4 uger

Godmorgen (eller middag)

Jeg sidder med en sovende baby ovenpå mig og hører Trio Mio. Det er vanvittigt varmt udenfor, og jeg overvejer at gå ud til Lassefar og Valde på legepladsen, men ved ikke om det sker. I går var vi på vores hidtil længste tur med begge børn til Lejre, to timer hver vej med tog. Vi var til fødselsdagsfest hos Røsle med hele kollefamilien, og det var så hyggeligt! Men jeg er helt smadret i dag. Er glad for vi holdt fast i beslutningen om ikke at overnatte. Nok synes jeg selv at jeg har været ret meget mentalt ovenpå, men jeg har altså stadig et behov for at være hjemme i vante rammer. Især fordi baby de fleste aftener har været ret ked af det. Men på magisk vis faldt hun ret nemt i søvn i går aftes i strækviklen på vej hjem.

Et stemningsbillede fra Røsles fest

Jeg er i et mærkeligt humør i dag. Sådan en dag, hvor jeg har svært ved at beslutte mig for, hvad jeg skal gøre. Og ender med at gøre ingenting. Eller noget meget impulsivt (mest i gamle dage). Og har lyst til at græde når jeg hører noget smuk musik. Tror jeg lider af “social overload”. Det kan være rart at være sammen med mennesker, men også overvældende.

I dag ville jeg egentligt gerne have været i kirke, men der er alt for langt ind til vores frikirke i København, og desuden fik vi lov til at sove helt til kl. 8 i dag. Nå, så ville jeg tage i den lokale kirke, men det orkede jeg heller ikke. Valdemar var 8 dage gammel da han var til gudstjeneste for første gang, og lillesøster har endnu ikke været afsted, men det skal hun tids nok nå. Generelt har jeg ikke så travlt her anden gang.

Lillesøster er 4 uger gammel i dag. Det har været nogle dejligt stille og rolige uger. Jeg synes selv jeg har været ret god til at gøre tingene i mit tempo denne gang, og fået sagt fra og til i forhold til besøg og at spørge om hjælp. Vi har ikke haft for mange barselsbesøg, og dem der har været her har været rigtigt gode til at hjælpe med fx oprydning og med at fodre os.

Lillesøster hedder forresten Eva Luna. Efter mange lange overvejelser kom vi frem til dette navn, for vi kunne ikke blive enige om det skulle være Luna eller Eva, så det blev begge. Der er en tradition for at have mellemnavne i min familie, og samtidigt viderefører vi vores egen lille tradition, i det Eva er opkaldt efter min oldemor, ligesom Valdemar er opkaldt efter Lasses farfar. Jeg kan dog ikke helt slippe navnene Vera og Bjørk, men nu er det altså besluttet!

Jeg synes hun er nem indtil videre. Men jeg er nok også en af de mennesker, som virkelig elsker babystadiet. Jeg har intet imod at amme hele dagen og vågne om natten. Tværtimod synes jeg det er langt hårdere at have et større barn, især tiden omkring halvandet år, hvor de sjældent sidder stille. Dog synes jeg hun græder mere end Valde gjorde, men måske husker jeg bare forkert. I sin vågne tid er hun ikke tilfreds ret længe ad gangen, og hver aften har hun været i dårligt humør og ikke villet falde til ro før omkring kl. 22. Det er helt normalt for små babyer, men noget vi kun oplevede få gange med Valdemar. Det er dog ved at blive bedre. Hun har stadig en vane med at være utroligt frisk omkring kl.4-5 om morgenen, men for det meste kan jeg få hende til at sove videre ved selv at falde i søvn. Hun er bare en dejlig lækker baby, og når jeg ser på hende, får jeg lyst til at lave nogle flere. Men nu skal vi lige nyde livet med to børn i en del år før vi tager den beslutning (tro på det). Hendes første smil har vi stadig til gode, men jeg glæder mig så meget til det! Nogle gange er det altså lidt stenet at tale til et menneske med totalt stone-face.

Allerede nu er der mange ting jeg har gjort anderledes i forhold til første gang, men mere om det en anden gang. Den største udfordring lige nu er ikke baby-plejen, det synes jeg faktisk aldrig har været hårdt, men derimod oprydning og parforholdet. Det vil sige, vi er ikke blevet trætte af hinanden endnu, så det går jo meget godt, men det er ikke meget tid vi har sammen. Husets tilstand har mest været rod, rod og mere rod. Som det plejer, bare værre. Nu er det dog begyndt at gå Lassefar på nerverne, så nu skal vi virkelig gøre en indsats for at prøve at holde orden. Indtil for nyligt lå der (rent) vasketøj alle steder, men så kom min veninde forbi og lagde det hele sammen, det hjalp meget! Og hun have også aftensmad og is med til os, vi er meget velsignede med gode venner. For at holde bund i vasketøjet har vi valgt at holde en pause med stofbleerne, for det var ret urealistisk at få dem samlet og lagt på plads. Måske havde Sigrid ret i, at livet er for kort til stofbleer. Men mit jyde-hjerte bløder ved tanken om at de ikke når at tjene sig selv ind. Så må der sælges ud.

Jeg ved ikke hvad jeg skal lave i dag. Burde rydde op. Men måske ender jeg bare med at sidde i min ammestol med sovende baby på mig, hvilket jeg allerede har gjort halvdelen af dagen. I fredags sad jeg op en time og sov i stedet for at rydde op, og vi overlevede. Hvis jeg var en afslappet mor første gang, er jeg endnu mere chill nu. Nogle ting er nemmere anden gang. Jeg har ikke rigtigt nogle forventninger om at der skal ske noget. Allerhelst vil jeg bare nyde min baby. Så det gør jeg!

God søndag derude. Håber I bliver frelst.

Søndags-selfie

P.S. Jeg har besluttet mig for at begynde at se SKAM! Men kun fordi en præst snakkede om det i morges i Croque Monsieur #wannabeintellektuel

En tanke om “4 uger”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *