Forventninger og tid

Der er så mange ting, jeg gerne vil skrive om. Indlæg der er påbegyndt, men stadig ligger som kladder. Om sidste weekends kvindekonference, og den dag vi brugte på at fortælle
for tre uger siden.

Havde jeg forventet at få tid til at skrive på bloggen, da jeg startede den? Ja!

Faktisk havde jeg forventet at få tid til at kede mig her i oktober, bare et par uger. Jeg havde jo skrevet barnet op til dagpleje fra 1/10, og var lidt nervøs for om jeg overhovedet kunne finde på noget at tage mig til, når han ikke længere var hjemme hele tiden. Lad os bare sige, at jeg ikke keder mig nu. Vi fik først en dagplejeplads 16/10, hvorefter dagplejeren blev syg i tre dage. I denne uge “pjækkede” vi mandag, hvor vi var i Jylland. Og i fredags var det så Valdemars tur til at blive småsyg og ekstremt pylret, så jeg kunne ikke få mig selv til at sende ham afsted.

Nu er der kun næste uge tilbage til indkøring, og så skal det hele køre på skinner, for mandag d. 9/11 starter jeg endeligt på studiet igen!
Jeg læser en professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation (i daglig tale “3K”) på Diakonissestiftelsen. Mine tanker omkring studievalg vil jeg dele en anden dag.

Jo selvom vi oveni indkøringen er midt i flytterod/pakning/rengøring med udsigten til at være boligløse (og dertilhørende mentalt kaos), så keder jeg mig faktisk lidt! For
jeg trænger virkeligt til at komme igang med noget der er “mit projekt”, og hvor jeg kan bruge min hjerne lidt mere igen. Jeg tror også det bliver godt at få meget mere struktur på hverdagen. Noget jeh altid har ønsket mig, og ved jeg har brug for, men aldrig har formået at realisere. Nu er jeg tvunget til det pga. Valdemar.

På den anden side er jeg også nervøs for hvordan jeg (og Valde) vil håndtere den omvæltning, det bliver. Jeg frygter at jeg ikke kan klare det. At jeg bliver for presset, at jeg går ned, at jeg er for svag. Sådan var det måske engang, men tiden er en anden nu. Jeg er bange for at det her med at være mor, kun er gået godt, fordi “det er jo også nemt nok når man er på barsel, men bare vent til du skal aflevere, hente, studere og lave aftensmad!!” Hvor kommer det fra? Både fra andre og mig selv. Men jeg vil ikke lytte til sådan noget. For det skal komme an på en prøve! Og jeg er stærkere end nogensinde – hvorfor skulle jeg ikke forblive det?

Hverdag, bare kom an!

2 thoughts on “Forventninger og tid”

  1. I like what you guys are up also. Such clever work and reporting! Keep up the excellent works guys I’ve incorporated you guys to my blogroll. I think it will improve the value of my site :).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *