at se fyrværkeri, men han er ikke vild med det. Sætter mig ind i sengen og ammer. Vi har værelse ud til altanen,hvor der er kæmpe vinduer, så jeg har god udsigt til fyrværkeriet. Det er virkeligt det hyggeligste i verden: at sidde med en dejlig varm, tryg Valde, og kigge på fyrværkeri. Selvom jeg ville ønske, Lasse var ved min side.

01 svigermor og de andre kommer hjem, og vi spiller 500

02.30 Valde vågner.  Nu kan jeg altså ikke holde mig vågen længere!

03.00 vågner ved at lasse kommer ind. Gæsterne er gået. Godnat!

Vi havde en dejlig aften, og Valde har nem og glad den tid han var vågen. Men han har altså aldrig været sådan en, der bliver puttet, og så sover mange timer. Sådan er det jo ofte med (amme)børn.

Jeg var i ok festhumørrrr, men havde mest lyst til at ligge og putte med Valde. Synes bare han manglede til festen.

Jeg er lidt stolt over, at vi holdte ud så længe. Personligt kunne jeg aldrig drømme om at gå i seng før midnat nytårsaften. Ikke engang sidste år, hvor Valde kun var 1 måned gammel, og jeg havde god grund til at være træt.

I dag er jeg lettere pessimistisk,som altid første januar. Men det skal nok blive godt..

image

Håber I får et dejligt 2016!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *