Lørdag som græsenke

Mor er træt. Meget træt. Faktisk kan jeg næsten ikke holde øjnene åbne. Jeg er alene hjemme med barnet i weekenden, fordi Lassefar er taget på weekend med fagforeningen. Jeg er ikke helt vildt med tidspunktet, da jeg jo egentligt er midt i en eksamensopgave, men jeg under ham det nu, for han er stort set aldrig væk.

Det er nu også meget hyggeligt at være alene hjemme, så vi kan fylde hele sengen, og Valde kan sove på tværs med hovedet i min armhule. Vi havde en god morgen, hvor Valde sov til kl. 7.30 og derefter legede lidt selv, så mor kunne drikke kaffe osv.

Mit projekt i dag var at køre Valde træt, så jeg forhåbentligt kunne få lidt fritid senere. Det er bare farligt at forsøge at køre et barn træt, for man bliver selv enormt træt i processen. Først var vi på biblioteket for at lege og der var pop-up værksted, hvor Valde malede et påskeæg. Det er altså sjovt det der værksted, også for voksne. For to uger siden brugte Lassefar en del tid på at lave en eller anden dims, og en anden gang var det en fastelavnsmaske. Derefter tog vi i svømmehallen. Noget jeg nu er kommet i tanke om, hvorfor jeg sjældent gør. Og hvorfor jeg ikke gider gå til babysvømning med nr. to. Ja, det er den sikre vej til at gøre børn trætte, men hold nu op hvor er jeg også selv smadret når jeg kommer op af vandet. Og så er det altså bare besværligt. Men hyggeligt. Og jeg fik udforsket en ny del af vores lokalområde: Hørsholm-hallerne. Det er åbenbart her store dele af Hørsholms befolkning hænger ud om lørdagen, enten fordi de er med deres børn til sport eller selv laver noget. Der er en kæmpe tennis-klub. Det er altså ikke bare fordomme, tennis og golf er kæmpestort heroppe i Nordsjælland. Efter svømning havde jeg seriøst meget lyst til pommes frites, og det eneste sted jeg fik at vide der muligvis var noget mad, var tennishallen, men jeg turde ikke gå derind og møde alle de rige mennesker, haha. Nå, min strategi virkede, bare ikke på Valde. Han faldt i søvn på vej hjem og jeg havde troet han ville sove tre timer. Men nu efter halvanden time er han frisk, og jeg, knap så meget.. og den første time brugte jeg på at komme hjem. Nu sidder Valde ved siden af mig og spiser chips og jordbær og ser Charlie og Chokoladefabrikken, så det er hyggeligt. Jeg er bare glad for at jeg har fået ham overtalt til at se noget andet end Paw Patrol og Dora the Explorer for en gangs skyld.

Nå, den opgave der… det søde studieliv handler meget om at tænke på det, man burde gøre. Jeg tror alle kender det der med, at man har en uge til at skrive en opgave, og de første tre dage sidder man nærmest bare og kigger ud i luften (eller på sin computer). Det er obligatorisk.  I går sad jeg hele dagen på Hvidovre bibliotek. Det er en tradition når jeg skriver opgave. Ja, det lyder underligt, men sådan er det bare. I forbindelse med hver eneste opgave jeg har skrevet efter jeg fik Valde, har jeg siddet en dag på i Hvidovre, mens han har været hos farmor. Og til frokost skal jeg op til min “gamle” falafelmand ved stationen, som er den samme som da jeg boede på kollegie der for mange år siden. I går måtte jeg virkelig stramme ballerne og fik skrevet 5 sider, altså halvdelen af opgaven. Jeg får jo nok heller ikke lavet noget her i weekenden, og på tirsdag skal jeg både til jordemoder og 12-trins-kursus (vi er allerede på trin 11!). Så jeg vil virkelig gerne aflevere mandag, jeg er bare spændt på hvor “frisk” jeg er efter sådan en weekend her. Jeg har virkelig brug for at slappe lidt af tirsdag, hvis jeg nogensinde skal overleve påskeferie i Jylland. Nå, vi tager slutspurten når tid er. Mit liv er utroligt hårdt, ikke? Jeg tænkte at jeg måske burde kaste et blik på opgaven, men havde en idé om at tiden ville være bedre investeret i afslapning, hvis jeg skal overleve hele weekenden. Nu er det problem løst helt af sig selv, jeg nåede det ikke, og behøver derfor ikke tænke mere på det. Hvis jeg nogensinde får barn nr. tre, vil jeg altså arbejde i det offentlige, så jeg kan få barsel 8 uger før. Ellers magter jeg det slet ikke.

Apropos manglende pommes frites kommer her en liste over ting, der virkelig kan pisse mig af:

Caféer uden kaffe – lad nu være med at kalde noget for “café”, hvis der ikke er kaffe! Er det ikke det første man forventer? Jeg kan huske at jeg engang var til barselscafé på Gladsaxe Bibliotek, og der var ikke en eneste dråbe kaffe. Det lod til at alle de andre mødre/fædre var ligeglade, men jeg var virkelig skuffet. Der er bare ikke noget så udmattende som en uslukket kaffetørst, og når man så virkelig har sat sine smagsløg op efter en tår. Så sent som i onsdags var jeg til “Hjemmefødselscafé” på Nordsjællands Hospital, hvor jeg helt ærligt også havde forventet kaffe. Der var hverken vådt eller tørt, og så kan man altså ikke kalde det en café. Det eneste café-agtige var at folk snakkede utroligt meget, og det er altså mega nederen medmindre der er kaffe.

Svømmehaller uden friture – det er bare så forkert! Seriøst, i Jylland kan man altid få sig en omgang pommes efter endt svømmetur. Men ikke i Hørsholm. Der var kun et eller andet fancy cafeteria, som desuden var lukket. Det er næsten tortur.

Svømmehaller hvor baby/varmtvandsbassinet ikke har en højde, så forældrene kan stå op i det. Man få ondt alle mulige steder af at stå i underlige stillinger og desuden fryser man, fordi kun halvdelen af ens krop er dækket. Ja, det er både i Hørsholm, Avedøre og Gladsaxe at dette sørgelige fænomen forekommer, og jeg kommer ikke tilbage!

Nu kan jeg ikke finde på mere.. jeg er åbenbart meget positivt stemt i dag.

Resten af dagen skal bruges på at smug-sove ved siden af tv-kiggende barn. Ja, det er god opdragelse. Hyg jer.

P.S. Jeg fik pommes nede på stationen i stedet for, hvor jeg snakkede lidt med en semi gangsta-fyr, fordi jeg synes han lignede en, der trængte til at snakke med nogen. Efter lidt tid spørger han: “er det din kæreste der sidder derovre på bænken med barnet?”, hvortil jeg tørt konstaterer “næh, mit barn står der, og min mand er taget til Svendborg med fagforeningen”. Havde jeg ikke haft en kæmpe gravid mave var der måske grobund for en lille flirt! Haha, ej, nok ikke.. jeg gjorde jo bare min kristne pligt. Og det er blandt andet at snakke med folk, som har brug for det.

P.P.S. Ja, jeg fik også pommes i går. To gange.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *