Fridage og forventninger

Jeg har ofte mange gode idéer. En af dem er, at Valde skal have en fridag fra dagplejen. Det besluttede jeg i morges. Der er bare lige det ved det, at det engang imellem er på dage, hvor jeg egentligt havde andre planer, at jeg får sådan en god idé. Fx hvis jeg skulle have brugt dagen på at læse noget til skolen eller som idag, hvor vores gruppe skulle besøge den organisation, vi arbejder med i vores eksamensopgave. Så tænker jeg: jeg tager da bare lige mit barn med under armen, intet problem! Jeg har sågar taget ham med til undervisning i skolen, fordi jeg ikke synes han skulle i dagpleje, når han var pylret, men jeg ville heller ikke gå glip af noget. Et stykke tid efter synes jeg ikke det hele er så fedt alligevel. Det kan være meget distraherende at have ham med til noget skolerelateret. Men jeg vil jo gerne være sammen med ham, og jeg har det ikke godt med, at han skal afsted hver dag nu, for jeg er jo vant til at have ham hjemme 1-2 hverdage om ugen. Dagen efter er jeg bare endnu mere stresset, fordi jeg ikke fik læs.

Intentionen er god nok. Det er godt at være optimistisk omkring tingene. Men jeg har bare for høje forventninger. Og så bliver jeg skuffet. Og så går det desværre ud over barnet, som jeg bliver irriteret på. Men han kan altså ikke gøre for, at han har brug for at gøre tingene i et langsomt tempo eller at han lige blev meget træt eller sulten. Han kan heller ikke gøre for, at hans mor har sit hoved alle mulige andre steder og i øvrigt har en masse andre dagsordener med denne “fridag”.

Hvor lang tid kan du være sammen med dit barn, før du bliver irriteret? Jeg tog tid på det i lørdags – 6 timer. Det er endda ret godt, da jeg vil tro der er nogle, som (i perioder) ville svare “2 minutter”. Men altså, jeg skammer mig alligevel lidt over, at jeg sandsynligvis ville have meget svært ved at holde humøret oppe, hvis ikke der var en middagslur, et “break” at se frem til. De fleste stopper jo med at sove middagslur i 3-års-alderen, og derefter skal man forvente at have dem boende mindst 15 år endnu! Det her “projekt barn” (hader det udtryk) var altså ikke bare et nu-skal-jeg-have-mig-en-sød-lille-baby-jeg-kan-pusse-nusse-om. Det handler om at give et menneske en god opvækst, nogle gode sociale evner og et godt selvværd. Som om ansvaret for bare at holde barnet i live ikke var nok i sig selv..

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket, da Valde gik fra at være baby til tumling. Mange ting var altså bare nemmere, da han var helt lille. I dag tog jeg mig selv i at sidde ved søen på Østerbro og næsten misunde dem, som gik rundt med barnevogne, med meget små babyer i (er også lidt skruk). Han er stadig utroligt nem, det er ikke fordi vi har de store problemer, slet ikke! Vi er meget heldige og velsignede. Min tålmodighed kommer bare på prøve lidt flere gange dagligt. Nogle gange er det fordi han har humørsvingninger eller er meget utilfreds med noget, hvilket jo er helt naturligt, men for det meste tror jeg faktisk det bunder i, at jeg har for høje forventninger til noget. For eksempel en fridag. Jeg tænker at det hele bare glider og nu skal vi hygge. Men så er det jeg har glemt hvordan det egentligt er at have et barn hjemme. Hvor luksus det er at kunne få ham passet af andre. Hatten af for dem der er hjemmegående. Det er altså en meget krævende beskæftigelse. Men jeg tror på den anden side også, at jeg ville have nogle andre forventninger til en dag, hvis jeg havde ham hjemme hver dag. Så ville jeg nok ikke have så mange ambitioner for en dag. For så skulle jeg ikke absolut presse alle sociale aftaler ind på en dag samtidigt med at jeg også burde læse. Når man ikke har ret mange hele dage sammen med sit barn, så er der lagt mere op til “kvalitetstid” (hader også det udtryk), og så er forventningerne til det hele måske så høje, at vi i virkeligheden bliver mindre nærværende? Jeg ved det ikke. Men jeg tror, at jeg skal prøve at sænke mit ambitionsniveau lidt. Også for mine fridage.

Idag har vi leget med vand i Nørrebroparken
Idag har vi leget med vand i Nørrebroparken

 

5 thoughts on “Fridage og forventninger”

  1. For Jordan and gregg popovich comments James never hit back, but just yesterday in the knight’s basketball stadium set aside a James training video, far look like illusions emerged both Owen, a carefully look just know is James
    kyrie 4

  2. NBA players in addition to playing badly, and also an art cells, for two consecutive years in the NBA finals two teams join forces with the warriors and knight, but only two dancers, two teams played neck and neck, dancing is close, take a look at
    kyrie 4

  3. According to The Fear of The Sword, The knight’s point guard deron Williams is a fan of MMA (mixed), compared to The basketball game, deron prefer to watch The ultimate fighting championship.Deron Williams recently said in an interview, he retired from the NBA
    kyrie 4

  4. Owen said: “Cleveland need game.”Indeed, they rested for too long.In green, and the wizards to after the tiebreak, the beginning of the knight’s eastern conference finals first time has pushed the next Wednesday.
    kyrie 4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *