10 (gode) grunde til at have en barnevogn

Jeg har lige lagt baby fra mig i barnevognen (som står i stuen) for at gå på toilettet. Det kan man sagtens med en baby, men det er altså nemmere uden. Og nej, hun skriger ikke, og jeg tror ikke hun lider overlast.

Lillesøsters første lur i barnevognen på altanen, en uge gammel – og ja, jeg har chips i min barnevogn! #dårligspeltmor

Som den opmærksomme speltmor har bemærket, har NeoHippie og En Verden Ved Siden Af Blog advokeret for at man ikke behøver alverdens babyudstyr, og at babyjunglen er ren kapitalisme, som kun ønsker at tjene penge, og i øvrigt fremmer adskillelsen mellem forældre og barn frem for at styrke relationen – måske ikke ordret, men det er sådan jeg opfatter det. Jeg er enig langt hen ad vejen – jeg hader Babysam! Men for mig er det ikke enten eller – her vil jeg fortælle lidt om, hvorfor jeg sætter pris på at have en barnevogn. Jeg gik faktisk  igang med dette indlæg før jeg læste listen på EnVerdenVedSidenAf, men blev efterfølgende mere motiveret for at gøre det færdigt.

Jeg har nu været semi-slyngemor i 4 uger. Barnevognen er blevet brugt minimalt, hun har sovet en enkelt udendørs lur i den, og jeg har haft den med på tur én gang, hvor hun stort set ikke gad ligge i den. Noget modsat Valde, som sov udenfor i barnevogn fra første dag vi var hjemme fra hospitalet. Om morgenen tog han altid en lur ovenpå mig eller i ringslyngen, men ellers lå han udenfor. Ligesom han også lå i sin egen vugge fra starten af. Denne gang gør jeg tingene lidt anderledes.

Det var ikke fordi jeg havde besluttet mig aktivt for ikke at bruge den, men for det meste er det Valdemar der sidder i barnevogn/klapvogn når jeg afleverer ham i dagpleje eller vi er på tur, og eftersom vi ikke har en søskendevogn, må lillesøster i vikle/bæresele. Jeg synes det kunne være lækkert med en søskendevogn, men ville lige se, om vi ikke kan klare os uden, for at spare penge, men også fordi den fylder meget, er u-handy, og det er dumt at anskaffe sig, hvis den mindste alligevel ikke gider ligge i den. Jeg ser det også som en god anledning til at vikle lidt mere, for jeg synes det var hyggeligt de gange jeg fik det gjort med Valde. Og så kan man amme i en vikle, mens man går, hvilket gør livet nemmere, da jeg ikke hele tiden behøver stoppe op og sætte mig ned.

Torsdag i sidste uge var lillesøster og jeg på vores første tur til København, og vi havde ikke barnevogn med, kun bæresele og en rygsæk. Det gik jo fint, men det var en kort tur, havde det været en længere tur med mere bagage, ville barnevognen have været rar at have med. På den anden side var det meget nemmere at færdes omkring i den kollektive trafik, når man ikke skulle vente på elevatorer og sådan noget.

I min omgangskreds er der mange småbørnsforældre, som slet ikke bruger barnevogn, og altid bærer deres børn. Det er dejligt for dem, at de har fundet ud af, hvad der er det rigtige for dem, men jeg er ikke enig i, at fuldtids-babywearing nødvendigvis er det bedste for alle forældre og børn. Man skal have en stærk krop, og man skal vænne sig til at have kropskontakt hele tiden. Nogle elsker det, andre gør ikke.

Der er mange forskellige holdninger til at bære sit barn, og især fra mennesker i aldersgruppen 50+ har jeg allerede fået nogle sjove kommentarer med på vejen. Da vi en dag kom gående med barnevognen foran os og lillesøster i viklen, råbte en dame på torvet efter os “Hun skal ligge i barnevognen!”. Min svigermor er meget bekymret for om min krop nu kan holde til det, og vores overbo sagde “det må være hårdt for din ryg og dine knæ, det er jo som om graviditeten fortsætter!” – og ja, det er netop som om graviditeten fortsætter – på godt og ondt. Det er jo meget moderna at tale (og hashtagge) om “det fjerde trimester”, som går ud på at forlænge den symbiose, kvinden og barnet har i graviditetens tre trimestre, og her er det at bære sin baby en stor del af det. Dog er jeg ret ambivalent omkring dette, for samtidigt med at jeg synes det er dejligt at have mit barn tæt, er det altså også en belastning for min krop, som i forvejen var øm efter fødslen. Så de har jo til dels ret.

Gennem mit forældreskab har jeg stiftet bekendtskab med mange forskellige teorier og filosofier, der er “attachment parenting”, “godnat og sov godt”, “den konventionelle metode”, “laissez-faire-80’er-opdragelse” (den var hjemmelavet) osv. Man bliver lidt forvirret nogle gange. Der er flere filosofier, jeg godt kan lide elementer af, fx the continuum-concept og den ifavnske tilgang – det jeg bare ikke forstår er, at det skal have et navn og et label! For mange af de her ting gjorde jeg bare ren instinktivt før jeg vidste hvad det hed. Anyways, i alt det her har jeg for en gangs skyld forsøgt at finde min egen gyldne middelvej – noget jeg var meget dårlig til for bare et par år siden, hvor alt skulle være enten-eller, sort-hvidt og 100%. Jeg må indrømme, at jeg slet ikke tror på at man kan være noget 100% længere, hverken veganer eller ifavnsk eller hvad det nu kunne være, derfor har jeg fundet min egen stil, og tager det bedste fra alle verdener – typisk moderne menneske, jeg ved det! Derfor bruger jeg både vikler og barnevogn, fordi jeg synes der er gode ting ved begge dele, og her vil jeg dele mine 10 grunde til at det kan være rart at have en barnevogn/klapvogn:

1. Oppakning – alle småbørnsforældre ved, at man kan ende med at have en del ting med, når man skal på tur. Ja, man kan godt have det i en rygsæk, men til længere ture, og især med to børn, er det rart ikke at skulle bære rundt på det. Og hvis man ikke har bil, kan man putte sine indkøb under barnevognen.

2. Min krop – Jeg havde lidt problemer med mit bækken allerede før fødslen, men efter fødslen var det som om det var blevet ti gange værre. De første to uger kunne jeg ikke gå eller vende mig i sengen uden det gjorde ondt. Oveni det var jeg bristet meget og blevet syet. Her tvivler jeg altså på, at det er den bedste idé at bære rundt på 5kg+ baby flere timer om dagen. Det er altså ikke alle mødre, der bare er super fitte og stærke.

3. Skygge om sommeren – Her i sommervejret synes jeg ærligt talt det er upraktisk at have en baby hængende på sig konstant. For det første er det utroligt varmt i solen, og for det andet må babyer ikke få sol, så jeg er tvunget til at sidde i skyggen hele tiden. Det er ikke jordens undergang, da jeg aldrig har været den store strandløve, men eftersom de fleste andre gerne vil sidde i solen (fx til en fest vi var til i går), kunne det være rart at kunne stille sit barn i en barnevogn lidt afsides, mens man selv nyder solen. Synes jeg!

4. Jeg sveder!!!! – ja, den taler for sig selv. Jeg sveder utroligt meget når det er varmt, og det gør baby nok også så. Og ja, man kan bare gå hud mod hud i viklen, men på forhånd undskyld for at jeg ikke er hippie nok til at gå og laktere ud over det hele ude i offentligheden.

5. Spille musik – Dem der sværger til at have deres baby konstant på sig, har måske ikke hobbyer, hvor man ikke kan have en baby på sig. Men det har jeg. Jeg spiller cello og orgel. Cello kan man ganske enkelt ikke spille med en baby på maven. Måske med en baby på ryggen, men det ville være belastende for ryggen, og baby skal også have en vis alder. Orgel kunne jeg nok godt spille med en baby på mig, men jeg ville få ondt i ryggen og baby høreskade. Og nej, det er ikke alle der har lyst til at sætte deres hobby eller passion eller endda levevej (hvis man er musiker) på standby i 2 år, fordi man skal bære på sit barn 24/7. Desuden synes jeg det kunne være rart at kunne lave yoga eller tage et bad mens baby sover.

6. Sove udenfor – Ja, måske er det bare en gammel ammestue-skrøne, men jeg tror altså stadig, som mange danskere, på at det er sundt at sove udenfor. Hvis jeg nu ikke gad viklen kunne jeg også bare putte mit barn indenfor i en seng, men så er jeg meget afhængig af at være hjemme på bestemte tidspunkter. Jeg synes det er dejligt at man bare kan trille afsted med barnevognen, hvis man får lyst til en tur, og så behøver man heller ikke “time” sovetiderne så meget, hvilket vi heller aldrig har gjort.

7. Et sted at lægge baby – Jeg har endnu ikke fattet hvordan man binder en vikle uden at have et sted at lægge babyen i mens – hvis jeg nu fx står i et tog, så kan jeg ikke bare lægge babyen et random sted mens jeg binder viklen. Her ville jeg kunne lægge hende i barnevognen. Man kan også bare bruge bæresele eller strækvikle, hvilket jeg også gør, fordi man kan beholde den på, og så tage baby ind og ud af den. Men en fastvikle er altså bare mere behagelig.

8. Stofbleer – Det her er lidt paradoksalt, eftersom dem der ikke bruger barnevogn, ofte er de samme typer, som bruger stofbleer. Og stofbleer er fantastiske, men de fylder altså bare meget mere end engangsbleer = endnu mere oppakning, som du skal bære på ryggen. Ikke nok med at de fylder meget på vej ud, så vejer de endnu mere på vej hjem, i det der er er blevet tisset i dem. Ikke praktisk!

9. Ligge ned og sove om dagen – Måske er jeg krævende og egoistisk nu, men jeg synes faktisk det er rart at kunne tage sig en lur liggende. Ja, jeg er en af dem, der sover når baby sover, for det har jeg brug for. Jeg kan huske at Valde altid vågnede når jeg sad stille med viklen, og nej, jeg gider ikke gå rundt med mit barn i mange timer om dagen, fordi det skal sove. Jo, man kan godt sove med et barn i vikle, men ikke helt liggende, og personligt får jeg ondt i nummi af at sidde for længe ad gangen.

10. Pasning – Når og hvis barnet skal starte i pasning (hvilket mine skal), har det allerede lært at sove i barnevogn. Men det kan de også sagtens lære, selvom man ikke har trænet dem i det (siger nogen), så det er måske bare en skrøne. Hos nogle dagplejere skal man selv have barnevogn med, og jeg kan forestille mig det er rart for barnet at sove et trygt og velkendt sted.

Måske skulle jeg bare få købt den tvillingevogn!

P.S. Lillesøsters barnevogn har vi forresten skraldet i en container, så nej, jeg har ikke støttet kapitalismen! #frelst #dygtighippie #zerowaste #fuckbabysam

4 uger

Godmorgen (eller middag)

Jeg sidder med en sovende baby ovenpå mig og hører Trio Mio. Det er vanvittigt varmt udenfor, og jeg overvejer at gå ud til Lassefar og Valde på legepladsen, men ved ikke om det sker. I går var vi på vores hidtil længste tur med begge børn til Lejre, to timer hver vej med tog. Vi var til fødselsdagsfest hos Røsle med hele kollefamilien, og det var så hyggeligt! Men jeg er helt smadret i dag. Er glad for vi holdt fast i beslutningen om ikke at overnatte. Nok synes jeg selv at jeg har været ret meget mentalt ovenpå, men jeg har altså stadig et behov for at være hjemme i vante rammer. Især fordi baby de fleste aftener har været ret ked af det. Men på magisk vis faldt hun ret nemt i søvn i går aftes i strækviklen på vej hjem.

Et stemningsbillede fra Røsles fest

Jeg er i et mærkeligt humør i dag. Sådan en dag, hvor jeg har svært ved at beslutte mig for, hvad jeg skal gøre. Og ender med at gøre ingenting. Eller noget meget impulsivt (mest i gamle dage). Og har lyst til at græde når jeg hører noget smuk musik. Tror jeg lider af “social overload”. Det kan være rart at være sammen med mennesker, men også overvældende.

I dag ville jeg egentligt gerne have været i kirke, men der er alt for langt ind til vores frikirke i København, og desuden fik vi lov til at sove helt til kl. 8 i dag. Nå, så ville jeg tage i den lokale kirke, men det orkede jeg heller ikke. Valdemar var 8 dage gammel da han var til gudstjeneste for første gang, og lillesøster har endnu ikke været afsted, men det skal hun tids nok nå. Generelt har jeg ikke så travlt her anden gang.

Lillesøster er 4 uger gammel i dag. Det har været nogle dejligt stille og rolige uger. Jeg synes selv jeg har været ret god til at gøre tingene i mit tempo denne gang, og fået sagt fra og til i forhold til besøg og at spørge om hjælp. Vi har ikke haft for mange barselsbesøg, og dem der har været her har været rigtigt gode til at hjælpe med fx oprydning og med at fodre os.

Lillesøster hedder forresten Eva Luna. Efter mange lange overvejelser kom vi frem til dette navn, for vi kunne ikke blive enige om det skulle være Luna eller Eva, så det blev begge. Der er en tradition for at have mellemnavne i min familie, og samtidigt viderefører vi vores egen lille tradition, i det Eva er opkaldt efter min oldemor, ligesom Valdemar er opkaldt efter Lasses farfar. Jeg kan dog ikke helt slippe navnene Vera og Bjørk, men nu er det altså besluttet!

Jeg synes hun er nem indtil videre. Men jeg er nok også en af de mennesker, som virkelig elsker babystadiet. Jeg har intet imod at amme hele dagen og vågne om natten. Tværtimod synes jeg det er langt hårdere at have et større barn, især tiden omkring halvandet år, hvor de sjældent sidder stille. Dog synes jeg hun græder mere end Valde gjorde, men måske husker jeg bare forkert. I sin vågne tid er hun ikke tilfreds ret længe ad gangen, og hver aften har hun været i dårligt humør og ikke villet falde til ro før omkring kl. 22. Det er helt normalt for små babyer, men noget vi kun oplevede få gange med Valdemar. Det er dog ved at blive bedre. Hun har stadig en vane med at være utroligt frisk omkring kl.4-5 om morgenen, men for det meste kan jeg få hende til at sove videre ved selv at falde i søvn. Hun er bare en dejlig lækker baby, og når jeg ser på hende, får jeg lyst til at lave nogle flere. Men nu skal vi lige nyde livet med to børn i en del år før vi tager den beslutning (tro på det). Hendes første smil har vi stadig til gode, men jeg glæder mig så meget til det! Nogle gange er det altså lidt stenet at tale til et menneske med totalt stone-face.

Allerede nu er der mange ting jeg har gjort anderledes i forhold til første gang, men mere om det en anden gang. Den største udfordring lige nu er ikke baby-plejen, det synes jeg faktisk aldrig har været hårdt, men derimod oprydning og parforholdet. Det vil sige, vi er ikke blevet trætte af hinanden endnu, så det går jo meget godt, men det er ikke meget tid vi har sammen. Husets tilstand har mest været rod, rod og mere rod. Som det plejer, bare værre. Nu er det dog begyndt at gå Lassefar på nerverne, så nu skal vi virkelig gøre en indsats for at prøve at holde orden. Indtil for nyligt lå der (rent) vasketøj alle steder, men så kom min veninde forbi og lagde det hele sammen, det hjalp meget! Og hun have også aftensmad og is med til os, vi er meget velsignede med gode venner. For at holde bund i vasketøjet har vi valgt at holde en pause med stofbleerne, for det var ret urealistisk at få dem samlet og lagt på plads. Måske havde Sigrid ret i, at livet er for kort til stofbleer. Men mit jyde-hjerte bløder ved tanken om at de ikke når at tjene sig selv ind. Så må der sælges ud.

Jeg ved ikke hvad jeg skal lave i dag. Burde rydde op. Men måske ender jeg bare med at sidde i min ammestol med sovende baby på mig, hvilket jeg allerede har gjort halvdelen af dagen. I fredags sad jeg op en time og sov i stedet for at rydde op, og vi overlevede. Hvis jeg var en afslappet mor første gang, er jeg endnu mere chill nu. Nogle ting er nemmere anden gang. Jeg har ikke rigtigt nogle forventninger om at der skal ske noget. Allerhelst vil jeg bare nyde min baby. Så det gør jeg!

God søndag derude. Håber I bliver frelst.

Søndags-selfie

P.S. Jeg har besluttet mig for at begynde at se SKAM! Men kun fordi en præst snakkede om det i morges i Croque Monsieur #wannabeintellektuel

Første dag alene på barsel

Min første dag alene på barsel skulle jeg have skrevet om sidste onsdag, da Lasse vendte tilbage til arbejde. Men i dag er faktisk første dag jeg er alene hjemme med baby, eller første rolige dag. I onsdags var jeg i dårligt humør og hidkaldte derfor Onkel Morfar, som er god til at forstå mig. Vi havde en hyggelig dag med tegneri, kakao og regnvejr. Torsdag vovede jeg mig ud på min første tur til København (uden barnevogn!) for at mødes med den veganske mødregruppe, og det gik godt, men jeg var noget træt, da jeg kom hjem. Fredag gav jeg Valde en fridag, og det var min første dag alene med begge børn. Jeg tænkte jeg ligeså godt kunne kaste mig ud i det i stedet for at gå og udskyde det. Det gik faktisk ret godt. Vi var til gymnastik-legestue med de hjemmegående her i Kokkedal, altid hyggeligt. Senere fik vi besøg af medmor for at tage hul på den nye sæson af OITNB. Fredag sov Valde hos farmor, så vi havde en stille morgen lørdag, og lavede absolut ingenting, ud over en kollektiv middagslur. Søndag var vi på første tur til København med begge børn – lidt af en prøvelse – men det gik godt. Så nu har vi ikke længere noget at frygte! Mandag kom min søster på besøg, Valde havde fri. Tirsdag var vi på ren frådertur til København, hvor vi fik burger og kage. Og endelig i dag kunne jeg nyde en dag alene hjemme med baby Eva. Det har været en dejlig barselsdag, og jeg har slet ikke kedet mig, på trods af at vi intet har lavet. Den slags dage har jeg efterhånden lært at nyde. Efter aflevering af Valde og en lille indkøbstur (med skrigende baby – jeg handler på nettet fra nu af!) sov vi stort set hele dagen, indtil hun kl. 14.30 valgte at slå øjnene op. Der blev også set lidt serie. I morgen får vi besøg og jeg ser frem til endnu en stille dag på fredag, inden det går løs med en tur til Lejre og forhåbentligt i kirke søndag. Jeg håber ikke hele min barsel bliver ligeså hektisk, men det vælger man jo selv. Nu ved jeg i hvert fald at det er muligt at tage på tur. Efter 5 ugers steneri (før barn) trængte jeg også til at der skulle ske lidt. Men de næste par uger skal der helst ske så lidt som muligt. Nu er klokken 22.24, jeg har lige afsluttet afsnit 9 af OITNB og hængt vasketøj op – apropos vasketøj, hvordan kan der være så meget?! Tror snart jeg dropper stofbleerne, som ligger spredt over hele stuen. Og så ønsker jeg mig en tørretumbler (og en bil). Så meget for de idealer (Hej voksenliv). Anyways! De andre ligger inde i sengen. Det er et fantastisk syn når de alle tre ligger fredfyldt og sover på stribe. Men nu må jeg hellere gå ind og flytte Valde ned i sin seng, så jeg også kan være der. Første “rigtige” barselsdag veloverstået – over and out.

Vi har stadig flag hængende fra Lassefars fødselsdag. Det er også Evas fødselsdagsflag, og vi måtte ikke pille dem ned før hele familien har været her. Men måske skal de snart ned.

Billeder fra Kokkedal

Jeg elsker Kokkedal. Downtown. Hvis du kan se skønheden her, kan du se skønheden i meget. For eksempel på en dag som i dag, en helt almindelig tirsdag med solskin. Står af toget og hilser på stations-kebabmanden, som kommenterer min baby. På vej hjem møder jeg min udlejer og snakker om baby og fødsler, mens hun undervejs oversætter brudstykker af samtalen til en anden tyrkisk kvinde. På Torvet vinker jeg til cykelhandleren og hilser på den rare blomstermand. Køber en sodavand af falafelmanden, 10 kr. og iskold. Falafelmanden, som altid snakker med folk og kender deres navn. Giver dem kælenavne og kan huske hvad man skal have. En pita med falafel og humus, minus dressing, med chiliketchup. Er det til min mand, putter han ekstra meget af den stærke chili i. Han er altid glad og hilser på alle der går forbi. Ligesom cykelhandleren, der også er imam, kender næsten alle, på trods af at han ikke engang bor her. Alle smiler til mig når de ser min baby. Jeg letter på huen og viser hende sorte hår til alle tyrkerne, som om hun så ville blive mere accepteret. Hun hedder Eva, og er skyld i arvesynden. Det kan de jo være ligeglade med. Men også de føder deres børn i smerte. Måske er det egentligt et meget passende navn, for det gjorde godt nok ondt at føde sådan en matrone. På legepladsen møder vi de rumænske mødre, hvoraf den ene er min navnesøster og ligner kronprinsessen. Assad med det smukke hår og hans far med de skøre idéer. De store drenge med krudt i numsen leger gerne med Valdemar i sandkassen, begraver ham og bygger ting i sand til ham. Man møder nytilkomne hele vejen fra Usbekistan, og gamle garvede bestyrelsesmedlemmer. Overboen gav os en barselsgave, og vi forsøger at hjælpe hinanden her omkring, selvom ikke alle kan hjælpes. På Cafébiblioteket er der hyggeligt og gratis kaffe. Man møder dagplejens mand i Netto. I gymnastik-hallen mødes de hjemmegående til legestue, og der er også et par hippier iblandt, og nogle muslimske mødre, også danske konvertitter. Hver fredag lukker næsten hele torvet ned, fordi alle skal til fredagsbøn. I hvert fald mændene. Hver morgen går jeg forbi præstens hus, og en søndag hver 4. måned kigger jeg forbi folkekirken, når de frikirkelige pligter ikke kalder, eller når kroppen føles for tung og træt. Her kan man få kloge ord og stærk altervin, hvor saftevand er bandlyst. Ofte ser man de samme hver dag på de samme tidspunkter. Hundelufterne, skolebørnene, folk på vej til lægen, som ligger inde ved siden af. Grønthandleren der tømmer vognen med friske varer. Forældre på vej til og fra børnehaven. Man finder hurtigt ud af, hvem der er hjemmegående, når man selv kun har været afsted to dage om ugen siden november. Her er både blomster og beton, og næsten ligeså stille som på landet. For de fleste var det her ikke drømmen, men det er godt nok. I øjeblikke helt godt. Det her er vores gyldne middelvej.

Stofbleer til en nyfødt

Efter et par måneders pause fra stofbleerne, besluttede vi os for at genoptage “projektet” med lillesøster. Da vi først skiftede fra engangsbleer til stofbleer da Valdemar var 9 måneder, er det for os en helt ny erfaring at bruge stof på en nyfødt. Nu har vi brugt stofbleer til lillesøster i to uger, og her vil jeg dele lidt ud af vores erfaringer.

For det første har vi ikke rigtigt fået brugt de newborn-bleer, vi havde. Jeg havde i løbet af graviditeten gået og hygget mig med at indkøbe brugte stofbleer i størrelse mini, men da lillesøster kom ud med en kampvægt på 5 kg kunne hun faktisk ikke passe nogle af dem. Desuden kunne hun lige præcis klemmes ned i en str. 56 i tøj, som var for kort på ærmerne, og på grund af stofblenumsens størrelse gik hun direkte over i en str. 62. Så hvis nogen mangler babytøj, siger I bare til!

Indkøb

Jeg kan godt vise hvad jeg havde købt, men kan ikke rigtigt anmelde de forskellige bleer. Jeg havde købt lidt forskelligt: en del formsyede bleer (som skal have covers over), gammeldags gylpeklude, uldblebukser, pul-covers og et par AIO-bleer (all-in-one) og så havde jeg i forvejen nogle prefolds og AIO-bleer, som jeg købte længe før undfangelsen, dengang Valde var lille, og jeg var skruk.

Formsyede bleer – Øverst fra venstre: P’tit Dessous, Popolini twosize, Blümchen, Totsbots Bamboozle
Formsyede bleer – Øverst fra venstre: Little Lamb bambus, Sandys MotherEase, Hjemmesyet, Swaddlebee
Covers – øverst fra venstre: Little Lamb,  Hans Natur uldbukser, hjemmesyede, hjemmesyede uldbukser

Lillesøsters allerførste ble var en formsyet bomuldsble fra Blümchen, men den havde hun kun på den ene gang, da den ikke kunne knappes ved lårene. Hun har også haft et par af de andre på en enkelt gang, men de kunne heller ikke knappes helt.

Jeg forsøgte mig med at folde en gammeldags ble to gange, og så gad jeg ikke mere. Jeg kunne bare mærke, at det ikke var mig, og jeg synes virkelig ikke de sad godt, selvom jeg har hørt så mange sige, at de syntes det var det bedste. Jeg synes også numsen blev alt for stor med både ble og cover. Måske burde jeg have givet dem en chance til, men vi havde så mange nemme typer af bleer, som jeg hellere ville bruge. Uldbukserne og pul-covers og prefolds var hun for tyk til. Man kan også folde en prefold på langs og lægge ind i et cover, men jeg er ikke så vild med pul direkte mod huden.

Prefolds i to størrelser med snappi. Ikke lige min kop the, men prefolds kan gemmes og bruges som indlæg i lommebleer

Den første uge brugte vi Imse Vimse AIO 3-6 kg og nogle hjemmesyede (ikke af mig) lommebleer. De hjemmesyede bleer var super gode til de første par dage, fordi de sidder lavt, så navlestumpen er fri. Dog er der ikke gode lækagebarrierer, så de er bedst til den første uge, inden afføringen bliver alt for flydende og der kommer store tissetåre. Da navlestumpen var faldet af tog vi AIO’erne i brug, og de er ret gode, og holder alt inde, fordi der er gode barrierer ved lårene, men allerede nu er hun næsten for stor til dem.

Hjemmesyet lommeble – baby 5 dage
ImseVimse AIO 3-6 kg – baby 13 dage og lidt over 5 kg – ikke så god til tykke lår

For et par dage siden tog vi onesize-bleerne i brug, og de passer faktisk fint når de er knappet ned. På trods af at de gaber lidt i lårene, lækker de ikke. Så nu kan vi bruge dem fra nu af og resten af bleperioden.

Om natten har vi mest bare brugt en AIO-ble med et tyndt uldcover over, så den kan holde længere. De sidste par dage har jeg brugt en formsyet bambusble med tykke uldbukser udover, og det holder fint tæt.

Totsbots Bamboozle str. 2 – der skal et cover udover – god pasform

Jeg havde ikke behøvet købe alle de bleer, men det var hyggeligt at lede efter dem, og nu kan de sælges videre uden ammebæ-pletter. Der har været en del vasketøj, men det har ikke været uoverkommeligt. Den første uge vaskede vi hver dag, men det var mest fordi jeg ikke havde stofbind nok til at vente. Nu kan vi godt trække den til hver anden dag. Nu har vi jo også været to voksne hjemme indtil nu, hvilket har gjort det lidt nemmere. Vi må se hvordan det går. Indtil nu er vi glade for at bruge stofbleer, dog er vi enige om at bruge engangs når vi skal til Jylland med tog.

Bumgenius Elemental AlO Onesize
Passer næsten

Er du så ikke lykkelig nu? Jo, og meget andet…

I dag er det 8 dage siden lillesøster blev født. Det er nu jeg skal være lykkelig. Og det er jeg også. Men de første dage (og uger, måneder, år) efter en fødsel er også fulde af mange andre følelser. Vi har haft en meget rolig første uge indrettet efter vores behov og med minimalt besøg. På forhånd havde vi meldt ud til familie og venner, at vi ikke ønskede besøg på første eller andendagen. Og de tre første dage endte med at blive de bedste, selvom jeg her anden gang hurtigere følte mig klar til at tage imod besøg, fordi jeg ikke var så “rystet” over den nye rolle, så er jeg glad for vi ventede. Hvis der er noget jeg har lært af mine tidligere erfaringer, så er det, at det ikke kan betale sig at føre krig mod sine følelser. Der skal være plads til alle, det gør det kun nemmere.

Den allerførste aften og nat sov Valdemar hos sin farmor, og vi havde en nogenlunde rolig nat, hvor baby lå halvvejs ovenpå mig meget af tiden. Jeg havde dog heller ingen forventning om at hun ville sove for sig selv, som jeg havde med Valde, hvilket resulterede i at han græd hele natten de første to nætter, fordi jeg hele tiden forsøgte at lægge ham fra mig. Mandag morgen kom farmor forbi med Valdemar, og han var meget positivt indstillet over for babyen, havde gaver til hende, og blev ved med at kigge på hende og sige “det er min lillesøster”. Så cute!! Og jeg forklarede ham, at der havde været to damer, som havde hjulpet mor med at føde babyen, som vi også havde snakket før fødslen, hvor han havde sagt: “damerne skal presse babyen ud!” – ja, gid det var så vel, i stedet måtte jeg ofre mit underliv. Men skidt, det bliver godt igen.. De første tre dage synes Valde at lillesøster var meget spændende, derefter var hun mere uinteressant.

Første møde – Valdemar 2,5 år (præcis) og Lillesøster 1 dag gammel

De første tre dage gik med hygge og så meget afslapning som muligt, og hver dag tog jeg mig en middagslur på 1,5-2 timer og Valdemar på 3 timer, den ene dag sov han 4 timer, det må være hårdt at blive storebror. Mandag var jeg i lejligheden hele dagen, og baby var vågen stort set hele dagen, hvilket jeg undrede mig meget over – så her googlede jeg for første gang! – (uundgåeligt) – og snakkede også med jordemoderen om det (man får et opkald dagen efter en hjemmefødsel), men det skulle vist være meget normalt. Baby var også lidt ked af det, men det måtte være på grund af manglende mælk.Vi havde frygtet hvordan aftenen og natten ville forløbe med to børn, men heldigvis faldt Valde nemt i søvn og vågnede ikke en eneste gang om natten, trods en del babygråd. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, når hun ikke ville have brystet, men heldigvis var Lasse god til at berolige hende. Den anden nat var nok meget klassisk, kl.3 om natten sad vi og kiggede på hinanden, og jeg tænkte i hvert fald “åh nej, hvad har vi rodet os ud i?!” – præcis ligesom første gang.

Allerede tirsdag løb mælken til, og siden da har hun været meget tilfreds. Præcis ligesom Valdemar, som græd en del de første to nætter, og på tredjedagen faldt fuldstændigt til ro. De første par dage var jeg ikke meget online, og forsøgte at øve mig i at sidde og kigge ud i luften under amningerne, og lige mærke, hvor jeg var. Noget jeg var meget dårlig til første gang, hvor jeg konstant havde min smartphone i hånden, stort set. Tirsdag sad jeg og græd lidt under en amning, ikke på grund af den berømte tudedag, men ganske enkelt af taknemmelighed og lettelse. Jeg tror jeg havde en lille samtale med Gud, og han sagde, at jeg har fået alt dette, fordi jeg gerne må nyde det. Der gik det op for mig at det er ok at være lykkelig, også for mig. Og alt andet er også ok. Da jeg blev mor første gang havde jeg nærmest dårlig samvittighed over, at alt var gået så nemt for mig, og jeg turde næsten ikke tillade mig selv at nyde det. Jeg ville hellere fokusere på andres ulykke eller på alt det, jeg ikke synes jeg kunne finde ud af. Men nu er jeg nået til et punkt i mit liv, hvor jeg er klar til at nyde alt det, jeg har fået. Og det er det jeg skal fokusere på nu, for det skal jeg simpelthen bare lære, hvis livet skal være til at holde ud.

Tirsdag aften forsøgte jeg at gå en tur ned til åen, første tur med barnevognen, men måtte hurtigt give op, da mit bækken opførte sig underligt, især ved det ene ben. Onsdag aften var jeg på legepladsen med Valde, og jeg kan huske, at jeg var stolt over at have sat mig ned i sandkassen (kanten er meget lav), men derefter havde jeg ingen idé om hvordan jeg skulle komme op igen, haha. Men det gik. Onsdag havde vi også besøg af både sundhedsplejersken og en jordemoder, som skulle lave høreprøve og hælblodprøve.

Valde, Far og Lillesøster

Torsdag havde vi det første besøg af Valdes oldeforældre, og det var faktisk meget hyggeligt at få lov til at vise baby frem. Om aftenen havde jeg mit første lille sammenbrud, fordi Valde var meget svær at putte. Vi havde aftalt at Lasse skulle prøve at putte ham, men efter halvanden times forsøg var det endnu ikke lykkes, men så snart jeg lagde mig ned hos ham, sov han hurtigt. Her ramte en velkendt følelse af frustration mig. Frustrationen over at være den eneste, ungerne vil have. Det er jo både en velsignelse og en forbandelse at være så eftertragtet, som man er som mor, for jo, jeg nyder det, men nogle gange har jeg også bare brug for, at en anden kan tage over. Og i det øjeblik følte jeg, at ingen kunne hjælpe mig med noget, især ikke min mand. Jeg må også indrømme at jeg i et øjeblik følte noget der lignede had til ham, hvilket jeg også genkender fra tidligere, og jeg skylder skylden på hormoner, i det jeg ved, det hurtigt går over igen. Jeg var sur over naturens orden og utilfreds med at være kvinde. Det er nok den der følelse af at miste min frihed, som ramte mig meget hårdt. Men det er jo en del af gamet, uanset hvordan man vender og drejer det, og det at miste frihed, kan i sidste ende vise sig at være befriende. Men mere om det en anden gang. Denne aften var jeg tæt på at falde ind i en gammel offerrolle, hvor alle skal sige “Nårh hvor er det synd for dig”. Men jeg har lært at tage ansvar for mit liv, og jeg ved, at det er mit ansvar for det første at finde ud af hvad jeg har behov for, og dernæst enten selv sørge for at jeg får de behov opfyldt, eller spørge andre om hjælp. Jeg kan simpelthen ikke forvente, at folk kan læse mine tanker, og at ting kommer flyvende. Hvis du vil have noget, så må du tage det. Den der “mor-har-ofret-alt”-attitude kommer man ikke langt med, og til sidst bliver parforholdet bare en kamp om, hvem der har det hårdest. Hvis jeg eksempelvis har brug for alenetid, så må jeg bede om det. Og det gør jeg. At lære at mærke sine egne behov er så super vigtigt, og noget jeg har måttet øve mig meget i, og heldigvis (med hjælp fra 12-trins-kurser) er blevet meget bedre til.

Fredag var vi på vores første lille udflugt til Nivå for at besøge olderne på campingpladsen. Det var meget hyggeligt, og gik nemt og smertefrit. Ved middagstid blev baby og jeg kørt hjem og sov hele eftermiddagen, mens Lasse og de andre legede og tog på stranden. Om aftenen var jeg virkelig træt i kroppen, men på den der gode måde, ligesom når man har leget en hel dag i solen, og så er det helt ok. Lørdag fik vi besøg af min mor og hendes mand, som lånte Valdemar og tog ham med på stranden. Jeg gad virkelig godt jeg kunne komme ud i havet og bade, men må vente lidt endnu.

Søndag aften havde Valdemar sit første sammenbrud – nok forårsaget af manglende middagslur. Om aftenen puttede vi ham begge og jeg lå og ammede lillesøster, og han sagde “flyt hende, baby skal over til far, jeg vil ligge der, jeg vil også have pat”, og han var meget ked af det. Jeg sagde “ok, så smag patten”, og så var det pludselig ikke så spændende mere. Han prøvede lige hurtigt at sutte, men kunne jo slet ikke huske hvordan man gjorde. Der var et kort øjeblik, hvor begge børn græd samtidigt, og jeg begyndte at tvivle på, om vi magtede opgaven.. Heldigvis var det meget nemmere i går aftes. Han har nok bare brug for ekstra tryghed, og derfor lader vi ham falde i søvn i vores seng og flytter ham så over i vores egen bagefter. Det er en ret naturlig reaktion, ifølge mange, og helt ærligt, jeg var heller ikke særligt glad for min lillesøster som barn, hun var da utroligt irriterende. Men i dag ville jeg selvfølgelig ikke undvære hende, og vi havde mange glæder af hinanden, men det er da et chok at få rystet hele sin verden på den måde.

Jeg har endnu ikke rigtigt oplevet den der berømte tudedag, men måske bare en anelse baby blues. Efter min første fødsel havde jeg sådan en underlig følelse indeni de første par dage. Især når jeg ammede, så følte jeg mig bare trist og sådan lidt opgivende, og kombineret med efterveer er det bare nederen. Første gang var jeg bange for at det betød, at jeg aldrig kom til at elske mit barn, men denne gang var jeg mere rolig, fordi jeg vidste, at tilknytning tager lidt tid for mig. Allerede nu efter en uge føler jeg mig stort set normal igen, både i kroppen og i hovedet (men ammehjernen skal nok komme). Det er kun hvis jeg sidder for meget ned, at jeg får ond i bækkenet, og den første lange gåtur har jeg endnu til gode. Valdemar er tilbage i dagplejen efter en uges ferie (dejligt efter to dage med middagslur-strejke), og vi skal så småt til at vænne os til vores nye hverdag, som først for alvor starter næste tirsdag, hvor Lassefar skal starte på arbejde (hurra for pinsen). Og jeg skal aflevere Valde hver dag! Oh, gru. Wish me luck!

Jeg glemte at nævne den obligatoriske identitetskrise, og den momentane panik over “hvad skal der blive af mig, og hvad med mine drømme”, men den tager vi en anden dag. Det her er min drøm. Alt andet må vente.

P.S. Jeg har ikke googlet siden sidste mandag!

Offline er det nye sort?

Jeg havde en idé. Dem har jeg så mange af. En idé om, at jeg skulle være offline den første uge efter fødslen. Modsat sidste gang hvor jeg sad med den forbandede smartphone i hånden fra første øjeblik. Hvilket nok er noget af det eneste jeg fortryder i mit forældreskab. Men da jeg nu ikke længere har en smartphone regulerer mit for(mis)brug af internettet sig selv. På den ene side ville jeg gerne være hende der kunne sige: “jeg var 100% offline den første uge, og sad bare og stirrede på min baby 24/7 mens jeg mediterede og kom nærmere zen”, men det er bare urealistisk i denne moderne verden. For ligeså meget som jeg gerne vil gå i babyboble, ligeså ivrig er jeg da efter at dele nyheden med familie, venner og bekendte. Og når først det er gjort, er det ikke så spændende mere.

En anden ting er, at den her sort-hvid-tænkning med “det store onde internet” ikke er særlig brugbar, for idet de sociale medier bliver fjenden, bliver det for min hjerne kun mere spændende. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det her behov for at skabe en fjende, jeg kan afholde mig fra, for derefter at rose mig selv for min egen afholdenhed og føle mig som et bedre menneske. Allerhelst vil jeg finde en form for balance, og det er heldigvis ved at ske helt naturligt. Selvfølgelig er det godt at tage sig en offline uge (eller en halv) en gang imellem, men samtidigt skal man også forberede sig selv på at blive lettere sindssyg af det – og det er ikke det jeg har brug for lige nu, jeg er skør nok af hormon-trip i forvejen.

MEN – smartphonen er faktisk vores fjende, fordi den gør at vi fravælger tilvalget (uuh, hvor eksistentialistisk) – fordi den altid er lige ved hånden, og en-hånds-betjent, kan man nemt logge på uden at hjernen overhovedet registrerer det. En computer eller en (kæmpe)iPad derimod, tager man ikke bare lige frem på toilettet eller i en ammestund eller i toget eller på gaden. Og dermed er jeg virkelig glad for, at jeg skrottede min smartphone for længe siden!

Desuden er det ret umuligt at gå i babyboble når man har en 2,5-årig med ild i nummi. Men vi nyder det så godt vi kan.

Vores stofblerejse

Velkommen på denne sindsoprivende rejse! (sarkasme kan forekomme)

Jeg havde jo lovet at der ville blive plads til trivialiteter her på bloggen, så nu lægger jeg ud med noget så ophidsende som hvilke bleer, man vælger at bruge til sit barn.

Begyndelsen

Allerede da jeg var gravid med Valdemar tilbage i 2014, begyndte Lassefar at snakke om stofbleer. Han ville gerne prøve det, men vi nåede aldrig rigtigt at snakke om det, for jeg havde bare en idé om at det ville være fuldstændigt uoverskueligt. Jeg forventede nemlig det værste af forældreskabet. Jeg var sikker på at alt der kunne gå galt, ville gå galt, og at man efter fødslen ville være en zombie, som ikke engang kunne komme ud ad døren. Sådan er det også for nogle, og så lød stofbleer bare ikke lige som det, man havde brug for. Nå, men alt forløb godt, og jeg blev positivt overrasket. Så er der da lidt godt ved at være pessimist. Da Valde var 7 uger begyndte jeg i en vegansk mødregruppe, hvor der var flere der brugte moderne stofbleer, og på den måde kunne jeg få mulighed for at se det an. Da han blev et halvt år besluttede vi os for at prøve det, efter at have læst et indlæg hos NeoHippie, som fik det til at lyde meget nemt. Men først da han var 9 måneder fik vi købt nogle bleer. Jeg gad helt ærligt ikke prøve en masse forskellige, så jeg satsede og endte med at købe 20 stk. af samme mærke. Jeg fandt en sælger på DBA, som boede i nærheden af os, og jeg synes det var ret godt at kunne få lov til at se og mærke bleerne først. Jeg startede med at købe 20 lommebleer af mærket BumGenius inkl. 2 indlæg til hver og 2 pul-covers til natten. Faktisk startede vi med en prøvepakke, men jeg fik ikke så meget ud af det, andet end jeg syntes bleerne var hundrede år om at tørre.

Vores første stofbleer – BumGenius lommebleer

Hvorfor?

Der findes mange forskellige årsager til at bruge stofbleer, men de mest udbredte er miljø og kemi.

Miljø

Miljøet er en åbenlys faktor, idet man ganske enkelt reducerer sit affaldsforbrug ved at undlade at smide bleer ud. Enhver forælder ved, hvor mange poser med brugte bleer det kan blive til i løbet af sådan 2-3 års bleforbrug. Det er en smuk tanke at man kan redde miljøet en ble af gangen, og det var da også vores primære motivation for at bruge stofbleer, da vi er meget optagede af at gøre vores til at jorden kan blive grønnere. Men med tiden er jeg blevet mere skeptisk, idet “det store miljøregnskab over Tabis liv” er en meget kompleks størrelse med mange forskellige parametre, som man ikke bare lige kan kortlægge i tal. Så man må også forholde sig til hvilke typer af bleer man bruger, om man køber nyt eller brugt osv. Undersøgelser viser at der bruges 2,3 dl råolie til at producere én engangsble, og et barn bruger ca. 6000-7000 bleer i løbet af sit liv, og uden at være videnskabsmand, kan man godt konkludere, at vi hellere ville have været det olieforbrug foruden.

Kemi

Mange blemærker i Danmark producerer engangsbleer som er både parfumefri og Astma- og Allergimærkede, men alligevel er der nogle nasty kemikaler i for at de kan suge så meget, som de kan. Læs mere her og her

Man kan også væge at købe økologiske engangsbleer, men så skal man godt nok være rig. Og de er jo heller ikke komposterbare (endnu).

Økonomi

Min indre jyde elsker jo de økonomiske fordele ved stofbleer! Det vil sige de besparelser alle snakker om, men som jeg ikke selv har oplevet. Blandt andet fordi jeg blev stofble-shopaholic, og jeg er desværre ikke den første der er faldet i den fælde. Don’t do this at home! Vores manglende besparelser kan selvfølgelig også begrundes med at vi allerede havde brugt penge på engangsbleer i de første 9 måneder af barnets liv, så nu skal nummer to altså på stof fra starten af, hvis vi skal spare noget! Men potentielt set kan man spare en del, især hvis man kun køber brugt, og hvis man alligevel ville have brugt de dyre bleer. Vi brugte engangsbleer fra Rema til max 1 krone pr. stk. så på den måde skulle der meget til, før vi kunne spare noget. Der findes en del udregninger på hvor meget man kan spare, men de er ofte baseret på at man bruger de dyre engangsbleer som fx Libero. Men tag et kig og vurdér selv:

NatureBaby’s stofbleregnskab

At investere i stofbleer kan være en stor engangsudgift, men så skal man huske på, at man det næste lange stykke tid kun skal bruge penge på at vaske. Jeg mener en 60 graders vask er vurderet til at koste 6-8 kr. alt efter hvilken type vaskemaskine man har.

Jeg startede med at bruge 1700 kr. på 20 bleer og 2 covers. Herefter købte jeg en kæmpe pakke af brugte blandede ting til 1200 kr, alt sammen på DBA. Bum, en startomkostning på ca. 3000 kr. er meget normal. Men så skulle jeg lige have et par natbleer, rispapir, pletfjerner og nogle wetbags. Da Valde startede i dagpleje ville hun have en wetbag til hver ble, og det var en ret stor udgift. På newborn-bleer har jeg brugt ca. 1000 kr. og har i mellemtiden også solgt videre for ca. 1000 kr. Men inklusive vaskeudgifter løber det op til sidst. Indlægspapir og pletfjerner kan dog spares væk, og man kan godt nøjes med 20 bleer, men jeg ved mange synes det er rart med 30, så man ikke skal stresse over at glemme en vask.

Hvorfor ikke?

Den bedste grund til ikke at bruge stofbleer er, at man ikke gider. Man skal virkelig have mod på det og lade sig forføre af de søde bleer og konceptet, ellers bliver det ikke sjovt. Hvis man hader at vaske tøj, vil jeg heller ikke anbefale det. Jeg kan personligt godt lide at ordne vasketøj, sortere, vaske og hænge op – men hele processen med at pille ned og lægge på plads er jeg ikke vild med, men heldigvis er det Lassefar der står for at samle de tørre bleer og lægge dem på plads – hvilket bringer mig til næste punkt: det er altså sjovest, hvis din partner er med på idéen! Hvis han/hun er totalt modstander, og ikke gider hjælpe til, kan det godt blive lidt hårdt, men al respekt til dem, der prøver alligevel. Når jeg bliver træt af vasketøj kan jeg altid sige til Lasse at det var hans idé, og så må han tage over, haha. Man skal heller ikke bruge stofbleer hvis man har angst for at håndtere afføring, men så skal man også bare lade være med at få børn.

Velkommen til junglen!

Når først man har taget beslutningen om at “konvertere” til stofbleer, står man over for en jungle af forskellige typer, mærker og systemer. Jeg har altid været glad for lommebleer, fordi de tørrer hurtigt og er nemme at booste efter behov. En all-in-one-ble (AIO) er nemmere at bruge, fordi der ikke er nogle dele der skal samles, det er alt-i-en, som navnet antyder, men de AIO’er vi har prøvet (BumGenius Elemental og Blücmhen) har ikke holdt ligeså tæt som lommebleer, og så tørrer de meget langsommere. Læs mere om de forskellige typer her

Indkøb

Vi har købt alle vores bleer gennem DBA og Facebook. Wetbags har vi købt hos Storchebarn og indlægspapir og pletfjerner køber vi hos KoogKo

Prøvepakke

Før du beslutter dig, kan du mod depositum låne en prøvepakke her:

Trykknapper eller velcro?

Personligt foretrækker jeg helt klart bleer med trykknapper frem for velcro. Jeg har kun et par bleer med velcro, men det bliver hurtigt slidt og fnulret i vask. Være dog opmærksom på, at hvis du ønsker at dit barn skal bruge stofbleerne i institution, vil nogle steder foretrække velcro, som fx i Københavns Kommune, hvor man gerne vil undgå alt med trykknapper af hensyn til slid på personalets fingre. I Fredensborg kommune, hvor vi bor, ville vores dagplejer gerne bruge trykknapper. Det er op til den enkelte institution om de vil bruge stofbleer, men det er altid værd at spørge.

Hvor mange?

Et af de første spørgsmål man står over for som kommende stofble-forælder er hvor mange man skal bruge. Alle siger at man skal bruge mindst 20, hvis man vasker hver anden dag, alt efter barnets alder. Da Valde var 9 måneder tror jeg vi brugte 6-7 bleer om dagen, og så skal der også være nogle at bruge mens de andre tørrer. Vi skiftede meget ofte i starten, for det var lidt svært at finde den korrekte sugeevne i bleerne. Men med lidt øvelse fandt vi en kombi, som sagtens kunne holde 3-4 timer. En nyfødt bruger flere bleer end et større barn, så der skal man nok have nærmere 30. Med mindre man vil vaske hver dag i hånden, som Gaya gjorde. Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at prøve at bruge stofbleer til en nyfødt, men får det snart, og det skriver jeg om i et seperat indlæg.

Natbleer

Ud over de 20 dagsbleer er det godt at have 3-5 natbleer. Hende jeg købte bleerne af mente, at man sagtens kunne bruge en almindelig lommeble med ekstra cover over som natble, men det fungerede altså ikke her, så vi måtte supplere lidt op. Jeg købte en kæmpe kasse på DBA med alverdens indlæg, covers, uldbukser og hjemmesyede bleer. For det første indeholdt den indlæg i forskellige materialer. Dem vi fik med bleerne var af microfiber, som skulle suge godt, men min erfaring er, at indlæg i hamp og bambus suger bedre i forhold til hvor meget de fylder. Derudover fik vi nogle hjemmesyede natbleer (formsyede), som vi brugte med uldblebukser ud over. Uld er ikke vegansk, ved jeg, men vi har det fint med at bruge uld fra genbrug, og vi har aldrig oplevet lækager. Uldbukserne skal have en lanolin-behandling engang imellem for at holde tæt, og lanolin er lavet af fåreuld, og er dermed ikke vegansk. Men eftersom jeg ikke er rendyrket veganer, går det nok. Uldblebukserne skal kun vaskes når de lugter meget dårligt eller der kommer afføring på, normalvis en gang om måneden eller hver anden. Efter lidt tid syntes jeg at Valdemars lille natble-numse var alt for stor og klodset på grund af alle de indlæg, så jeg gik på jagt efter nogle natbleer, som fyldte mindre. Her fandt jeg frem til nogle bleer, hvor selve bleen er i bambus og suger godt, så man kun behøver to små indlæg i.

Vask

I begyndelsen vaskede vi kun med vaskenødder, men eftersom jeg har erfaret at normalt tøj ikke blev rent af det, havde jeg ikke længere lyst til at vaske lortebleer med dem. Derefter så min vaskerutine sådan ud:

  • Skylleprogram i koldt vand for at forebygge dårlig lugt
  • 60 graders vask med forvask og Remas parfumefri vaskepulver og en kalk væk-tablet
  • 3 spsk FleckenSalz (en slags øko-vanish) i tromlen for at fjerne pletter og bakterier
Dem famøse fleckensalz

Opbevaring

Husmoder-porno: nyvaskede bleer

Rene bleer

Der findes mange forskellige måder at opbevare stofbleer på. De fylder jo en del mere en engangsbleer, så det kræver lidt plads eller snilde. I en periode opbevarede jeg dem i en cd-reol, som jeg fandt i genbrug, og da vi flyttede kom de op på væggen i bogkasser over vaskemaskinen på badeværelset. Da vi har puslebord i soveværelse, kræver det at man lige husker at hente en ble før man skifter, men det betød ikke så meget, da vi i en lang periode bare skiftede barnet stående eller andre steder. For at få plads til alle vores newborn-bleer har vi sat nogle hylder op over puslebordet, og jeg tror også det er nemmere med en nyfødt, at have stofbleerne tæt på puslebordet.

Ble-reolen

Beskidte bleer

Man kan sagtens opbevare sine beskidte stofbleer i en skraldespand uden pose (og så vaske den) eller i et dynebetræk, men mange bruger en wetbag for at mindske lugtgener. En wetbag er så vandtæt, at der ikke løber tis ud i blespanden, men ikke 100% tæt, hvilket er godt, da der kan trænge lidt luft ind, så lugten ikke bliver så slem. Til at begynde med opbevarede vi de brugte bleer i et dynebetræk, senere fik vi en stor wetbag med lynlås, som vi opbevarede i en 17L blespand fra Jysk. Den blev fyldt op inden vi skulle vaske, men når en pose var fuld, satte vi den bare ud på altanen, indtil det blev vasketid. Et stort irritationsmoment ved dette system var, at posen ikke rigtigt passer ned i spanden, så man derfor skulle fumle en del med at få bleerne derned. Nu har jeg investeret i en Filurspand fra IKEA, som jeg ved mange bruger, for her kan man sætte en åben wetbag med elastik ud over, så låget er den eneste lukning, men det skulle være godt, fordi det er nemt, og fordi der kommer lidt ventilation til bleerne.

Filur-spand 28L med wetbag

Tro og videnskab

Som så meget andet er det her med stofbleer, for mig, også et spørgsmål om religion – eller tro. For jo, det er da åbenlyst at man producerer mindre skrald ved at undlade at smide en plastikble og plastikpose i skraldespanden, men i det store hele, når vandforbrug, produktion og økonomi bliver lagt sammen, så er der ikke kun én sandhed om stofbleer. For det første er mange af de artikler, jeg har læst om stofbleer, baseret på amerikanske tilstande. Og i USA lander meget affald i såkaldte “landfills”, som så bare ligger og rådner og sender Co2 og metan og jeg ved ikke hvad ud i atmosfæren. Og her vil man ikke have sine olie- og plastfyldte engangsbleer liggende. Men i Danmark er vi langt bedre til at håndtere vores affald. Alle beregninger af energiforbruget ved stofbleer er også baseret på, at man hængetørrer frem for at bruge tørretumbler. Vælger man at bruge tørretumbler hver gang, formindskes miljøgevinsten kraftigt.

Desuden handler det meget om, hvilket stofble-system man vælger, og om man køber nyt eller brugt. Hvis man udelukkende køber brugt, som vi har gjort, er miljøpåvirkningen jo minimal. Hvis man derimod køber nyt, skal man tænke sig om. Der findes kinableer, som er produceret under forhold, hvor der ikke er strenge regler for, hvad de må indeholde. Derfor kan man risikere at skylle en masse kemikalier ud i vandet, når de vaskes. Nyere undersøgelser tyder også på at produktionen af stofbleer med microfiber langt fra er bæredygtig. Desuden er produktionen af bomuld noget svineri, hvis ikke det er øko. Produktionen af hamp og bambus er mere kompleks, og jeg har ikke gennemskuet den. Hvis man ønsker at købe nyt, kan man dog også vælge den økologiske udgave, som typisk vil være hamp- eller bomuldsbleer med et (brugt) uldcover over. Eksempelvis bindebleer. Så konklusionen må være, at man skal tro på det (og købe brugt) !

Hvad så nu?

Vi begyndte at bruge stofbleer i august 2014, og siden da har mit kærlighedsforhold til dem været on/off. Nogle gange har jeg været helt forelsket og besat, andre gange træt af store vasketøjsbunker. Man skal kunne lide at bruge stofbleer og føle en glæde ved det for at man orker det, og den glæde har jeg haft det meste af tiden, for det er altså bare mere lækkert at give sit barn noget dejligt blødt stof på frem for et stykke plastik. Desuden er der lugten! I starten var jeg meget ivrig og havde også stofbleer med på vores ture til Jylland, men efter lidt tid kapitulerede jeg (mest fordi de fylder så utroligt meget i bagagen), og brugte engangsbleer på weekendture og ferier, og hold nu op, hvor de stinker! Noget jeg aldrig havde tænkt over før. Mange mennesker tror at stofbleer lugter dårligt, men det gør de ikke før efter mange dage. En engangsble derimod, kan jeg lugte på lang afstand, så snart der er tisset i den, og lortebleerne vil jeg slet ikke komme ind på, de skal bare ud af mit hus så hurtigt som muligt, jeg kan ikke engang have dem stående i blespanden. Hvilket bringer mig til en anden ting, at man sparer mange plastikposer! Nå, men en sjov lille anekdote: da vi var på sommerferie med svigermor, spurgte hun nærmest hele tiden, om barnet havde lavet prut, fordi engangsbleerne lige pludselig lugtede. Og hun er altså ikke ligeså hjernevasket af stofble-miljøet som mig!

For et par måneder siden valgte vi helt at lægge stofbleerne på hylden, da Valde var overgået til engangsbleer i dagplejen, fordi stof simpelthen ikke kunne holde tæt længere. Så han bruge kun natbleer og en enkelt ble herhjemme, og da det tog mange dage at samle til en hel vask, kom de til at lugte, og desuden slider det også på bleerne at ligge i tis i mere end 2-3 dage. Så nu er vi efter en pause forhåbentligt friske på at prøve det igen med lillesøster. I hvert fald så længe Lassefar står for vasketøjet.

Netværk

Der findes mange forskellige grupper, hvor man kan stille spørgsmål og hyggesnakke om stofbleer, samt køb og salgsgrupper, men pas på, det er vanedannende!

Stofble/slynge-gruppen – ordet er frit

Køb og salg af stofbleer, slynger, vikler, bæreseler

Køb og salg af wetbags, stofbind og stofbleer

God fornøjelse!

 

Uge 41

Tillykke, du har nu været gravid i 41 uger!

Mens jeg venter på mine pommes bliver færdige, kan jeg ligeså godt blogge. Jeg har masser af idéer til indlæg, men det er bare som om de bliver mere og mere uinteressante som dagene går. Måske er mit liv bare lidt uinteressant lige nu. Jeg er nu gået en uge over tid, som man siger, selvom man jo slet ikke kan regne med terminsdatoen, og jeg vil fortælle hvad jeg har fordrevet tiden med den forgange uge.

Torsdag – terminsdagen blev fejret med at ligge i sengen til kl.11 og stene, da jeg havde den luksus ikke at skulle aflevere barn, fordi han sov hos farmor. Herefter vovede jeg mig ud på en tur i Netto, som blev meget spændende, da jeg valgte at smide min pung væk (igen!) inde i butikken. Jep, så stod man der og kunne ikke betale for varerne og forsøgte at ringe til svigermor, og gik hele butikken rundt mange gange for at finde pungen. Det er typisk mig. Nå, men svigermor kom med en meget sur Valde, og det endte med hun betalte for mine varer. Derefter måtte jeg kæmpe lidt med en meget overtræt Valde, og da han endelig faldt i søvn fik jeg en NADA-behandling af svigermor. Det er sådan noget nåle-halløj, som skulle være godt for alt muligt.

NADA

Fredag – Lasse havde fri, da det var helligdag. Vi cyklede ned på stranden, og det var virkelig skønt. Vi fik taget nogle billeder og spiste filuris. Da vi kom hjem lå min pung i min postkasse med alt indhold, inkl. en flaskebon på 65 kr. Det er anden gang det sker. Der er seriøst god karma her i Kokkedal!

På stranden 40+1

Lørdag – I anledningen af Lassefars fødselsdag fik vi gæster til brunch, vores madklub. Det var hyggeligt, og slet ikke så uoverskueligt, som jeg havde troet. Det var faktisk meget dejligt at der skete lidt. Senere kom svigermor med den vildeste kage, chokoladekage med chokolademousse. Gæsterne smuttede omkring kl.18. Til aftensmad fik vi kartoffelmadder.

Vegansk brunch

Søndag – Her begyndte jeg at være lidt opgivende, men det blev en fin dag alligevel. Kan ikke huske hvad vi lavede, sikkert ikke rigtigt noget. Jeg havde håbet på at få en baby i morsdagsgave, men fik nogle fine blomster i stedet. Hvis baby var blevet født denne dag, skulle hun have heddet Ingrid, fordi det var Frederik og Marys bryllupsdag (ja, jeg er skabsroyal).

Mandag – Afleverede Valde i dagplejen. Derefter tog jeg en lur på to timer, og brugte resten af dagen på at græde til P4 og spise kagerester. Fordi jeg pludselig slet ikke havde lyst til at føde, hverken hjemme eller på hospitalet. Super. Til aftensmad fik vi sikkert noget vegansk posemad, som vi har spist ret meget af på det sidste. Det skulle egentligt gemmes til hårde tider, men allerede nu orker jeg ikke at lave mad. I øvrigt har vi også snart spist al den mad og kage, vi havde indkøbt til jordemoderen og barselsgæsterne.

KAGEN – som vi spiste både lørdag, søndag og mandag

Tirsdag – aner ikke hvad jeg lavede. Jo, jeg fik prøveabonnement på HBO! Det vildeste der er sket længe. Så jeg begyndte at se Handmaid’s Tale, og jeg er ret hooked. Så også et indslag om det i Deadline, man er vel wannabe-intellektuel. Min plan var at få rengøringsflip, tage en lur og så føde. I stedet fik jeg et rent hus og en meget træt krop. Heldigvis ville Lassefar gerne hente barn, mens jeg tog en eftermiddagslur.

Onsdag – Jeg forsøger at holde humøret højt. Så en masse serie, tog en lur og fik svigermor til at hente Valde. Og jeg fik ryddet op i krydderiskabet! Vilde sager. Kl. 11 skulle jeg ringe til Hillerød og få en tid til overtidsvurdering. Hvis baby var blevet født denne dag, skulle hun hedde Bjørk, fordi det var Norges nationaldag. Men eftersom dagen gik på hæld, har vi nu kun følgende navne tilbage: Miriam, Freja, Frida, Ida. Måske kan Bjørk få en chance til!

Nyeste mavebillede 40+6

Torsdag – idag! Jeg håbede SÅ meget på at have født før i dag kl. 13, hvor jeg skal ud på Hillerød til tjek og infomøde om igangsættelse. Klokken er nu 10.47, tvivler på jeg når det. Jeg synes virkelig jeg har været god til at holde humøret højt hidtil, men i dag kan jeg godt mærke at jeg så småt er ved at blive bimmelims. Jeg frygter alt muligt og frygten vokser for hver dag der går. Lige nu er det bare tanken om at skulle ind på et hospital og tanken om nogensinde at skulle sættes igang medicinsk, der skræmmer mig. Og jeg tænker: måske kan min krop slet ikke finde ud af at lave veer?! Sidste gang blev jeg jo også sat igang med akupunktur. Desuden har jeg sovet ad H til i nat, lå bare og tænkte, og har indset, at det her med at have to børn nok ikke bliver en skovtur, men nærmere mit livs udfordring. Især fordi Valde for tiden ikke vil puttes af Lasse, vil sove ved siden af mig i vores seng og nulre mit bryst hele natten. Så bliver det da bare super med en baby oveni. Misforstå mig ikke, jeg glæder mig, men lige nu virker det hele så surrealistisk, jeg kan slet ikke forholde mig til det og frygter bare… ja, alt. Jeg havde min zen, men nu har jeg mistet den! Nå, i det mindste! tager svigermor med mig til Hillerød som støtte. Nu vil jeg spise pommes og lægge mit liv i herrens hænder (eller sundhedsvæsenets – uha) !